Sevilla - starten på Sølvruten

På denne rundrejse kommer vi gennem en af Spaniens mindre turistbesøgte regioner Extremadura og hører om de tidlige kulturer, om romerriget, visigoterne og arabernes besættelse af landet. Vi støder også på middelalderens og renæssancens arkitektur, erobringen af Den nye Verden og ender i den nutidige, pulserende hovedstad Madrid. Men vi starter i Andalusiens regionshovedstad Sevilla.

Sevilla - Andalusiens regionshovedstad

For at få det fulde udbytte af en rundrejse i Spanien kan det være klogt at læse rejsebøger om de forskellige områder og byer. De giver en god indføring i Spaniens spændende historie, og suppleret med små dansk- og engelsksprogede foldere udgivet af Spaniens turistministerium er du godt rustet til at komme på et kulturelt eventyr.

Et glimt af Spaniens historie

Spanien har været beboet i adskillige tusinde år - også lang tid før sidste istid - hvilket de mange forhistoriske hulemalerier vidner om. Her har senere været andre folkeslag - både fønikere, grækere og kartagere - men det var romerne som satte rigtig gang i udviklingen. Det mægtige Romerrige strakte sig hele vejen rundt om Middelhavet og langt op i Europa - til og med England med den nordlige grænse ved Hadrians Mur, som skulle skærme mod barbarerne fra nord. Hispania, som romerne kaldte Den Iberiske Halvø, blev erobret et par hundrede år før vores tidsregning og byen Italica blev grundlagt af Scipio Africanus i år 206 f.Kr. som en af de første byer i Hispania, ca. 12 km. nord for det nuværende Sevilla. Her blev bl.a. de romerske kejsere Hadrian og Trajan født et par hundrede år senere og ruinerne, der er blandt de bedst bevarede romerske ruiner i Spanien, kan besøges.
I år 45 f. Kr. overtog Julius Cæsar nabobyen Hispalis, det senere Sevilla, der lå i provinsen Baetica. Dette område svarede stort set til det nuværende Andalusien og var et meget frugtbart område og et vigtigt kornkammer for romerne, der også importerede guld og sølv m.v. til Rom. Romerne var kendt for hurtigt at kunne flytte tropper fra sted til sted og var eminente til at bygge hærveje. En af disse nord-syd-gående ruter er i dag kendt som Sølvruten og har gennem tiderne været benyttet helt op til vore dage bl.a. som pilgrimsrute mod Santiago de Compostela. 

Da Romerriget blev delt og dermed gik i forfald omkring år 400 e.Kr. rykkede visigoterne ind på Den Iberiske Halvø og etablerede sig med kong Leovigild som samlende leder. I år 711 invaderede araberne (maurerne) landet og kaldte det Al-Andalus. Også Hispalis blev indtaget og omdøbt til Isbiliya og blev gjort til hovedstad og kulturelt islamisk centrum for landet. I mange år levede de forskellige befolkningsgrupper - muslimer, jøder og kristne - sammen og kunne i al fordragelighed dyrke deres forskellige religioner og kulturer. Betydelige bygningsværker som Den store Moské med minareten La Giralda og Alcazar blev bygget i Sevilla. Mange kender også Alhambra i Granada, der nok er det fineste levn fra maurernes periode i Spanien. 
Det var ikke alle som var enige i besættelsen og allerede få år efter begyndte de kristne at generobre landet nordfra. Men det var først i 1248, efter at maurerne ikke længere kunne enes indbyrdes, at det lykkedes helgenkongen Ferdinand 3. at vinde den endelige kamp mod maurerne.

Godt 200 år senere var Erobringstiden i fuld gang. Den kristne kong Fernando og dronning Isabel finansierede Christoffer Columbus' opdagelsesrejser mod Indien, hvor han som bekendt i stedet fandt Amerika i 1492. Conquistadorer blev sendt ud for at erobre mere land i Den Nye Verden. Bl.a. Hernán Cortés der besejrede aztekerne i Mexico, og Francisco Pizarro der besejrede inkaerne og vandt Peru, samt Francisco de Orellana der udforskede Amazonas - for blot at nævne nogle få. De mange erobrere hjembragte enorme rigdomme, som finansierede de næste århundreders byggeri af kirker, katedraler og paladser etc. specielt i det sydlige Spanien. Sevilla blev en af verdens rigeste byer.
Også Napoleon har været på visit i Spanien i begyndelsen af 1800-tallet og indsatte sin bror Joseph Bonaparte som konge for en kort periode.
I nyere tid stod general Franco som samlende diktator efter borgerkrigen 1936-1939 for landets forskellige regioner og først efter diktatorens død i 1975 kom demokratiet til at fungere. Alligevel forsøgte generalløjtnant Antonio Tejero Molina i 1981 et militærkup, men en resolut indgriben fra den daværende konge Juan Carlos side afværgede kuppet og oprørstropperne overgav sig. I dag er Spanien fuldt medlem af både NATO og EU og består af 17 autonome regioner med udstrakt selvstyre.

