Smuk natur i det lille kongerige Eswatini

Eswatini (tidl. Swaziland) er et af verdens mindste kongedømmer og fik sin selvstændighed så sent som i 1968 efter britisk overherredømme. Her havde dog været konger lang tid før fra forskellige stammer. I dag regerer kongen enevældigt.

Et frugtbart og rigt kongedømme

Den sorte skønhed med fyldige læber og blankt, sort hår iført uniformeret skjorte bag skranken i grænsekontrollen sender mig et kort blik med sine mørke øjne, hvorefter hun med stor kraft hamrer et stempel ned stempelpuden og et brøkdel af et sekund efter i mit pas. Let og elegant slap jeg ind i Eswatini. Landet ligger smukt i et kuperet landskab med Mozambique og Sydafrika som naboer. Allerede få km. efter grænseovergangen ved Mananga kan vi se, at vi er kommet til et tilsyneladende velhavende land, som har store indtægter fra bl.a. sukkerproduktion og træindustri. Her er gang i flere større byggerier. Men snart er vi ude på landet, hvor jorden er særdeles frugtbar og her dyrkes casava rødder og andre grøntsager samt majs og sukkerrør i lange baner.

Mbuluzi Game Reserve

Vi er tidligt fremme  ved det privatejede reservat Mbuluzi Game Reserve og efter indskrivningen kører vi nogle få kilometer gennem bushen og får undervejs øje på både giraf og impala. Campingpladsen ligger i et område med mange skyggefulde træer og er udgangspunkt for flere vandreruter. Her høres mange fugle, men de er sværere at se. At både giraf og impala har været her, kan vi se på efterladenskaberne.

Mens lokalguiderne rejser teltlejren og gør frokosten klar, ser vi nærmere på faciliteterne. Det er dog hurtigt overstået - to toiletter, to baderum, to håndvaske samt et par vaskekummer med rindende vand. Godt, at her ikke er andre end os 28 personer på pladsen, der kan såmænd blive trængsel nok!

Vandretur ved Mbuluzi River

Efter frokost foreslår jeg, at vi spadserer en tur i området og heldigvis er der flere som vil med. I et ukendt område med vilde dyr er det altid en fordel at gå flere sammen. En af vandreruterne hedder Manyamane Trail der går gennem bushen over klipper og ned til Mbuluzi River. Vi har hørt - og kan se - at her er flodheste i området, men vi kan hverken høre eller se dem ved floden. Vi følger floden et stykke, hvorefter stien går op over en lille bjergkam. Fra toppen er her en pragtfuld udsigt ud over bushen og floden som snor sig neden for os.

Undervejs støder vi på flere landskildpadder. Så hører vi pludselig en dyb brummen - lyden af en flodhest. Vi stopper og ser os omkring. Ingenting? Det viser sig, at en af de mere lystige rejsefæller har lært sig at imitere akkurat som en flodhest - og smiler til os. Når vi ikke kan se dem, må vi kalde på dem, mener han! 

Kan en edderkop være smuk?

På bagsiden af bjergkammen går det lidt nedad igen og flere fra gruppen beslutter at gå tilbage til lejren. Vi andre fortsætter og følger floden fra højderne. – Pas på ikke at ramme hovedet ind i dette spindelvæv, siger jeg, da vi passerer et stort, smukt eksemplar af dyret lige ved stien. Så er der noget som pusler i krattet over os. Vi når lige at se skyggen af en vandbuk, som flygter og forsvinder. Det har været en vellykket dag med god tid i campen og alle er tilfredse, da vi går til ro.

Kort tur gennem Eswatini

Tågen ligger mellem bjergene denne tidlige morgen og driver langsomt ind mod campen, mens solen stiger op over bushen. Alt er tyst. Ingen fugle synger. For sidste gang skal vi have pakket lejren sammen og da vi forlader campen kan vi gennem tågedisen tage afsked med giraffen fra i går.
Vi kører mod den nærmeste grænseovergang til Sydafrika ved Bulembu og direkte mod lufthavnen i Johannesburg, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.