Troperegn ved Malawi-søen

På denne safari gennem Malawi gør vi ophold ved Malawi-søen ved Venice Beach Backpackers i Monkey Bay.

Ved grænseovergangen til Malawi

Vi har kun 20 km. til grænseovergangen mellem Zambia og Malawi og selve proceduren med at få et nyt stempel i passet går nemt. På den anden side af grænsen flokkes pengesælgere ved bilerne - nærmest i kamp for at tilbyde at veksle penge for os. Kursen er tilsyneladende god, men husk altid at tælle pengene selv, før du betaler!

Thank You Denmark

I en landsby holder vi ind til siden for at tage et par billeder, og helt tilfældigt kommer jeg oppe fra bussen i snak med en kvinde, der står på gaden. Da jeg fortæller, at vi er fra Danmark, bliver hun pludselig meget glad og rørstrømsk og kalder på sin voksne søn. - De er fra Danmark! Thank You Denmark, Thank You, udbryder hun og klapper hænderne. Hun forklarer, at hun har været dansk gift i 48 år med hr. Andersen fra Hobro. Men han døde i en ulykke for nogle år siden. Jo, hun har skam boet i Danmark, men hun er bush-kvinde og ønskede at flytte tilbage til Malawi. Her har hendes mand bygget husene, hun står foran. Hun forklarer, at hendes andre børn bor forskellige steder i verden. Så siger hun pludselig på gebrokken dansk: "Mange tak Danmark, jeg kommer fra Hobro."
Tænk, at møde en så glad kvinde, som taler dansk her i Malawi! Alle i bussen lytter spændt med. - Kan du sige noget mere på dansk? er der en, som spørger. – Nej, jeg vil ikke, jeg bliver så rørt, når jeg taler og hører dansk, svarer hun på engelsk og fortsætter: - At tale dansk er som at have en varm kartoffel i halsen.
- I skal have en gave, fortsætter hun og kommanderer hendes søn ind i huset efter noget. Et øjeblik efter kommer han tilbage med et stort sivtæppe samt en flettet kurv, som benyttes til at sigte majsmel med. Disse gaver er det naturligt, at den danske rejseleder får, da hun bor i Afrika.

Venice Beach Backpackers i Monkey Bay

Rejsen fortsætter gennem et meget frugtbart, kuperet kulturlandskab med mange tætliggende landsbyer, hvor der dyrkes majs, tobak, kartofler, tomater etc. Sent på eftermiddagen er vi fremme ved Monkey Bay og drejer ind på campingpladsen på Venice Beach Backpackers, der ligger helt ned til sandstranden ved Malawi-søen. Det er en meget simpel campingplads med en bygning med værelser for backpackeres bagerst på grunden, men her er en bar under halvtag samt et spisested ligeledes under tag. Bade- og toiletfaciliteterne er simple, dørene kan ikke kan låses og her er ingen vandhane ved håndvasken etc. Denne aften underholder nogle lokale med forskellige afrikanske trommer ved bålet nede på stranden, hvor vi sidder og nyder en øl før sengetid.

Morgen i troperegn

Det har lynet og buldret ude over Malawi-søen det meste af natten, men har holdt tørt indtil tidligt denne morgen. Så kommer regnen som bare vælter ned i et par timer under morgenmaden, som vi heldigvis kan indtage under halvtaget. De fleste af os har tilmeldt os en bådtur på søen, hvor der skulle være mulighed for at snorkle og se nogle af mange fisk, som Malawi-søen er så kendt for. Men den bestilte båd dukker aldrig op. Sådan kan Afrika også være. I stedet arrangeres en tur i en mindre fiskerbåd, men 15 personer kan umuligt være der, så det er kun et par af rejsefællerne som tager med denne ud i brændingen og sejler til en bugt, hvor vandet er roligt og hvor de har en vidunderlig dag. Nogle spadserer en tur ind til landsbyen Venice og provianterer, men andre går en tur langs stranden og ser på det lokale liv.

Livet ved Malawi-søen

Der er trukket en linie i strandsandet, hvor Venice Beach Backpackers grund støder op til nabogrunden. Her sidder de lokale drenge hele dagen med deres hjemmegjorte souvenir og forsøger at afsætte tingene til os. De er på ingen måde aggressive og venter pænt til vi kommer og spørger. Men over linien går de aldrig, så ved de, at de bliver bortvist.

Længere henne ad stranden er fiskerne ved at komme ind efter nattens fiskeri, som foregår fra små kanoer med petroleumslamper i stævnen, hvor lyset kan tiltrække de små sardiner, som fiskerne fanger i net. De har en større båd som transportere kanoerne fra stranden og ud til fiskepladserne. Da kanoerne kommer ind på stranden, kan vi se, at de er lavet af en udhulet træstamme. I bunden ligger nattens beskedne fangst - et par spandfulde usipa-fisk - som sælges på markedet inde i landsbyen.

Uventet besøg

Tilbage ved frokosttid opdager vi, at vi ikke længere er alene i teltet! Vi har fået besøg af myrer og det myldrer i og omkring teltet, der har stået på en myretue. Vi får naturligvis flyttet teltet, børstet det og vores senge, madrasser og soveposer samt set til vores tøj. Heldigvis ligger det i plastikposer i de lukkede rejsetasker, så her er ingenting sket. Myrer kan man vist aldrig sikre sig imod, det kan andre fra rejseselskabet tale med om, for de har tidligere på turen prøvet noget tilsvarende. 

Opklaring

Det klarer op hen under eftermiddagen og vi spadserer en tur langs stranden til den anden side langs Monkey Bay. Kvinderne fra landsbyen vasker både tøj, gryder og pander efter madlavning i søen, der bliver brugt til lidt af hvert. Længere fremme er nogle drenge ved at rense usipa-fisk i vandkanten og den personlige pleje foregår også i søen.

Masser af fugle ved Malawi-søen

Vi passerer et stort, smukt baobabtræ og stranden ender ved en lille sø, hvor et par fisker forsøger at fange maller. Søen er omgivet af siv og buske og her er et rigt fugleliv, som vi giver os tid til at iagttage. På en telefonpæl sidder kongen af dem alle - den afrikanske, hvidhoved fiskeørn - men kun et øjeblik. Så glider den lige ned over hovederne på os og forsvinder. I buskene har de maskerede væverfugle travlt med redebyggeri og i toppen af en anden busk sidder den meget smukke, knaldrøde "biskob" - southern red bishop.

Vi ser fremad

Tilbage i lejren er det blevet tørretid, for overalt under halvtaget hvor vi spiser, hænger tøj i et naivt håb om at det kan nå at tørre til i morgen, hvor vi har 270 km. foran os mod grænseovergangen til Mozambique.