Vilde dyr i Queen Elizabeth National Park

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Viktors Farmor

På denne safari i Uganda er vi kommet højt op i bjergkæden Rwenzori Mountains, hvorfra vi fortsætter til dyrelivet i Queen Elizabeth National Park.

Sempaya Hot Springs i Semuliki National Park

Vi har kørt det meste af formiddagen og har passeret millionbyen Fort Portal. Vi kører på små snoede bjergveje uden autoværk og med bratte skrænter ned til de frodige dale. Ruten er eneste vej frem mod Semuliki National Park. Efter ca. 1,5 times kørsel, hvor de som har let til køresyge eller højdeskræk, ikke har kunnet nyde turen, er vi på toppen og kan se ned i Semuliki Valley, hvor floden af samme navn danner grænse til Den Demokratisk Republik Congo (DRC) blot otte kilometer herfra. Store skyer af damp stiger op fra et sted i skoven, det er de varme kilder, vi skal bese denne formiddag. Fremme ved den 220 km2 store nationalpark er det helt rart at strække benene på en lille vandretur gennem skoven til en åben plads, hvor det kogende vand vælter op af jorden ved to mindre kaskader. Vandet, der er mere end 100 grader varmt, farver omgivelserne pga. dets rige mineralindhold, og luften er mættet med lugten af svovl. Hele området er omkranset af skov, hvor der er et rigt dyreliv med bl.a. elefanter, bøfler og en hel række andre dyrearter, som ikke findes andre stedet i Uganda, hvilket skyldes, at dyrene frit kan vandre mellem DRC - der også har beskyttede naturområder - og Uganda. Nationalparken er et eldorado for ornitologer, da her findes 400 forskellige fuglearter. På denne lille vandring, der tager under en time, ser vi blot en enkelt sort-hvid colobus-abe sidde oppe i et udgået træ.
Vi kører samme vej tilbage og konkluderer, at tre timers kørsel, mest på bjergveje - om end udsigten har været fin - slet ikke står mål med besøget ved de varme kilder.

Markedet i Fort Portal

Tilbage i storbyen Fort Portal, hvor trafikken er tæt og dieselosen hænger tungt, spiser vi frokost i en af byens restauranter. Efterfølgende kan vi se os om i nærområdet, der både har en moské og et marked. Vi er i et multietnisk samfund, hvor forskellige religioner fungerer side om side med de oprindelige gamle stammereligioner. Men det mærker vi som turister intet til. På markedet kommer kameraet frem, men en kvinde råber af mig. Jeg må ikke fotografere på markedet og lidt truende kommer det: - Gør det, hvis du tør! Jeg ønsker at beholde mit kamera intakt og have et godt forhold til indbyggerne, så efter et enkelt indledende foto pakkes kameraet væk og vi spadserer en tur rundt på markedet, hvor stort set alt kan fås - fra bananer til skruer, tøj, sko og cigaretter.

En overraskelse i Queen Elizabeth National Park (QENP)

Vi fortsætter sydpå i tre stive timer og når frem til Katunguru Gate en af de nordlige indgange til Queen Elizabeth National Park. Chauffører og lokale guider ordner papirerne med rangerne, så vi får tilladelse til at køre rundt i nationalparken. Taget på bilen er slet op, for det kunne jo være ,at vi på vejen til Mweya Safari Lodge, hvor vi skal bo de kommende dage, får mulighed for at se nogle dyr. De første vi får øje på er en vandbuk familie, en han, en hun og deres kalv. Få hundrede meter længere fremme stoppes bilen.

- Look here, kommer det fra guiden og han slår øjeblikkeligt motoren fra. Leopards…! Han har spottet en leopard, der er vanskelig at se, da den ofte skjuler sig i det høje græs eller oppe i et træ. Leoparden går frem i en lille lysning og pludselig er de to. Højst sandsynligt unge søskende og de venter sikkert på at deres mor kommer med føde. Begge leoparder sætter sig og ser skiftevis på os og i retningen ind i busken. Hvis vi er helt stille, vil moren måske komme frem. Vi venter og nyder synet af disse smukke dyr - måske den allersmukkeste kat som findes. Men de to leoparder forbliver alene og på et tidspunkt flytter den ene sig - nu har den fået nok.
Sikke en start på safarien i QENP - bedre kunne det næsten ikke begynde. Vi er alle begejstrede, da vi kører ind på Mweya Safari Lodges område.

