Sicilien rundt - del 4/6 - Besøg byerne Catania og Siracusa på østkysten

Dette er den fjerde af i alt seks rejseartikler med rejsetips til din rejse hele Sicilien rundt.

Katedralen i Catania

Vi er på Piazza del Duomo i Catania som er dagens første stop. Katedralen er oprindelig opført i det 11. og 12. århundrede, men genopbygget i 1700-tallet efter at Catania blev beskadiget af et voldsomt vulkanudbrud i 1669 og et altødelæggende jordskælv i 1693. I det enorme kirkerum ses komponisten Vincenzo Bellinis (1801-1835) enkle gravsted udført i hvidt marmor. Bellini, der blev født i Catania, er mest kendt for sine operaer Norma og Søvngængersken. Den lyse katedral har flere interessante sidekapeller alle dekoreret med kunstværker og bag alteret ses et smuk udsmykket apsis.

Katedralen - Duomo - i Catania
Katedralen - Duomo - i Catania
Katedralens smukke apsis
Katedralens smukke apsis
Operakomponisten Bellinis gravsted
Operakomponisten Bellinis gravsted
Katedralens orgel
Katedralens orgel
Katedralen har flere fine kunstværker
Katedralen har flere fine kunstværker
Statuer omkring Duomo
Statuer omkring Duomo

Elefantobelisken

På pladsen ved fontænen med Elefantobelisken, der er byens beskyttende symbol, aftales det at mødes efter at vi har været rundt i byen. Omkring hele pladsen er der flere interessante bygninger bl.a. rådhuset og andre palæer, men vi spadserer mod Det Romerske Teater.

Fontæne med obelisk på elefantryg
Fontæne med obelisk på elefantryg
Palazzo San Giulianor på Piazza Duomo
Palazzo San Giulianor på Piazza Duomo
Catania har flere fornemme paladser
Catania har flere fornemme paladser
En af Catanias smukke fontæner - Fontana dell'a Menano
En af Catanias smukke fontæner - Fontana dell'a Menano

Det Romerske Teater

Ved Det Romerske Teater kommer personer som er fyldt 65 år gratis ind, når man viser sit danske pas. Denne ordning findes mange steder i Italien ved offentlige museer og seværdigheder - så husk altid at have passet på dig. Det Romerske Teater er fra 200-tallet og bygget oven på et tidligere græsk teater. Det ligger i dag klemt inde bag de omkringliggende bygninger og kunne engang rumme 1600 tilskuere. I dag er scenegulvet oversvømmet af en grøn suppe fra underjordiske kilder, men du spadsere rundt på siddepladserne og i gangene bag, hvor der ligger rester af relieffer, søjler og kapitæler. Bagerst på området ligger Odeon - også en ruin - hvor de optrædende kunstnere kunne øve sig før forestillingen. Ved indgangen ses et lille museum - Acquarium - som udstiller fund fra udgravningerne og som det er værd at gå igennem. Her er statuer og hoveder både vellignende og groteske, samt et fint udhugget marmorhovede af en delfin.

Det Romerske Teater i Catania
Det Romerske Teater i Catania
Siddspladser
Siddspladser
Oversvømmet arena
Oversvømmet arena
Ruiner ved Odeon
Ruiner ved Odeon
Marmorhovede på museet Acquarium
Marmorhovede på museet Acquarium
Grotesk maske
Grotesk maske
Delfin
Delfin

Castello Ursino

Vi krydser Via Giuseppe Garibaldi (alle italienske byer med respekt, har en gade eller en plads opkaldt efter landsfaderen) og kommer frem til en åben, grøn plads med en borg med runde tårne i hjørnerne. Castello Ursino - fra første halvdel af 1200-tallet - huser i dag et større museum. Bag de tykke mure ligger en rustikke, firkantede indergård, men det er mere interessant at besøge selve museet, der har udstillet antikke fund samt nyere kulturskatte fra det det 16. og 17. århundrede. Det er så absolut et plus, at skiltene ved de udstillede genstande også er på engelsk. Fotografering i museet er ikke tilladt.

Via Giuseppe Garibaldi
Via Giuseppe Garibaldi
Castello Ursino
Castello Ursino
Voldgrav ved fæstningen
Voldgrav ved fæstningen
Indergård i Ursino
Indergård i Ursino

Markedsgaderne

Det er altid farverigt at bevæge sig gennem markedsgaderne, hvor det bugner med friske grøntsager og frugt, og iagttage hvorledes sicilianerne handler. Det råbes næsten om kap for at lokke kunderne til sig. Fiskemarkedet er også værd at besøge og lugter midt på dagen - ja, af fisk! Mange steder ligger fiskehoveder, finner og andet fiskeaffald på gaden, men man er så småt begyndt at spule affaldet væk. Men ikke alle boder er ved at lukke. Et sted er en mand ved at slagte en stor tun, så blodet flyder. Andre steder er det muslinger og snegle som ligger til skue. Jo, de er skam levende og helt friske!

