Kom tæt på de vilde dyr i Lake Nakuru National Park

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Bravo Tours

Millioner af flamingoer - 1,5 million stykker (sådan cirka) - tilbringer dagen med at æde små dyr, som lever i denne sodasø - dyr som er med til at give flamingoerne deres lyserøde farve. Men her er også andre større og vildere dyr.

Respekt for malariamyg

Efter en kort jagt under myggenettet må det stakkels dyr lade livet og jeg kan atter slumre ind. Nu er det heldigvis således, at det langtfra er alle myg, vi møder i Afrika - selv i malariaområderne - der er inficeret med malaria. Og trods det, at jeg faktisk har fået nogle myggestik, har jeg ikke fået malaria - så vidt jeg ved!
Igen er vi tidligt oppe og efter det dejlige morgenmåltid forlader vi disse tørre, nordlige egne af Kenya ad samme vej vi ankom. Vejen går atter forbi Mt. Kenyas skråninger gennem byen Nanyuki og videre nord om Aberdare-skovene mod Nakuru. Vi drejer fra den gode asfaltvej og skyder genvej via en støvet grusvej. Et stykke følger vi et privat indhegnet reservat og ser her vores første næsehorn. Et hvidt næsehorn, der går et stykke inde på savannen og græsser. Men som chaufføren siger - dem skal vi nok få set mere til!

Thomsons Fall

Ved et af Kenyas højeste vandfald Thomsons Falls - med en faldhøjde på 73 meter - holder vi for at spise de medbragte madpakker. Midt i det hele kommer rejselederen med en af hans "venner". En lille kamæleon, sikkert den mindste af racen. Og et sådanne "uhyre" - med teleskopøjne, som kan drejes i alle retninger - kan forskrække nok en dansk pige, når den pludselig kommer tæt på!

Desværre bliver det kun til et meget kort ophold ved dette flotte vandfald, hvor alle regnbuens farver spiller i vandskyen i bunden af dalen, inden vi igen sidder i bilerne på vej ned gennem The Great Rift Valley. Denne enorme kløft strækker sig mere end 6.000 km. fra Jordan og langt ned i Afrika til Mozambique og er efter sigende i fortsat bevægelse. Om nogle millioner år vil dalen blive fyldt med vand og hele det østlige Afrika vil blive en ø - som vi kender det fra Madagaskar. Nede i Rift Valley ser vi igen de mest frodige egne af Kenya. Store arealer med hvede afløses af lige så store majsmarker - så langt øjet rækker. På den anden side af dalen kommer vi igen op i højderne og skal naturligvis foreviges ved skiltet der fortæller, at vi står lige på ækvator - 2.130 meter over havet!

Lake Nakuru National Park

Ved indgangen til Lake Nakuru National Park, går rangerne rundt med skarpladte våben. Man kan tro, at det er en militærforlægning man er kommet til. Hele dette store område er indhegnet og man tager fra myndighedernes side ingen risici. For nogle år siden slog en løve til og en turist blev dræbt. Løver, der har fået smag for mennesker, er uhyre farlige, hvorfor den så også måtte lade livet

Millioner af fugle

Det trækker op til regn, da vi fortsætter gennem nationalparken. Det er mest skov vi kører i, men kan ind imellem den tætte underskov se ud over søen - Lake Nakuru. Men snart drejer vi ud i åbent terræn og kører ned på sandbankerne tæt ved vandet. Her åbenbarer sig et af naturens mest forunderlige syn. Millioner af flamingoer - 1,5 million stykker (sådan cirka) - tilbringer dagen med at æde små dyr, som lever i denne sodasø - dyr som er med til at give flamingoerne deres lyserøde farve. Små grupper af fuglene flyver rundt, og hele tiden er der nogle der letter og andre der lander. Flamingoer - så langt øjet rækker - står i vandkanten. Et imponerende skue. Men her er også masser af andre fugle bl.a. en stor gruppe pelikaner. Desværre tager regnen til og vi bliver ramt af en ordentlig byge suppleret med et kraftigt blæsevejr. Helt uvant for os på denne safaritur. Det tjener derfor intet formål at blive ved flamingoerne længere og vi fortsætter dybere ind i nationalparken.

Dumme svin

Meget har vi hørt om, men vortesvinene er altså ikke for kloge! Nok er de hurtige til at forsvinde, når et rovdyr angriber og undgår måske det dræbende bid - i første omgang. Vortesvinene løber for livet med halen lige i vejret, men "glemmer" så ganske kort tid efter, hvorfor de egentligt løber og stopper op for at genoptage fourageringen. Det giver rovdyret endnu en chance - og godt for det.

