Hvorfor skal jeg vælge et mindre krydstogtskib?
Log ind Log ind
Hvorfor skal jeg vælge et mindre krydstogtskib?

Hvorfor skal jeg vælge et mindre krydstogtskib?

Altid på farten, altid anderledes – ikke to rejser er ens med krydstogtsskibene fra Azamara Club Cruises, der ikke holder til i en fast havn, men som hele tiden er på vej til en ny destination. Det er helt op til dig selv, hvor og hvornår du vil påbegynde din rejse. Hvad skibene mangler i størrelse og dermed faciliteter, får du i oplevelser.

Rasmus Schønning

Rasmus Schønning

Fotograf

Tilføj favorit

Et krydstogt er ren forkælelse

En krydstogtsferie er en ferie, du selv bestemmer farten på. Stort set hver dag kommer til en ny destination med nye oplevelser og mens du transporterer dig, sover du. Lettere kan det ikke være.Azamara Pursuit

Hold øje med de destinationer, som skibet kommer til og vælg ud fra, hvad du helst gerne vil opleve. I dag kan du tage på krydstogt i hele verden. Livet om bord er stærkt vanedannende, og du bliver på alle tænkelige måder forkælet, hvilket de fleste også godt kan li´. Når det er sagt, så er der forskel på skibene. De store krydstogtsskibe har alt om bord og med det menes alt. Det er flydende ferieresorts, hvor du kan vælge mellem restauranter, underholdning og aktiviteter osv. Det kan du ikke på samme måde på et mindre skib, men her er der så andre fordele.
Azamara Aqualina

Livet om bord på Azamara

Livet om bord på Azamara er på alle måder forbundet med ro og afslapning. Ingen har travlt og der er service af højeste klasse på hele rejsen. Det fine er, at du selv bestemmer, hvornår du vil være i det offentlige rum og deltage i aktiviteter, så som vinsmagning eller foredrag om kunst, eller du bare vil dase på en solseng ved poolen eller nede i kahytten.Azamara Pursiut pool

Måltiderne er for de fleste dagens højdepunkt og det er med god grund, for du spiser virkelig godt om bord og det er uanset om du går i hovedrestauranterne eller i en af specialrestauranterne. På hele krydstogtet skiftes der løbende mellem alverdens forskellige køkkener, så du bliver hele tiden præsenteret for nye retter og smagsoplevelser. Det hele kan krydres med pool, wellnes, spa og fitness, hvis du er til den slags. Det fine er, at der ikke mangler noget, men alt er bare mindre og det hele foregår i et mindre målestok, hvilket gør det enormt eksklusivt. Allerede efter et par dage kender personalet dine ønsker til kaffe, vin og om din bøf skal være medium. Servicen er uovertruffen.mad Azamara

Oplevelser undervejs

Azamaras skibe er efter nutidens målestok små krydstogtsskib og de ligger ofte til kaj helt inde i centrum, hvor i mod de store skibe ligger ved en anlagt cruise-terminal, som ofte ligger uden for byerne. Der er også have de slet ikke kan komme til eller de kaster anker ude i bugten og så sejles man ind i mindre både. Eksempler hvor Azamara kommer helt tæt på er i Skt. Petersborg, hvor skibet ligger til helt inde i centrum og steder som Sevilla i Andalusien, Bangkok og Ho Chi Minh, hvor Azamara sejler flere timer op af floden for at komme helt ind til centrum. Det er uforglemmelige oplevelser.

Signatur-oplevelser kun hos Azamara

Azamara har flere såkaldte signaturoplevelser, som ingen andre har. White Night er en fest på på dækket, hvor alt bliver dækket op i hvidt, personalet er i hvidt og det samme er gæsterne. Aftenen rundes af med et stort live show på dækket og er alt i alt en fornøjelig aften.white night på Azamara

Azamazing Evening er en aften, hvor alle gæster går i land til en overraskelse. Der er aldrig to Azamazing Evening som er den samme, for det kommer helt an på, hvor skibet sejler. Det kan være alt fra en klassisk koncert midt i Dubrovnik til et farvestålende show i en park i Ho Chi Minh. Ana Rucner Dubrovnik Azamaing Evening

Oplevelser i små grupper er også noget af det Azamara slår sig på. Det kan være en tur i land sammen med chefkokken, hvor du går på marked og handler ind, for derefter at nyde et overdådigt måltid sammensat af de indkøbte varer om aften. Det kan også være en cykeltur i små grupper på 10 personer eller et besøg hos en lokal kendis. Disse oplevelser kan bestilles hjemmefra og er af god grund eftertragtede. 