Mweya Safari Lodge

Vi er igen kommet ned fra det højere liggende og køligere terræn ved Kibale og temperaturen er omkring 35 grader. I denne hede får vi anvist bungalower - nogen mere heldige end andre. De fleste skal dele toilet og bad. En stor åben restaurant midt på området er samlingsstedet. Vi skal tage stilling til hvilken af tre retter, man vil spise til aften, og får oplyst, at vi ikke må gå uden for området, da der er set en løve på selve lodgen. Løver skulle dog ikke være farlige om dagen, men det tilrådes at gå nogle stykker sammen, når man bevæger sig ud om natten! 
Vi har eftermiddagen fri, så vi benytter tiden til at spadsere en tur rundt i lodgens periferi. Her ses mange eksotiske fugle som suger nektar fra de blomstrende træer. En stor flok sjove mangustere piler rundt på plænen og er vant til mennesker - men kæledyr er de bestemt ikke. Det samme kan siges om nilvaranen, der gemmer sig i buskadset, da vi vil se nærmere på den. Vi spadserer ned til den tilhørende meget simple campingplads, hvor vortesvin boltrer sig i en mudderpøl og pelikaner svæver højt over vores hoveder. Fra et udsigtspunkt kan vi skue ud over den smukke Kazinga Kanal, der forbinder Lake George med Lake Albert. Her er ikke tale om en gravet kanal, men om et naturligt vandløb, som har fået dette navn. Hele området ligger på en halvø, der via en smal tange stikker ud i Lake Edvard, så vi har vand på tre sider. Det er da heller ikke usædvanligt, at flodheste kommer op ved campingpladsen for at fouragere om natten. Så er det nok klogt at blive inde i teltene!

Game drive i nationalparken

Tildigt næste morgen kører vi over den smalle tange og på game drive (safari) i den nordlige del af nationalparken. Queen Elizabeth National Park ligger ved foden af Rwensori-bjergkæden med Afrikas tredje højeste bjerg, der med sine snedækkede tinder strækker sig mere end 5.000 meter i højden. Nationalparken, der er 1.978 km2 stor, har meget betagende natursceneri og varieret landskab med åben savanne, tæt bush og savanneskov og udstrakte sumpområder samt et betagende kraterlandskab med ikke mindre end 10 kratersøer - nogle med svovl og andre med salt. I parken findes 95 forskellige arter pattedyr bl.a. elefanter, bøfler, løver, hyæner og leoparder - som vi allerede har mødt - ligesom ti forskellige abearter. Der er registreret 610 forskellige fuglearter, det højeste antal i nogen af Afrikas nationalparker. 
Mens solen rejser sig i den kølige morgen, kommer en hyæne hjem fra nattens jagt - humpende på sin helt karakteristiske måde - og forsvinder over bakken. 

Løvinde med bytte

Vi ser igen elefanter på afstand, møder Uganda kob og vandbukke, men også forskellige mærkværdige fugle. I området findes flere kratersøer, der lugter fælt af døde dyr - svovl - samt en saltsø, som vi gør holdt ved. Her fouragerer mange flamingoer. I samme sø udvindes salt ved at lede det saltholdige vand ind i mindre lavvandede bassiner og lade vandet fordampe til saltet kan skrabes op. I dette område er der ikke helt så mange dyr som forventet og rovdyr ser vi ingen af, lige indtil vi møder en anden bil, hvor chaufføren ved noget! Der sættes fart på bilerne og efter nogle minutter kan vi køre sagte frem, hvor der allerede holder en anden safaribil. Lige ved vejen ligger en enlig hunløve med sit bytte - en Uganda kob - delvist skjult inde i buskadset. Bagkroppen er allerede fortæret og løvinden ligger og puster ud mæt efter måltidet. Hun kan naturligvis se os, men ved ikke hvad hun skal gøre i forhold til disse underlige "væsner", der blot ønsker at fotografere og betragte hende. Vi undrer os over, at hun er alene, da løvinder normalt optræder i flok. Måske har hun killinger i nærheden? Vi får det aldrig at vide, for til sidst bliver det for meget for løvinden og hun lusker om bag buskadset, hvor hun kan ligge i fred. Så fik vi endelig set en løve og kan køre tilbage til en sen morgenmad.

