Guide: Få alle rejsetips til oplevelser på enestående Azorerne
Log ind Log ind
Guide: Få alle rejsetips til oplevelser på enestående Azorerne

Guide: Få alle rejsetips til oplevelser på enestående Azorerne

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Bravo Tours

Azorerne er en ubeskrivelig ferieoplevelse og en af de flotteste øer i Atlanterhavet. En charterferie på hovedøen São Miguel er en uforglemmelig oplevelse og her er, hvad vi synes du skal se og opleve.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Få overblik over Azorerne

Azorerne består af ni vulkanske øer, men de fleste bor på hovedøen São Miguel og det er den ø, som denne artikel handler om, fordi det er her langt de fleste rejser til. Azorerne ligger 1.400 km vest for Portugals hovedstad Lissabon, så alle kommer hertil i fly. Azorerne er kendt for et vidunderligt klima fra forår til efterår, men hvis du gerne vil være aktiv, så er vinterhalvåret rigtig godt, fordi der er knapt så varmt. De fleste rejser til Azorerne på klassik charterrejse med danske guider, hvor du kan tage med på tur eller leje bil og køre rundt på egen hånd.

Langs kysten hele vejen rundt om Sâo Miguel er der imponerende udsigtspunkter.

Langs kysten hele vejen rundt om Sâo Miguel er der imponerende udsigtspunkter.

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Hovedøen São Miguel og Ponte Delgada

Azorernes mest besøgte ø er São Miguel og hovedbyen hedder Ponte Delgada. Her bor knap 70.000 af øens ca. 140.000 indbyggere. Der er ikke de store afstand i historiske Ponte Delgada og oplevelser er der nok af, fordi kulturhistorien går mange hundrede år tilbage. Foran rådhuset står en statue af São Miguel - han er øens beskytter og har lagt navn til øen. Det er byens centrum med et smukt torv, kirke og hyggelige cafeer. Havnen er også en oplevelse med alt fra cafeer til hvalsafari. Her finder du også borgen São Brás de Ponta Delgada. Byen ligger på den sydlige del af øen ca. midt på, så du kan med fordel køre på tur både mod øst og vest.

Klik på pilene nederst til højre på billederne for se attraktionerne i byen.

Byporten blev bygget i 1783 og er byens kendetegn.

Byporten blev bygget i 1783 og er byens kendetegn.

Povoação - her begyndte det hele

Byen, hvor de første portugisiske kolonister gik i land i 1427, hedder Povoação og er utrolig hyggelig. Man slog sig for alvor ned i 1432. Det er også her, du finder en af São Miguels få lettilgængelige sandstrande. Byen, der ligger ved kysten for foden af vulkankrateret af samme navn, er bare et af mange steder på øen, hvor du finder en lille hyggelig by. Længere mod vest ligger kystbyen Vila Franca do Campo og den flotteste udsigt er fra den imponerende smukke kirke Ermida de Nossa Senhora da Paz fra 1764. Kommer du her i maj måned er er fyldt med blomstrende hortensia. 

Mindesmærket midt i byen Povoação.

Mindesmærket midt i byen Povoação.

Vestlig ørundtur på Azorerne

Den største attraktion på den vestlige del af Azorerne er de to søer - Lago Azul og Lago Verde - den blå og den grønne sø. De ses meget tydeligt i klart vej fra udsigtspunktet Miradouro da Vista do Rei. Hele området hedder Sete Cidades, som siges at stamme fra de syv kratere på øen, der er et resultat af vulkanudbrud for millioner af år siden. "Lagunen af ​​de syv byer", kendt på portugisisk som "Lagoa Sete Cidades", er en tvillingesø, der ligger inde i et sovende vulkankrater. Der er en bro mellem de to søer og når du går på den, er det meget tydeligt, hvor forskellige de to søer er. Den grønne har lavt vand og masser af store fisk, mens den blå sø er dyb og deraf den blå farve. Ved søbredden i byen Sete Cidades er der et skøn rekreativt område, men man må ikke bade i søen.

Er du i bil, så kan du også køre til udsigtspunktet Miradouro da Lagoa de Santiago.
Er du her i foråret, hvor hortensia blomstre, så kør til alleen Estrafa Hortensia, der er virkelig flot.

Hele kysten på denne del af øen er smuk og dramatisk, men der findes "nature pools", hvor du kan bade. Kør f.eks. til Ponta da Ferraria vest for Ponta Delgada.

Klik på pilene nederst til højre på billederne for se billederne fra området.

De to søer set fra  udsigtspunktet Miradouro da Vista do Rei.

De to søer set fra udsigtspunktet Miradouro da Vista do Rei.