Det kongelige palads - Real Alcazar

Fra en af Sevillas mest besøgte gågader Calle Velazquez kommer du frem til bl.a. kongeslottet og katedralen samt rådhuset. En høj bymur omgiver kongeslottet Real Alcazar, som blev bygget mellem 1350 og 1369 i den oprindelige mauriske borg som lå på stedet. Byggestilen kaldes mudejar-stil og er en videreførelse af den oprindelige mauriske arkitektur suppleret med de nyeste tendenser fra spansk arkitektur med masser af gips-filigran, stuk, kakler, søjler og forskellige mauriske buegange. I 700 år var Real Alcazar sæde for de spanske konger og selv i dag har kongehuset en sommerbolig i paladsets øverste etage.
Allerede når du træder ind ad Løveporten fra Plaza del Triunfo fornemmes storheden under det skyggefulde, blomstrende træ i forgården. Du ser straks de smukt dekorerede bygninger og overraskes endnu mere, efterhånden som du bevæger dig rundt i komplekset. Smukkest er Patio de las Doncellas, Jomfruernes gård, en indergård (patio) med søjler og buegange i to etager, som omkranser et lille vandløb flankeret af appelsintræer plantet så dybt, at du mærker duften af citrus. Men også de tilstødende lokaler med pragtfulde lofter i maurisk stil og ikke mindst de forskellige porte og hesteskoformede buer, du kommer igennem, er betagende og tager dig tilbage til Tusinde og én nats eventyr. 
Her findes et kapel med fine malerier og bagerst kan du spadsere i en smuk anlagt have med fontæner. I en af de større sale Salon de Carlos V ses seks enorme gobeliner fra 1700-tallet med historiske motiver udført af flamske kunstnere.

Katedralen i Sevilla Santa Maria de la Sede

Katedralen i Sevilla er den største gotiske katedral i Spanien og den tredjestørste i verden efter Peterskirken i Rom og Saint Paul’s Katedral i London. Katedralen er 126 meter lang og 83 meter bred og dækker et areal på 23.500 m2. Den er bygget mellem 1402 og 1506 oven på den store mauriske moské som lå her og som du stadig kan se reminiscenser af. Bl.a. ses moskéens tidligere minaret det 98 meter høje tårn La Giralda - oprindeligt bygget mellem 1184 og 1196. Den øverste del af klokketårnet er fra 1568 og på toppen står en tonstung statue af en kvinde iført en klassisk romersk klædedragt. Inde i det enorme kirkerum, som på højeste sted har hele 37 meter fra gulv til loft, træder du lige ind til et meget stort orgel - men her er ikke mindre end fire orgler!
Der er trængsel foran alteret, som ses bag et monumentalt jerngitter. Alteret er det største i den kristne verden og viser 45 scener fra Jesus liv og kunne forstås af de kristne, som ikke kunne læse men se betydningen af billederne. Alt er dekoreret med mere over en ton bladguld. I de mere end 30 kapeller ses kunstsamlinger med både skulpturer og malerier af bl.a. Goya, Murillo og Zurbarán som er blandt det ypperste, man har i Spanien. Foran Prinsens Port ses Christoffer Columbus gravmæle udført i bronze - en kiste båret af fire herolder - en fra hvert af Spaniens kongeriger i det 15. århundrede. Christoffer ligger (også) begravet i Den Dominikanske Republiks hovedstad Santo Domingo, og de ganske få skeletdele som findes i gravmælet, er DNA-analyseret og viser at de 150 gram benstumper faktisk stammer fra Columbus. 
I det smukke sakristi fra 1700-tallet findes flere værdifulde kunstskatte bl.a. et 300 kg. tungt sølvtårn og Sevillas skytshelgeninde - Kongernes Jomfru - som ved festlige lejligheder bæres rundt i byens gader.
Du kan forlade katedralen gennem Patio de los Naranjos - Appelsinhaven - der tidligere fungerede som indgangen til moskéen og hvor maurerne kunne vaske deres hænder og fødder i fontænen inden de gik ind.

Rio Guadalquivir

Gadetermometeret - godt nok i solen - viser 41 grader, men da klimaet er tørt, føles varmen ikke ubehagelig. Men vand er nødvendigt for ikke at blive dårlig, hvis du spadserer meget. Gennem de smalle og krogede gader i det tidligere jødiske kvarter i Santa Cruz-bydelen, kan du gå over på den anden side af Rio Guadalquivir f.eks. for at spise frokost på Restaurant San Marcos. Det er i øvrigt er muligt at få en havnerundfart på floden. Rio Guadalquivir er en af de større floder i Spanien som er sejlbar selv med store skibe. Det var her conqustadorene landede de stjålne rigdomme fra indianerne i Syd- og Mellemamerika.

Plaza de España

Sevilla har flere interessante bygninger som f.eks. Palacio de San Telmo og det smukke Kasino og Lopes de Vaga Stadsteater, med Plaza de España er et imponerende byggeri som du ikke bør snyde dig selv for at besøge. Hele området blev bygget frem til den iberisk-amerikanske verdensudstilling i 1929 - og er således ikke helt så gammelt som det måske ser ud til. Den søjlebårne bygning fylder en halv cirkel flankeret af to ens tårne. Under buerne ses smukke kakler fra Spaniens forskellige regioner og byer. Midt på pladsen, der er udformet som en lille ø, springer fontænen. Det er muligt at leje en båd og ro rundt om øen, mens man nyder den smukke bygning og det keramikblå - Bjørn Wiinblad lignende - rækværk på bl.a. broerne.
Bygningerne anvendes til forskellige regeringskontorer.

Plaza de America

Du kan spadsere gennem den skyggefulde Maria Luisa Park med forskellige fontæner og lysthuse for at komme frem til Plaza de America, anlagt til samme verdensudstilling. Pladsen er flankeret af museet for folkelig kunst og traditioner, og på den anden side af pladsens haveanlæg ligger det imponerende arkæologiske provinsmuseum. I pladsens østlige ende ses den kongelige pavillon der under udstillingen i 1929 var kunstpavillon. I dag findes her kommunalkontorer. I den anden ende af Plaza de America er det en folkefornøjelse at fodre duerne, som her er hundredvis af. Fra et par boder sælges duefoder her ses en familie med en charmerende lille pige som slet ikke ved, hvor hun skal gøre af sig selv blandt de mange duer.

En tobaksfabrik - der blev universitet

Fra Amerika blev der importeret tobak, som før Columbus var ukendt i Europa. Rygning blev hurtigt populær og i Sevilla byggede man den monumentale Kongelige Tobaksfabrik, der var den største industribygning i det 18. århundrede. Tobaksindustrien gav beskæftigelse til mange mennesker - bl.a. 3.000 kvinder der rullede cigarer på lårene. En af disse kvinder, menes at være sigøjnerske med et særligt hidsigt temperament ved navn Carmen. I parkanlægget langs Rio Guadalquivir ses en statue af Carmen, som gav inspiration til skuespillet om sigøjnersken, der flirter med officeren Don José, men forelsker sig i matadoren Escamillo. Den forsmåede José dræber Carmen i jalousi foran tyrefægterarenaen. I 1875 skabte Bizet sin verdensberømte opera Carmen over dette tema.
Bygningerne er i dag en del af Sevillas Universitet. Vagttårnene omkring bygningen vidner om den betydning tobaksindustrien havde engang.
I parken Jardins de Murillo, der hædrer Sevillas berømte maler Bartolomé Murillo (1617-82), står også et monument - Løvesøjlen - til minde om Columbus. Midt på søjlen ses en bronzefigur af skibet Santa Maria, der bragte ham til Amerika.