Markedsgade i Catania
Markedsgade i Catania
Et lækkert grøntsagsmarked
Et lækkert grøntsagsmarked
Fiskemarkedet
Fiskemarkedet

Universitetet

Efter frokost på Piazza Duomo kan vi nå at se en af universitetsbygningerne, før vi mødes med de øvrige gæster ved Elefantobelisken.

Universitetsbygning
Universitetsbygning
Trappe ved universitetet
Trappe ved universitetet
Port til universitets gård
Port til universitets gård

Neapolis Arkæologiske Park ved Siracusa

Vi fortsætter sydpå til den "græske" by Siracusa, der i oldtiden var en magtfuld storby i Middelhavsregionen. Ved Neapolis Arkæologiske Park ses det gamle stenbrud, som i dag betegnes som et Paradis, men sådan har det ikke altid været. Her har utallige krigsfanger (slaver) slidt sig ihjel for at skære stenblokke ud af bjerget, så der kunne bygges templer og paladser. Det har været et hårdt arbejde og mange liv er gået tabt ved dette arbejde. Man startede øverst inde i bjerget og skar sig nedefter, så der til sidst var skabt en hule. En af disse huler, der kaldes Dionysos Øre, besøger vi og efter at have trådt ind i mørket, demonstrerer den lokale guide stedets fantastiske rumklang med en lille sang.

Både græsk teater og romersk arena

Et af de bedst bevarede græske teater fra det 5. århundrede f.Kr. er under opbygning til sommerens græske forestillinger. De oprindelige stensæder er (desværre) dækket med nutidige bænke og det er kun få steder vi kan se de originale sten. Neapolis - der betyder den nye by - rummer også det 200 meter lange Hieron II tempel fra år 300 f.Kr., hvor der bl.a. blev ofret okser. Det spiselige blev efter slagtningen taget fra og resten brændt, så røgen kunne stige op til guderne og formilde dem. Et nok så spændende sted er arenaen i det romerske amfiteater fra det 2. og 3. århundrede e.Kr., hvor der har fundet både dyrekampe og gladiatorkampe sted. Det er altid tankevækkende at betræde et sted, hvor mennesker har slået hinanden ihjel for underholdningens skyld!

Det Græske Teater ved Neapolis Arkæologiske Park
Det Græske Teater ved Neapolis Arkæologiske Park
Originale trapper og siddepladser
Originale trapper og siddepladser
Hieron tempel
Hieron tempel
Romersk amfiteater
Romersk amfiteater
Ruin af siddepladser ved den romerske arena
Ruin af siddepladser ved den romerske arena

Det historiske Siracusa på øen Ortigia

Ved Siracusas  historiske centrum fører broer over til øen Ortigia. En lille pittoresk fiskerihavn passeres og her ses resterne af Apollons Tempel med doriske søjler fra det 6. århundrede f.Kr.

Bro til Siracusas historiske bydel på øen Ortigia
Bro til Siracusas historiske bydel på øen Ortigia
Fiskerbåde
Fiskerbåde
Apollo Templet
Apollo Templet

Piazza Duomo

Fremme ved Piazza Duomo ligger den imponerende barokke katedral fra 1700-tallet samt ærkebispepaladset og rådhuset tillige med flere skønne paladser. Kirken Santa Lusia alla Badia er med til at gøre pladsen meget smuk.

Katedralen og ærkebispepaladset på Piazza Duomo
Katedralen og ærkebispepaladset på Piazza Duomo
Facade på katedralen
Facade på katedralen
Katedralen har mange fine detaljer
Katedralen har mange fine detaljer
Siracusas rådhus
Siracusas rådhus
Chiesa Santa Lusia alla Badia
Chiesa Santa Lusia alla Badia

Aretusas Kilde - Fonte Aretusa

Opholdet i Siracusa slutter med et besøg ved Aretusas kilde. Myten fortæller, at nymfen Arethusa kastede sig i havet for at undgå Alpheios elskovslyst og at gudinden Artemis af medlidenhed forvandlede hende til denne kilde. Alpheios blev forvandlet til en flod, men det var ikke nok til at holde ham væk fra hans elskede nymfe. Flodens brød frem som et kildevæld ikke langt fra Aretusas kilde. I det runde bassin vokser der i dag papyrus.

Emneord
Kør-selv-ferie