Fogo – et naturområde, der skal opleves

Fogo er et naturreservat, som ligger ca. midt på øen São Miguel - tæt på Ponte Delgada. Det er kendt både for den smukke smaragdgrønne sø Fogo - Lagoa do Fogo og Caldeira Velha, som er et vandfald med 30 grader varmt vand. Husk badetøj for det er muligt at bade ved vandfaldet, men du får det ikke alene. Det er et tilløbsstykke. 

Det helt særlige ved dette udsigtspunkt er, at der ikke ligger byer i nærheden, så hele krateret er totalt uberørt natur. Du kan udelukkende komme hertil i bus, men de kører hele tiden fra Ponte Delgada. Alternativ kan du tage med på tur med dit rejsebureau.

Klik på pilene nederst til højre på billederne for se billederne fra området.

Kratersøen Fogo er ubeskrivelig smuk, fordi der ikke er huse eller civilisation. Du kan gå ned til søen, men ikke bade.

Kratersøen Fogo er ubeskrivelig smuk, fordi der ikke er huse eller civilisation. Du kan gå ned til søen, men ikke bade.

Hvalsafari på Azorerne

hvis du bare en gang i dit live skal på hvalsafari, så er Azorerne et godt bud, for der er meget gode chancer for at komme tæt på vilde hvaler. Kaskelot-, fin og minkhvaler er de mest almindelige og så naturligvis delfiner. På havnen er der flere udbyder og flere forskellige slags skibe fra hurtigbåde (rib) til større passagerskibe med flere dæk. Der for fordele og ulemper ved begge. De små både kan hurtigere komme tæt på, men her skal du være i god form og have en stærk ryg. På de større både komme du op i højderne og kan bedre se.

Klik på pilene nederst til højre på billederne for se billederne fra området.

Husk at nyde turen i stedet for at tage foto. Hvalerne ser du kun få sekunder.

Husk at nyde turen i stedet for at tage foto. Hvalerne ser du kun få sekunder.

Tæt på Azorernes calderas

Alle øer i Azorerne er vulkanske g São Miguel er ingen undtagelse og det betyder også, at du kan komme meget tæt på jordens buldrende indre. Byen Furnas, der ligger nordøst for Ponte Delgada, er en enorm oplevelse, fordi du kommer helt tæt på øens meget aktive undergrund med dampende kilder, mudderhuller og bade med helbredende effekt. Hele området er fyldt med såkaldte caldera, som er sammensunkne vulkaner. De to ældste calderaer er mere end 30.000 år gamle, og undergrunden er stadig så aktiv, at varmen kommer meget tæt på jordoverfalden. Visse steder er det så varmt, at maden tilberedes lige under jordoverfalden.

Klik på pilene nederst til højre på billederne for se billederne fra området.

Kilderne midt i Furnas kan lugtes på lang afstand. Svovl lugter som rådne æg. Bare roligt - du vænner dig hurtigt til det.

Kilderne midt i Furnas kan lugtes på lang afstand. Svovl lugter som rådne æg. Bare roligt - du vænner dig hurtigt til det.

Azorerne er fyldt med botaniske underværker

Botanikken på Azorerne overrasker de fleste. Den er simpelthen enestående og meget afvekslende. Der er 1200 forskellige planter og 60 af disse findes kun på Azorerne. Der er flere botaniske haver som Terra Nostra i Furnas, men faktisk virker Azorerne som en stor botanisk have. Helt almindelige rastepladser, som du kender fra resten af Europa, er på Azorerne botaniske haver med et væld af blomster i alle farver. Det er meget imponerende.

Klik på pilene nederst til højre på billederne for se billederne fra området.

Den bedste årstid for at se de enorme Hortensia blomstre, er maj og juni måned.

Den bedste årstid for at se de enorme Hortensia blomstre, er maj og juni måned.

Så godt spiser du på Azorerne

Mange lokale spisesteder tilbereder den lokale specialitet cozido, som tilberedes i såkaldte muldvarpeskud, hvor de enorme gryder hentes op fra jorden efter 6-8 timer i jorden. Cozido minder om en slags kødgryde og der er mange forskellige slags kød lige fra kylling, oksekød og forskellige slags pølser. Der er også søde kartofler og andre lækre grønsager. På turen til Furnas kan du også vælge at besøge Terra Nostra – en 12 hektar stor botanisk have.

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Forslag til ø-rundture

Der er mange gode turforslag på São Miguel. Der er en tur rundt på den vestlige side, den østlige side og ikke mindst den nordlige side. Få steder er der hovedveje, men de fleste steder skal du regne med, at gennemsnitsfarten er 60-70 km/t. Regn mere med det end km.

