De nordlige safariparker i Tanzania

På denne safari i Tanzania besøger vi Serengeti Nationalpark samt Ngorongorokrateret.

Camping i Serengeti National Park

Vi ligger godt i vores små telte, der er stillet i en halvcirkel omkring de brændende petroleumslamper. Klokken er omkring 1 om natten og der lyder et hult brøl fra en løve i det fjerne. Et øjeblik efter besvares brølet af en anden løve. Men denne gang lyder det temmelig tæt på! Jeg som normalt skal ud midt på natten, har pludselig fået "selskabsblære". Så lyder den hæse vrinsken fra en nervøs zebras dødskamp og jeg hører flokkens hove i jorden, da de løber for livet. Så bliver der fred. Løvernes jagt er forbi for denne gang - men ud skal jeg ikke i nat! Vi befinder os på den offentlige campingplads ved Seronera, der ligger midt i Serengeti nationalparken. 

Det er nu ikke nogen helt normal campingplads efter europæiske forhold. Der er f.eks. ingen indhegning og den lille lysning på sletten er omgivet af krat - ca. 10-15 meter fra vores telte. Toiletterne (fire huller i jorden under et fælles tag) er placeret i den anden side af lysningen ca. 30 meter fra teltene. Vi havde fået at vide, at det var ok ikke at gå derover i nat, men lade vandet lige uden for teltene. Der er jo ingen lys (udover petroleumslamperne og de medbragte lommelygter!). To meter fra toiletterne havde elefanten lagt sine kager. Tænk at møde ham der!

"Kantinen" er en samling borde, hvor vores medbragte taburetter kan placeres og som er indhegnet med hønsenet. Det holder bl.a. bavianerne, der går frit rundt i lejren, ude. "Køkkenet" består stort set af en bålplads, hvor kokkene tilbereder maden, medens de forsøger at holde de farvestrålende - men evigt sultne - glansstære på afstand.

Mødet med løven

Vi er tidligt oppe, da vi i dag skal på tre safariture. Første tur starter kl. 6 og umiddelbart efter at vi har forladt campen i vore jeeps, ser vi en løve luske bort i krattet - mindre end 100 meter fra lejren!

Safarien begynder

Der går ikke lang tid før den dygtige chauffør kan se det, vi ikke kan - og kører derhen. En bevægelse i græsset, en tot der stikker op. Jo, det er en løvefamilie med nogle unger, der er på morgentur. Fantastisk at kunne komme så tæt på - mindre end to meter. Løverne er ikke bange for dette hvide monstrum af en jeep og spises kan den jo heller ikke. (Det skulle lige være indmaden - men vi har fået streng ordre på ikke at forlade jeepen).

En flok nervøse zebraer

Vi kører videre og ser zebraer ved et vandhul. De er nervøse og sætter i galop, da vi nærmer os. Fantastisk at se hvor hurtigt en kæmpeflok reagerer.

Mødet med topien

Ude på savannen står en topi som forstenet. Den rører sig ikke ud af stedet, da vi nærmer os. Vi kan tydeligt se de fantastiske farver i dens pels. Men den er optaget af ét eller andet og et øjeblik efter får vi svaret. Et par løver har fået færden af topien og sniger sig ind på den. Det er det, den kan mærke!                     

Fantastiske elefanter

Efter morgenmaden starter anden safari og vi støder straks på elefanter. Disse vældige dyr holder sig på en vis afstand af os og da vi kører nærmere, vender de sig mod os for at fortælle, at vi ikke skal komme tættere på. Vores chauffør respekterer klogelig advarselssignalerne. Her er også masser af gnuer. Disse mægtige flokke vandrer rundt på sletterne helt op til Kenya og flytter sig i takt med, at det friske græs kommer frem. Her er også giraffer - dem har vi hidtil ikke set mange af. Hvor ser det elegant ud, når de bevæger sig. 