Flodsatafi på Kazinga Kanalen

Eftermiddagen bliver en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi tager på tur med båd op og ned ad Kazinga Kanalen. Sejlturen byder på et helt eventyrligt dyreliv, som vi sejler tæt forbi. Vi ser et utroligt rigt fugleliv med mange arter, som vi ikke tidligere har set på turen; ibis, forskellige hejre, skestork og skovstork, slangehalsfugl, terner m.fl. Men også dyr som flodheste og afrikanske bøfler, der køler sig i vandkanten utroligt tæt på flodhestene. Store nilkrokodiller samt nilvaraner. Den smukke flodørn har fanget en fisk og sidder på bredden og fortærer den, men forstyrres af os, hvorefter den letter og flyver op til sin makker højt oppe i et akacietræ. Et betagende syn.

Det lokale liv langs vandet

Vi sejler forbi landsbyen Kazinga, hvor kvinder vasker tøj i kanalen, unge bader (sammen med krokodiller!) og mændene ordner fiskegarn, før de drager ud på Lake Edward i deres små fartøjer for at skaffe fisk til dagen og vejen. Dette er en tur, som ingen bør snyde sig selv for.

Safari i et kraterlandskab

I den allernordligste del af parken findes et betagende smukt vulkansk område, hvor flere af kraterne nu er tilgroede med skov, men hvor andre har smukke søer, hvor dyr kommer for at drikke m.v. Denne morgen holder vi naturligvis ved en af dem og kan gå lidt uden for bilerne - men ikke for langt! Man ved aldrig hvad der gemmer sig bag buskene! Vi ser igen en række dyr som vi tidligere har set - bøfler, kob og vandbukke samt fugle - men endnu ingen rovdyr. Midt på dagen er vi tilbage på lodgen.

Afslapning ved Mweya Lodge

Nu kan vi slappe af, og et besøg ved Mweya Lodgens pool, som vi mod betaling kan få adgang til, er der nogle som foretrækker. Denne lodge ligger aldeles smukt med udsigt til Lake Edward på den ene side og Kazinga Kanalen langt under sig på den anden. Hele området er grønt og velfriseret med en skyggefuld restaurant med en lige så imponerende udsigt til skovens trætoppe, hvor forskellige fugle - bl.a. den smukke skarlagenbrystet solfugl - er at se. Vi når også et besøg på stedets noget støvede og forfaldne naturmuseum, som du kun skal bruge tid på, fordi du nu er her!

Tæt på et stort dyr

Vi skal forlade Mweya Safari Lodge og pakker kufferterne i bilerne og sætter retning mod udgangen. Idet vi er på vej, spotter vi en elefant inde i den tætte bush og et øjeblik efter kan guiden også se en stor elefant i bakspejlet. Den går desværre væk fra os og guiden bakker efter den. Så tæt har vi ikke tidligere været på verdens største landdyr. Men den drejer af og forsvinder atter i bushen.

En flok løver

Vi møder kun få andre biler, men stopper hver gang for at udveksle oplysninger om, hvad der har været at se. Og så er der pludselig information om, at der er set løver. Vejen ud af nationalparken bliver afbrudt. Guiderne kommunikerer via mobiltelefon og en støvsky rejser sig bag bilerne, da de i stor fart kører mod det udpegede sted. For os, som synes at alle parkens godt 200 km. jordveje stort set ser ens ud, ville vi næppe kunne finde stedet. Men guiderne kan. Vi kommer frem, men kan ikke se nogen løver. Kikkerterne afsøger terrænet. - Det skulle være her, siger guiden, men måske har nogen jaget dem længere ind på savannen. En rager er kommet til. Han har tilladelse til at forlade vejen og kører ind over savannen på den anden side af vejen for at afsøge området. Forgæves.
- Der, lige i skyggen af træet i det høje græs, siger guiden. Og nu kan vi se nogle ører stikke op og her ligger en hel flok løver. Rangeren giver os undtagelsesvis lov til at køre væk fra vejen og ind mod løverne, så vi kan komme tættere på. Gruppen tæller syv individer - flest løvinder og et par halvvoksne hanner. De slapper af i formiddagsvarmen. Måske har de været på jagt i natten, men noget bytte kan vi ikke få øje på. Så fik vi endelig en flok løver at se - det var sidste udkald. 

Nu fortsætter vi østover mod Lake Mburu National Park.