Næsehornet - en vildkrabat

Ude i det høje græs ser vi pludselig et regnvådt, sort næsehorn. Bilen standser, så vi får mulighed for at se nærmere på dette sjældne dyr. Vi venter lidt, medens regnen tager af. Dyret vejrer sit tunge hoved fra side til side som om den har fået færden af noget. Nu ser næsehorn ikke så godt, så det kan vel næppe være os den har set? Alligevel kommer den frem mod os og begejstret er vi, nu der bliver mulighed for at fotografere kæmpen på lidt kortere afstand. Men noget irriterer ham. Han gør front mod os og skraber med benene i jorden, så græs og jord sprøjter omkring ham. Og nu går det hurtigt. Chaufføren får startet motoren og i en ruf speedet op og væk er vi. Jeg fornemmer, at han kunne læse næsehornets signal!
Lake Nakuru National Park er kendt for sine mange næsehorn - både de sorte og de hvide. Her findes ca. 150 næsehorn, hvoraf ca. 60 er de sjældne sorte. Så sandsynligheden for at møde disse spændende dyr er meget stor her i parken. De sorte næsehorn lever mest af blade fra buske og har en spids snude med en lille tap på overlæben. Det hvide næsehorn æder derimod mest græs og har derfor en bredere og mere flad tryne, der er i stand til at flå græstotter af.

Udsigtspunktet

Safarien fortsætter gennem den tætte skov, medens der spejdes efter løver, leoparder og andre rovdyr, som nationalparken også er kendt for. Men vi ser ingen. Vejen slutter højt oppe ved et udsigtspunkt, hvor søen ligger ret neden for os. Her er et af de få steder, hvor vi kan forlade bilerne og strække benene. Her er masser af bavianer omkring os og selv om det tydeligt står på skiltene at fodring af dyrene er forbudt - er der et engelsk par, der uddeler slik - godt indpakket i plastik - til de altædende aber! Jeg harmes! Nå, min opmærksomhed henledes på de små klippegrævlinger (hyrax), der springer behændigt rundt på den stejle klippeside. De løber væk, da jeg nærmere mig, men er alligevel så nysgerrige at de kommer frem igen et øjeblik efter. Mærkeligt nok er disse små brune gnavere mere i familie med elefanten end noget andet dyr.
Fra udsigtspunktet kan vi nede på søen skimte de mange lyserøde flamingoer, der står langs bredden rundt i søen. Nede fra udsigtspunktet kommer vi igen ud på åbent område og ser både bøfler, zebraer og gazeller. Gazeller er jo små antiloper og her ser vi bl.a. grants gazelle, der minder meget om thomsons gazellen - den er blot lidt større og har ikke helt så tydelig en markering på flanken.

Ren familieidyl

Lidt inde på grænsen mellem savanne og skov støder vi på to hvide næsehorn med en unge, der går lige i skovkanten. Igen stopper vi bilen og får rig lejlighed til at betragte dyrene, der er travlt optaget med at æde græs. På den anden side af vejen - ude på sletten - er en enlig han ved at grave et hul i jorden med sit horn. Den stiller sig over hullet og urinerer - et ufatteligt vandfald! Den er vist godt i gang med at markere sit territorium. Hannen kommer nu over mod os i de holdende biler. Guiden gør denne gang ingen tegn til at ville forlade arenaen! Næsehornet er nu helt henne ved vejen og går lidt frem og tilbage langs vejen. Den vil over til den resterende del af familien. Vi holder vejret og tænker hver sit! Efter at have vurderet hvilken vej kæmpen lettest kommer over vejen, beslutter den at lunte ud mellem bilerne - lige foran vores bil. Godt at den ikke ramte os! 

Når næsehorn hilser

Da kæmpen møder de andre næsehorn, er det som om de ikke rigtigt kender hinanden - i hvert fald gør den ene hun et udfald mod hannen og næsehornene støder sammen i et tungt drøn. Måske er det blot en hilsen, for et øjeblik efter forenes hele familien og lunter sammen længere ind i buskadset med den lille unge mellem sig.

Lake Nakuru Lodge

Sent på eftermiddagen er vi fremme ved Hotel Lake Nakuru Lodge. Det er en meget stor lodge, der ligger lidt oppe i terrænet med masser af dobbelthuse med direkte udsigt ud over savannen nedenfor. Hvert hus er lækkert indrettet med store rum, flot badeværelse og med egen altan. Desværre bliver det hurtigt mørkt, så vi ser ingen dyr fra hytten. Selv om stedet er meget stort - og her er mange turister - kunne jeg godt have tænkt mig at opleve endnu en dag på dette pragtfulde sted, men vi skal allerede videre mod Masai Mare tidligt i morgen.