Thomas Sørensen
Rejseskribent
I 1770 kortlagde den engelske opdagelsesrejsende James Cook med skibet HMS Endeavour bl.a. den sydvestlige kyststrækning af Ny Holland, som landet dengang blev kaldt, efter det i mange år havde haft betegnelsen "Terra Australis Incgnita" på diverse gamle søkort. Cook var gået i land ved Botany Bay, som han fandt attraktiv og erklærede det for britisk territorium med navnet New South Wales. På vejen tilbage mod England sejlede han nordpå og kom forbi The Gab, men sejlede ikke ind bag de stejle klipper og opfattede stedet som blot endnu en gold, snæver vig uden betydning, og navngav vigen Port Jackson.
Som følge af uafhængighedskrigen i Nordamerika i 1770'erne havde briterne fået et stigende problem med, hvor de fremover skulle gøre af deres mange straffefanger. Derfor blev der i 1788 sendt den første flåde bestående af 11 skibe under ledelse af guvernør Arthur Phillip mod Ny Holland for at bosætte sig ved Botany Bay. Men landgangen var besværliggjort af sandrevler og hvad værre var - det år var der intet vand i floderne som beskrevet af Cook. Phillip var tvunget til at finde en anden plads at bosætte sig og sendte skibe ud for at finde et bedre sted. Man søgte bl.a. ind gennem The Gab og fandt et godt sted og rejste det britiske flag ved Port Jackson, som nu blev døbt Sydney efter ekspeditionens ophavsmand hjemme i England - Lord Sydney.
Her var rigeligt af frisk vand fra floden, en god, dyb ankerplads tæt på land og vandet i Sydney Harbour var roligt. Den første britiske koloni i Australien var etableret.
På vejen fra lufthavnen ved Botany Bay besøges Bondi Beach syd for Sydney
De første nybyggere - det var ca. 1.000 mennesker heraf ca. 750 straffefanger - rejste telte og byggede senere tømmerhytter, men snart opdagede Philips, at ikke alle straffefanger gad og/eller havde evner til at bygge og kultivere jorden til afgrøder. Endvidere var meget af den medbragte såsæd blevet ødelagt under rejsen hertil. Han sendte bud til England efter hjælp og flere forsyninger, herunder fødevarer. En anden flåde blev sendt af sted fra England med alt fra værktøj til havregryn, men skibet The Gardian forulykkede på et isbjerg og nåede aldrig frem.
Der gik måneder og år og der kom ingen nye forsyninger. Kolonien var ved at gå til grunde, madrationerne blev halveret - man følte sig levende begravet. Først i 1790 kom de næste skibe med forsyninger og flere nybyggere samt straffefanger.
Med til historien hører også, at fangerne, når de havde udstået deres straf, kunne få et stykke land som de kunne dyrke og således blev de også nybyggere.
Udsigtspunkt ved The Gab - indsejlingen til Sydney Harbour
Efter en god nat på Best Western Hotel spadserer vi den korte vej til The National Opal Collection. Her vises en informativ film om, hvorledes Australiens nationale ædelsten - opalen - er dannet i en fjern fortid, da der endnu fandtes dinosaurer på jorden. Opalen er dannet i sandstensklipper, hvor vand er sivet ind i tynde lameller i kiselsten, som derved giver farvespillet. 97 procent af verdens opaler findes i Australien. Herefter er det muligt at se butikkens store udvalg af opal-smykker, der glimter i alle regnbuens farver. De mange farver menes at repræsentere forskellige ædelstenes gode egenskaber og opalen er siden middelalderen blevet anset for at være en lykkebringende ædelsten. Mange af de fremviste opaler er særdeles smukke - og koster næsten det samme som guld.
Opalsmykke hos The National Opal Collection
Spadsereturen i Sydney fortsætter gennem Hyde Park med Anzac Memorial - mindesmærket for faldne soldater - og videre forbi Museet for Moderne Kunst til havneområdet Circular Quay og gennem det særlige kvarter som kaldes The Rocks, der har masser af fine, små beværtninger.
Anzac Memorial i Hyde Park
Fra kajen sejler passagerskibe frem og tilbage over Sydney Harbour og her er der udsigt til Sydneys Business-kvarterer med højhuse. Her er også udsigt til Sydneys varetegn, det dansk arkitekttegnede Sydney Opera House.
Business-kvarteret ved havnen
Ved bådebroerne er der et leben bl.a. med underholdning af et par aboriginere, hvor en spiller på didgeridoo, mens en anden slår rytmen med et par træpinde.
Aboriginer spiller på didgeridoo
Et bedre vue af byen med dens fantastiske højhuse fås på et havnecruise, der bringer os forbi operaen og under Sydney Harbour Bridge, hvor vi kan beundre ingeniørernes kunnen, der har kreeret denne jernkonstruktion. Efter et kort ophold i Darling Harbour med udsigt til skibe ved Det Maritime Museum, sejler skibet tilbage, mens der serveres en frokostbuffet ombord.
Havnecruise i Sydney
Den guidede bytur slutter med en omvisning i Sydney Opera House, der ligger på en halvø helt ude ved vandet og ligner skibenes hvide sejl. Det var den danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2018), der i 1957 vandt arkitektkonkurrencen om den nye operabygning. Byggeriet blev en skandale hvad byggeomkostningerne angik (projektet var budgetteret til syv mio. A$ men endte med at koste 102 mio. A$) og i 1966 forlod Utzon byggeriet i vrede over de mange kompromisser, man ønskede, for aldrig senere at vende tilbage til Sydney.
Det var den engelske dronning, der i 1973 indviede det færdige operahus, og i dag står dette arkitektoniske vidunder som Sydneys berømte varetegn, der i 1976 kom på UNESCO's verdensarvsliste.
Besøg ved Sydney Opera House
Under omvisningen fortælles historien og vi besøger flere teatersale samt den meget smukke koncertsal flot dekoreret med forskellige træsorter, men her må der ikke fotograferes. Selve operasalen ser vi ikke - før om aftenen, hvor det er lykkedes at skaffe billetter til en flot opsætning af Puccinis opera Madame Butterfly - om end vi denne aften ser en noget ældre udgave af en 15-årig japansk kvinde! Men selve operasalen skuffer med den kedelige, rå beton og metalliske orkesterklang.
Operaens Hal
I morgen tager vi på egen hånd rundt i Sydney.
Hovedstad i Australien er Canberra.
Befolkningstal: Ca. 25 mio.
Areal: Ca. 7.692.000 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 11.262 km.
Mest besøgte attraktioner: Storbyer som Sydney med operahuset og Melbourne samt ørkenen med Ayers Rock (Uluru). Også Great Barrier Reef samt øen Tasmanien er velbesøgt.
Mere information: