Suveræn aktiv ferie på Club La Santa på Lanzarote
Log ind Log ind
Suveræn aktiv ferie på Club La Santa på Lanzarote

Suveræn aktiv ferie på Club La Santa på Lanzarote

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Club La Santa

Aktiv ferie på det smukt beliggende Club La Santa på Lanzarote handler ikke kun om sport, men om en trendy ferieform for alle i familien, der både vil være aktiv og holde solferie. Det hele kan lade sig gøre på Club La Santa og du behøver bestemt ikke være en haj for at passe ind.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Aktiv ferie til hele familien

Jeg er f.eks. ikke en haj til at surfe og det samme gælder 100 andre ting, som du kan foretage dig og afprøve på Club La Santa. Det er på trods af, at jeg har dyrket sport, siden jeg var seks år gammel. Hvorfor kommer jeg her så alligevel? Det er simpelt. Som familie vil vi gerne være aktive, både fordi vi ikke kan holde ud at ligge på stranden eller ved poolen mere end et par timer af gangen. Derfor er Club La Santa et super godt sted for os. Der er aktiviteter for os alle uanset interesser, alder og kompetencer. Mange af dem kan vi endda være fælles om og så kan vi også få prøvet noget nyt. En hel dag var vi f.eks. på dykkertur med guide og det var en fantastisk oplevelse.

Historien bag Club La Santa

Bygninger til Club La Santa blev bygget i 1968 og blev 10 år senere købt af den danske rejsekonge fra Tjæreborg - Ejlif Kroager. I 1982/83 åbnede det vi i dag kender som Club La Santa. I dag råder stedet over 400 lejligheder og mere en 40 Green Team Guider og sportsinstruktører, sørger dagligt for at hele komplekset kører rundt. Alle der kommer, er både aktive og daser i solen. Club La Santa har haft ry for at være nedslidt, men det er bestemt ikke sandt og de steder, hvor anlægget trænger til renovering arbejdes der på sagen. Udstyret, der udlånes på stedet, er der heller ikke en finger at sætte på.

Prøv nye former for sport

Club La Santa har mange formål. Træn det, du allerede kender og bliv bedre til det eller prøv noget helt nyt. Der er stort set ikke en sportsgren, som du ikke kan dyrke både inde på selve komplekset og på Lanzarote, for øen bruges i mange aktiviteter. Surf-skolen er populær og med god grund, for faciliteterne er virkelig i orden. I et lukket bassin med frisk havvand og med en let brise, der selvfølgelig varierer en del, kan man komme og træne hver dag. Er du nybegynder får du kyndig instruktion i både brug af udstyr, og hvordan du surfer. I løbet af en time er du allerede ude på vandet, og herefter er det bare at træne. Alle kan være med, og alt udstyret udlånes på stedet, så du skal bare komme med sit gode humør og gå på mod.

Surfskole for børn

Flere gange om ugen er der specielle arrangementer for børn. Større børn lærer at surfe og små børn får bl.a. en tur på brættet af instruktørerne.

Masser af tid til solbadning

Det store poolanlæg midt i komplekset består af flere forskellige bassiner i forskellige dybder og en mindre børnepool. Vejret lægger i den grad også op til, at du kan slappe af mellem de aktiviteter, som du vælger at deltage i (hvis nogen). De fleste er aktive om morgenen før det bliver for varmt. Midt på dagen kræver temperaturerne mindst én dukkert.

Elite-sportsudøvere vælger også Club La Santa

Hvis du ikke synes, du kan svømme langt nok i de forskellige swimmingpools, kan du vælge bassinet med olympiske mål, der bruges af nationale svømmehold fra hele Europa. Her kan du i den grad få stillet din lyst. Det er bare et eksempel på, hvorfor elite-sportsudøvere også vælger Club La Santa. Fitnesscenteret, badminton- og tennisbaner, håndbold-, basketball- og volleyboldbaner og sågar en fodboldbane med helt frisk græs. I øvrigt den eneste på hele Lanzarote, og sådan kunne man blive ved. På to store træningsbaner kan du f.eks. deltage i alle former for aerobic, zumba, yoga og thai chi mm.