Tyrefægterarenaen

Inspireret af historien om Carmen besøges tyrefægterarenaen Real Maestranza - den mest kendte tyrefægterarena i verden. Du kan ikke være i tvivl om, at du er på rette sted, for udenfor står en statue af en matador og på den anden side af gaden langs floden står flere statuer af berømte matadorer. Denne prægtige bygning indeholder et tyrefægtermuseum, som fortæller om den stolte tyrefægtertradition, man har i Sevilla. Men i dag er vandene delte i Spanien. Nogle er for tyrefægtning - andre imod. F.eks. har Catalonien ved lov forbudt tyrefægtning, men i Andalusien er tyrefægtning en meget vigtig del af kulturen og her i Sevilla kan 12.000 begejstrede tilskuere råbe deres "Óle", mens de følger den blodige kamp mellem tyr og matador.

Rundt omkring i Sevilla ses plakater for tyrefægtning - både gamle og nye - og de er typiske samleobjekter og måske en god souvenir at tage med hjem.

Flamencoshow på Tablo El Arenal

Intet besøg i Sevilla uden et flamingoshuw og Sevillas mest berømte og originale flamincoshows ses i Tablo el Arenal. Man frabeder sig fotografering, mens der optrædes - og det forstås.
I det lille tætpakkede lokale optræder tre guitarister og én der slår rytme på en kasselignende tingest, mens tre herrer synger med typiske hæse stemmer mens de klapper rytmisk i hænderne.
En meget alvorligt udseende kvinde træder frem på den forhøjede scene og begynder langsomt at bevæge sine arme, så bevægelsen glider helt ud i fingerspidserne. Hun drejer kroppen sensuelt og løfter lidt op i den lange kjole, hvorefter du hører de første spæde hæletramp mod trægulvet. Som i et crescendo forstærkes musikken og tempoet og snart farer hun rundt på scenen som i ekstase, mens fødderne hamrer vildt og hurtigt under hende og kroppen roligt vrider sig rundt.
En trivelig kvinde kommer på scenen og sætter sig på en stol - afventende. Guitarernes strenge bevæger sig igen og hun åbner sin ryst. Hårene rejser sig på mine arme og en svag kuldegysning glider ned ad min ryg. Hvilken stemme. Jeg ved ikke, hvad sangen handler om, men har en formodning om, at hun maner til forståelse af en eller anden art, for pegefingeren er løftet under det meste af sangen.
Endnu en kvinde optræder iført en anden sensuel kjole. Ganske flot. Så springer en åleslank herre ind i jakkesæt. Utroligt hvad han formår. Snart er han i den ene side af scenen snart i den anden, mens benene under han hamrer mod gulvet, så sveden springer af ham og skjorten under hans jakke glider ud af bukserne.
Der kommer flere intense numre og det hele sluttes med en stor finale, hvor manden og kvinderne danser sammen til sang og musik. En oplevelse du ikke skal springe over, når du er i Sevilla.    

La Macarena med basilika

Et sted hvor der ikke kommer mange turister er bydelen La Macarena og her kan du opleve vi mere af det autentiske hverdagsliv i Sevilla. Smalle gader med tætstående beboelseshuse med små altaner, hvor lige netop dagens vasketøj kan tørres. Her ligger små specialforretninger som bagere, slagtere, købmandsbutikker etc. Steder hvor de lokale handler til helt andre priser end ved de store turistattraktioner og på hovedstrøgene. En af de flotteste kirker er barokkirken San Luis de los Franceses kirke, hvis facade er et overflødighedshorn i udskæringer og figurer. 

Basilikaen i La Macarena ligger lige ved siden af La Macarena-porten for enden af resterne af den 800 meter gamle bymur med velbevarede tårne. La Macarena Basilikaen fra 1949 er rigt udsmykket med fresker, malerier og ikke mindst Virgin de la Marcarene, der står ved hovedaltret og som har stor betydning for troende katolikker over hele verden. Langfredag føres hun i position rundt i Sevillas gader fulgt af tusinder af hætteklædte bodspilgrimme og andre troende mennesker. 
Overfor bag et lille parkanlæg ligger Andalusiens Parlament i en renæssancebygning, der tidligere husede De Fem Sårs Hospital (Blodhospitalet). Hospitalet, der stod færdigt i 1613, var dengang Europas største hospital.

Alameda de Hercules

Rundturen i La Macarena kan slutte ved Alameda de Hercules en åben plads anlagt i 1574. Pladsen er omkranset af skyggefulde træer og i den ene ende står to søjler med hhv. Hercules og Cæsar. Hercules var iflg. mytologien den som grundlagde byen, mens det var Cæsar som udbyggede den. I den anden ende af pladsen står to vejrbidte løver med våbenskjolde også på hver sin søjle.