Hvem er Azamara Club Cruises?

Azamara Journey ejes lige som søsterskibet Azamara Quest og Aazamara Pursuit af Azamara Club Cruises, der hører under samme selskab som Royal Caribbean International og Celebrity Cruises. Skibene er knap 200 meter lange, måler 25 meter i bredden og har plads til lige knap 700 passagerer og 400 besætningsmedlemmer. Azamara Journey gennemgik en totalrenovering i 2016 og Azamara Pursuit er det sidst tilkomne skib i flåden. Azamara er kendt for sit ekstrem høje serviceniveau, fordi der er forholdsvis flere besætningsmedlemmer pr. gæst end på andre krydstogtsskibe. Der er både butikker, restauranter, aktiviteter, sport og underholdning om bord, men det er også et krydstogtskib, der lægger vægt på fred og ro på rejsen. Måske er den aller største kvalitet ved skibet, at det er så lille, at det altid kan komme meget tæt på centrum i det byer, hvor der lægges til. Gæsterne er med andre ord tæt på det, som de er kommet for at opleve.

Gode råd før og under rejsen

Hvis du gerne vil opleve den destination, hvor din krydstogtssrejse påbegyndes, kan du med fordel rejse derud et par dage i forvejen og få den opleve med. Det samme kan du gøre ,når krydstogtet afsluttes, hvis det også er et sted, du gerne vil opleve.
Venedig

Når du skal vælge din krydstogtrejse, skal du kigge på de steder hvor skibet lægger til og så gøre op med dig selv om det er destinationer du gerne vil opleve. De skal ses som appetitvækkere, men så finder du ud af om det er et sted du gerne vil tilbage til og bruge mere tid.
Du behøver på ingen måde at være social, men hvis du gerne vil være sammen med andre, så er det som en by – du skal bare gå ud at spise, på bar eller på restaurant, så møder du andre. Når du der imod trænger til fred og ro, så er kahytten eller de såkaldte stilleområder, stederne du skal vælge.
Azamara Pursuit

Og så i øvrigt et mindre skib som Azamara, fordi der er færre gæster og meget afstemt underholdning. Det gør også at skibet i sig selv er et meget rart sted at være. Den velsmagende mad og det utrolig høje serviceniveau gør bare hele oplevelsen til noget man får lyst til igen.

Hvis budgettet tillader det, så skal du prioritere en kahyt med balkon, for så får du fuldt udbytte af fornemmelsen for at sejle. Hvis du gerne vil afprøve krydstogt, så vælg evt. et skib, der sejler fra København, så du sparer flybilletterne ud til den destination, hvor rejsen påbegyndes. På alle krydstogtsrejser vil der som regel altid være dage, hvor du kommer i land og dage, hvor du kun sejler. På de såkaldte "sea days" sker der mere om bord end på andre dage. Måske er det her du tager en hel dag ved poolen eller går i wellness, men du vil også opleve, at det er på denne dag, at mange af de intense oplevelser, der har været forplanter sig og det er meget rart.
På "sea days" kan der være specielle event på skibet på vinsmagning, besøg hos kaptajnen på broen og underholdning.
Kaptajn Azamara Journey 2017

Fakta om Azamara Club Cruises, hjemhavn i Valletta

 

Azamara ejer pt. tre krydstogtsskibe, der er næsten 100 % ens.

Rederi:  Azamara Club Cruises (samme selskab som Royal Caribbean International og Celebrity Cruises)

De tre skibe: Azamara Quest, Azamara Journey og Azamara Pursuit

Længde: Ca. 180 meter

Bredde: Ca. 65 meter

Antal gæster: 700 (+ ca. 400 medarbejder)

Mere Information:

Azamara Club Cruises