Padletennis – et nyt tiltag

Club La Santa har tre baner til padletennis, der er en sydamerikansk sportsgren. Det er en god blanding af tennis og squash og kan spilles af alle. Første gang du skal prøve, kan du med fordel gøre det sammen med en instruktør, så du lærer reglerne og teknikken med at slå med de specielle bats. Du spiller med en almindelig tennisbold. Padletennis er let at lære, og du får hurtige fornemmelse af spillet. Det er både et super sjovt familiespil og et spil, hvor du kan give den gas, hvis du kun er to personer.

Gennemtænkt all-inclusive madkoncept

Den sunde tankegang er gennemført. Club La Santas forskellige spisesteder byder på sund mand uden, at det bliver fanatisk. Der er restauranter og barer med forskellige temaer og med et varieret prisniveau, hvis ikke det er fordi du hjemmefra har valgt at købe all-inclusive. Det kan du roligt gøre for standarden er meget fornuftig og buffeten varieres til hvert måltid. Gennemgående er dog, at det er sundt mad. Det kan også anbefales, hvis du har børn med, så du kan få noget ordentligt mad. Fordelen ved buffet er også, at børnene kan få det mad, de gerne vil spise.

Når mørket falder på

Når mørket falder på sænker freden sig over det aktive feriested. Du kan sagtens blive hjemme i din lejlighed og nyde freden med hjemlig hygge, men langt de fleste vælger at gå ud at spise og nyde ferie med socialt samvær. Det kan du gøre mange steder.

Underholdning hver aften

Hver aften er der også underholdning på den store scene, der ligger på torvet sammen med flere restauranter og et shoppingområde. Underholdningen er forskellig hver aften. Det kan både være gæsterne selv, personalet eller udefrakommende og professionelle, der leverer underholdningen. En ting er sikker – det er et tilløbsstykke. De fleste afslutter dagen med et grin og hyggelig samvær.

Lanzarotes største attraktion – Timanfaya Nationalpark

Med en ferie på Club La Santa behøver du ikke forlade anlægget en hel uge, hvis du gerne vil dyrke så meget sport som muligt. Vælger du alligevel en enkelt udflugt, bør det være Timanfaya Nationapark, der er et stort fascinerende lavaområde.

Lanzarotes mest fascinerende strand

Lige nord for Club La Santa ligger stranden Famara. Den er absolut et besøg værd.

Gode råd til ferien

Er du speciel interesseret i en sportsgren: cykling, dans, stavgang osv., så hold øje med Temauger på Club La Santa.
Book i god tid i skolernes ferie og højtiderne.
Club La Santa er hel ideel, hvis du er flere der rejser sammen. F.eks. flere vennepar eller tre generationer.
Lad vær med at prøve på at nå det hele på en uge – det kan du IKKE. 

Fakta om Lanzarote - De Kanariske Øer

Lanzarote er den østligst beliggende af De Kanariske Øer og ligger kun 150 km fra Afrikas kyst og Sahara. Det varme klima på 20-28 grader året rundt har gennem årene tiltrukket mange turister, men modsat både Gran Canaria og Tenerife, har øen ikke givet afkald på sit særpræg. De Kanariske Øer hører til Spanien og ø-gruppen består af øerne Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote, La Palma, La Gomera, El Hierro samt Fuerteventura. 

Befolkningstal: Ca. 0,4 mio.

Areal: Ca. 7.447 km2

Afstand fra Danmark: Ca. 3.756  km.

Mest besøgte attraktioner: Famara stranden, Mirador del Río, Acuario de Lanzarote, Cueva de los Verde, Fundación César Manriques, Jardín de Cactus.

Mere information:

Rejsebureau: Club la Santa

Turistinfo: Spanien

Turistinfo: De Kanariske Øer