Nordøstlige del af São Miguel:

Ponte Delgade - Ribiera Grande - 20 km
Første stop: Udsigtpunktet Miradouro do Palheiro eller en tur i havet ved stranden Praia do Areal de Santa Bárbara.
5 km fra Ribiera Grande: Udsigtpunktet Miradouro de Santa Iria
12 km fra : Teplantagen Gorreana - se også næste afsnit
25 km fra Ribiera Grande: Naturparken Ribeira dos Caldeirões
40 km fra Ribiera Grande: Hyggelige Nordeste, der er en mindre historisk og yderst charmerende by. På torvet ligger kirken São Jorge og derfra er der ikke langt til den kendte bro med de syv buer, der vidner om, hvor kuperet der er overalt på Azorerne.

Klik på pilene nederst til højre på billederne for se billederne fra området.

Udsigtspunktet Miradouro de Santa Iria ligger fem km fra Ribiera Grande.

Udsigtspunktet Miradouro de Santa Iria ligger fem km fra Ribiera Grande.

Oplev ananas og te

Azorerne har verdens bedste ananas og de kan købes alle steder. Hvis du vil besøge en ananasfarm ligger A Arruda i udkanten af Ponte Delgada. På den nordlige side af øen, godt 10 km øst for Ribeira Grande kan du besøge en af Europas få teplantager, Chá Goreana.

Du kan besøge ananas-farmen A Arruda i udkanten af Ponte Delgada.

Du kan besøge ananas-farmen A Arruda i udkanten af Ponte Delgada.

Badeferie på Azorerne - strandene og nature pools venter

Azorerne forbinder de fleste med kulturel ferie og store naturoplevelser, men du kan sagtens kombinerer ferien med badeferie. For det første har alle hoteller lækre swimmingpools, men strande er der også flere af, men pas på, når du bader, for havet er ret vildt.

Lige nord for Ponta Delgada ligger den lille hyggelig by Saõ Roque med en strand af samme navn. Den er ikke så stor, men ligger utrolig smukt for foden af byen og med udsigt til det uendelige hav. På begge sider af Povoacao er der enorme sandstrande, men også en offentlig pool lige i strandkanten.

Du kan bade i Povoação i både pool og på sandstrand.

Du kan bade i Povoação i både pool og på sandstrand.

Derfor skal du rejse til Azorerne

En uges klassisk charterferie på São Miguel på Azorerne er på alle måder en uforglemmelig ferie, fordi der er et vidunderligt klima hele året og en natur, som du skal opleve i virkeligheden. Mange rejser til Azorerne alene for at opleve alle de farvestrålende blomster på øen. Højsæsonen for hortensia er i forårsmånederne og frem til juni.

Udsigtspunkterne ligger som perler på en snor og det samme gør de mange vandfald, som vælter ned alle steder. Kysterne er dramatiske og når der ikke er strande, så kan du finde naturlig pools, der fyldes af havvand. Så du kan både dase, være kulturel og aktiv for der er vandreruter alle steder.

Du kan også bare blande det hele og hvis du ikke vil på egen hånd arrangeres der masser af udflugter med dansk guide. Og fordi der er så meget at opleve, kombineret med feriestemningen på hotellerne med pool osv., så er Azorerne også helt perfekt til tre generationer eller mindre grupper, der rejser sammen.

Du kan blande bade- med aktiv ferie og masser af kultur- og naturoplevelser. Her er det en pool ved byen Caloura, set fra Miradouro Pisão da Vila.

Du kan blande bade- med aktiv ferie og masser af kultur- og naturoplevelser. Her er det en pool ved byen Caloura, set fra Miradouro Pisão da Vila.

Fakta om Portugal, Azorerne

Azorerne er en portugisisk øgruppe, der ligger i Atlanterhavet. São Miguel er den største ø og Ponto Delgada er for de fleste danske turister udgangspunktet for oplevelser på Azorerne.

Placering: Ca. 1.400 km. fra Lissabon, Portugals vestkyst, 2.000 km. fra Canada.

Indbyggere: 140.000 på hovedøen São Miguel - 250.000 i alt.

Antal øer: Ni øer, hvor Sâo Miguel er hovedøen og størst. Den er 65 km lang og 12 km bred på det smalleste sted.

Bedste årstid: April - oktober, men fint klima hele året.

Oplevelser: Ubeskriveligt natur, vulkankratere, kratersøer, varme kilde, vandfald og et flora i alle regnbuens farver. Hortensia blomstrer i foråret og frem til juli.

Mere information:

Turistinformation: Portugal

Turistinformation: Azorerne

Rejsebureau: Charterferie til Azorerne med Bravo Tours

Få meget mere Anne-Vibeke Rejser

Adgang til ALT indhold på AnneVibekeRejser.dk
Streaming af Tv-programmer i fuld længde - altid over 100 stk.
Næste online Tv-program: Anne-Vibeke Rejser - Donau
De bedste rejsetips i et nyhedsbrev ca. to gange hver måned
Næste online foredrag: Rejsetips Korsika Rundt
Se og gense over 50 foredrag fra hele verden
Ja tak, lad mig se noget mere!
Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben