Røgen der buldrer ved Victoria Falls

David Livingstone regnes for den første hvide mand, der så det mægtige vandfald som Zambezi River danner på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. De indfødte kaldte stedet "Røgen der Buldrer".

På hotel i Victoria Falls

Vi er en lille gruppe på 10 personer, der er kommet til Sprayview Hotel ca. en km. uden for byen Victoria Falls i Zimbabwe. Med South African Airlines fløj vi til Johannesburg og derfra til Victoria Falls, og efter indkvarteringen er det tid til akklimatisering. 
Vi kommer fra Danmarks halvkolde oktober til det sydlige Afrikas begyndende forår. Her er 31 grader varmt og vi er i slutningen af tørketiden der normalt løber fra maj til oktober. Alle venter nu på at den livgivende regn kommer fra november til marts (regntiden) samtidig med varmen og den sydafrikanske sommer. Værelserne har ikke aircondition, men en propel i loftet, der kan give lidt luftcirkulation. Åbnes dørene midt på dagen bliver det helt ulideligt. Det mest behagelige er at sidde i skyggen på værelsets lille terrasse eller kaste sig i hotellets pæne svømmepøl.

Enkelte spadserer ind til byen for at handle i det lokale supermarked eller købe lidt souvenir, mens andre nyder en kold øl i skyggen under træerne ved poolen. Den danske rejseleder har reserveret bord på hotellets restaurant til aften, hvor der serveres udmærket mad til meget rimelige priser og med kort serveringstid. Senere mødes vi i hotellets Rainforest Cocktail Bar for at høre lidt om de næste dages oplevelser med besøg ved vandfaldene og den efterfølgende adventuresafari i Botswana.
Mørket har allerede sænket sig omkring kl. 18.30, men køligt bliver det ikke før efter kl. 1 om natten. Vi slukker lyset på værelset for ikke at tiltrække insekter og skaber lidt frisk luft ved at åbne alle dørene til værelset og lade propellen skabe lidt cirkulation og gennemtræk, før vi går til ro.

Ved et ældgammelt baobabtræ

Efter en udmærket morgenmadsbuffet på hotellet køres vi i bus en lille omvej for at se et af landets ældste baobabtræer, der menes at være ca. 1.500 år gammelt og har en diameter på hele 16 meter. Her er ganske mennesketomt, da vi stiger ud for at se træet, men vi har ikke været her fem minutter før en række souvenirsælgere "skyder ud" af bushen. De virker desperate for at sælge noget - og lidt bliver det da også til.

Besøg ved Victoria Falls National Park

Ved indgangen til Victoria Falls National Park, der er medtaget på UNESCO’s liste over verdens naturarv, bliver vi ledsaget af en lokal guide langs vandfaldene. Vi spadserer gennem regnskoven og frem til statuen af David Livingstone, der spejder ud over vandfaldene. Hele området er dannet efter vulkansk aktivitet, hvor Zambezi River gennem årtusinder har udhulet landskabet og skabt en ca. 1,7 km. lang kløft, der sine steder er op til 108 meter dyb og ca. 100 meter bred. Det er heri at Zambezi River sender kaskader af vandmasser ned i dybet. Vi er heldige at opleve stedet ved tørketidens slutning, hvor der ikke er så meget vand i faldene, for når faldene besøges under regntiden, skal man iføres regnfrakke og bliver alligevel våd, og kan have svært ved at få nogle klare fotografier. Til gengæld får betegnelsen "Røgen der Buldrer" sin sande berettigelse.

Devils Cataract

Vandringen langs faldene starter ved "Djævlens Vandfald", det lavest liggende strømfald og derfor det mest vandfyldte hele året rundt. Det er et betagende syn, at se vandmasserne glide ud over kanten og forsvinde i dybet under os. 16 forskellige udsigtspunkter bringer os langs hele faldet på ca. to timer. Enkelte udsigtspunkter er dog lukket i dag. Vi bevæger os gennem regnskoven på kanten af kløften og her møder vi marekatte, der nyder de modne figner.

Hovedfaldene

En sammenhængende række vandfald udgør hovedfaldet, der uden diskussion må anses for at være det mest majestætiske syn. Et hvidt gardin af vand buldrer 93 meter ned i kløften, mens en sky af regndråber sendes til vejrs og "vander" regnskoven langs vandfaldet. Fra regnskoven kommer vi ud i mere åbent landskab og har udsigt til en ø på den anden side af kløften i Zambia, hvorfra Livingstone så faldene første gang og beskrev dem som "den mest vidunderlige udsigt han havde set i Afrika." Øen bærer i dag hans navn - Livingstone Island. En gruppe vovemodige turister har fundet på at bade i en pool helt ude på kanten af faldet. Et bad med et vist adrenalin-kick må man vel sige! Glider man, er det det sidste man foretager sig i denne verden.

Horseshoe Falls

Disse hesteskoformede fald er Victoria Falls højeste på 108 meter og er stort set tørlagte på denne årstid. I regntiden er det her muligt at se en regnbue tegne sig i vandskyerne fra faldet. Fra Danger Point kan vi skue tilbage op gennem kløften.

Danger Point

Ved det yderste punkt i kløften drejer Zambezi River ind i landet og langt under os kan vi iagttage gummibåde, der påbegynder deres White Water Riverrafting ned ad floden, der regnes blandt verdens bedste raftingsteder. Allerede ved det første strømfald må nogen en tur i vandet! 

Victoria Falls Bridge

Vi slutter turen langs faldene ved Victoris Falls Bridge fra 1905, der danner grænseovergangen mellem Zimbabwe og Zambia. Fra broen kan man bungy-jumpe - om man har mod. Aktivitets-firmaet Shearewater arrangerer alle aktiviteter omkring faldene, helikopterflyvning, riverrafting, bungy-jump, safari etc. Vandfaldene kan naturligvis også besøges fra den zambiske side, men udsigten er langt bedre set fra den zimbabwiske side.

Markedet for kunsthåndværk

Tilbage i byen stopper vi ved en række souvenirboder, hvor ivrige sælgere nærmest kappes om at få tag i én. Alle tilbyder de, at vi skal se deres lille butik og er skuffede, når man går videre. - Så kommer du ikke igen, siger de. - Skaf mig lidt handel! Her falbydes lidt af hvert fra fint forarbejdede kurveflet til figurer hugget i sten, svejset i metal og formet i træ. Vi giver os tid til at gå en runde for at se "det hele" og er derefter parate til at vælge den souvenir, vi ønsker at hjembringe. Og der skal handles. Prisen starter normalt på mere end det dobbelte af hvad man ender med at betale - hvis ikke sælgeren starter med at spørge, hvad man vil give. Et godt råd er, at købe den ting du kan lide, når du ser den, og betale den pris du synes tingen er værd. Lad være med at blive grebet af stemningen, men stå fast på din pris. Så bliver alle tilfredse.

Afslapning og god mad

Tilbage på Sprayview Hotel går resten af eftermiddagen med afslapning i den skyggefulde have, hvor det er muligt at iagttage forskellige fugle og se hvorledes tjenerne forsøger at holde bavianerne på afstand. Hen under aftenen spadserer vi de ca. 15 minutter ind til byens bedste restaurant Mama Africa Eating House. Her serveres snacks bestående af tørrede mopane larver, salte småfisk og peanuts, mens vi venter på maden. Og ventetiden er lang. Mere end en time må vi vente på maden - men den er værd at vente på - men ikke helt billigt. Mætte og forventningsfulde kan vi denne aften gå til ro og tænke på, at i morgen starter den egentlige safari i nabolandet Botswana.