Usynlige leoparder

Dagens sidste tur starter efter frokost og nu vil vi godt se flere rovdyr! Men det er svært. Alligevel lykkes det for vores chauffør at spotte en gepard. Den ligger nede bag en busk og vi får et kort glimt af den, da den lusker bort. Spændende er det. Medens vi kører rundt på sletten spejder vi i træerne efter en nedhængende hale - ofte ligger leoparden oppe i træet - og så er den let at få øje på. Men vi ser ingen. På vejen hjem støder vi på de andre jeeps, der holder i vejkanten. Har de mon set noget interessant? Jo, de har set en leopard nede bag busken der! -Hvilken busk, her er jo fyldt med buske? Vi koncentrerer os om den lysegrønne ca. 30 meter inde i buskadset. Noget bevæger sig. -Kan i ikke se ørerne? - Hvad er det for en busk? Efter et kvarter opgiver vi. Jeg tror vi spottede den forkerte busk. De fleste af os så kun busken! Men i vandhullet ikke langt herfra boltrer flodhestene sig - et af de farligste dyr i Afrika!

Gepard med gazelle

Næste dag forlader vi Serengeti National Park. Vores safari er ovre og de to forreste jeeps er kørt i forvejen til det aftalte frokoststed, inden vi besøger en Masailandsby. Vi kører således sidst og ca. 15 minutter efter de andre. Pludselig ser vores chauffør noget inde på savannen og bremser op. En gepard har netop nedlagt en Thomsons gazelle og skal i gang med at fortære den. Langsomt kører vi nærmere. Standser og betragter dette prægtige dyr med dets bytte. Den ser op og overvejer situationen. Chaufføren vil tættere på, så vi kan få de helt rigtige fotos uden modlys.  Men da han kører nærmere, rejser geparden sig og med en dyb snerren lusker den bort fra sit bytte. -Den skal nok komme tilbage, forsikrer chaufføren os, da vi igen sætter efter de andre. Under frokosten har de andre svært ved at tro på vores historie. At vi skulle være så heldige, at se en gepard ved sit bytte!                                        

Ngorongorokrateret

Dagen før vi kom til Serengeti National Park var vi kørt op fra Great Rift Vally på siden af krateret til Ngorongoro. Herfra i ca. 2400 meters højde over havet havde vi en flot udsigt over krateret med søen nede i bunden. Tidligere måtte masaierne drive deres kvæg ned til vanding i krateret, men det er ikke længere tilladt. Masaierne skal holde sig på ydersiden af krateret. Nede i krateret så vi gnuer, zebraer, gazeller, hyæner, løver, elefanter, flamingoer, aber - ja, næsten alle Afrikas vilde dyr. I denne oase – Edens have – er der plads til alle dyrene. En uforglemmelig oplevelse.

Besøg hos masaierne

I en af masailandsbyerne, der ligger ved opkørslen til Ngorongoro, modtages vi af høvdingen og dennes søn (der taler glimrende engelsk). Landsbyen er omkranset af tæt og tornet buskads for at holde vilde dyr ude. Inden for buskadset står de lerklinede hytter og inderst inde - igen omkranset af et buskads - er pladsen hvor geder og kvæg holdes om natten. I midten af landsbyen, synger masaierne og danser for os. Deres gevaldige hop, hvor de lander med samlede ben, giver et ordentligt smæld. Vi bliver inviteret indenfor i en af hytterne og får fortalt lidt om deres liv. Masaierne kan have flere koner (jo flere geder, des flere koner, des rigere!) – men kun én kone i hver hytte. Så har man flere koner, skal der bygges flere hytter. Det tager ca. 1 måned at bygge en hytte, men så holder den også i et par år! Er der ikke plads til konen i landsbyen, så bor hun blot i en anden landsby i nærheden! Manden går så på skift mellem konerne. Lige lang tid til hver, så er der ingen jalousi! Vi har hver givet et bidrag at besøge landsbyen. Pengene gør det muligt for masaierne at give deres børn undervisning. Vi besøger skolen, hvor eleverne synger for os. De bedst begavede børn får lov til at læse videre på en større skole. De mindre kloge sættes til at vogte kvæget, oplyses det.