Cykelture i Jerusalem-korridoren

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Den Israelske Stats Turistinformation

På denne rundrejse i Israel begynder vi i Jerusalem, inden vi tager cyklerne på rundtur i Judæas bakker.

Den kvindelige paskontrollør sender mig et smil, da jeg beder om ikke at få stemplet mit pas ved indrejsen til Israel. Inden mit pas udløber skal jeg sikkert til et muslimsk land, der ikke tillader et israelsk stempel i passet. I stedet stempler hun et grønt indrejsevisum, som jeg tager med og afleverer, da jeg forlader Ben Guiron lufthavnen uden for Tel Aviv. Jeg har forinden - ved min mellemlanding i Frankfurt - skulle forklare hvem jeg er, hvad jeg skal i Israel, hvem der har pakket min bagage og alle de andre naturlige sikkerhedsspørgsmål, inden min bagage blev stemplet OK. Uden for terminalen i Ben Gurion-lufthavnen møder jeg cykelguiden fra Walkways Adventure - Bike Trails, der skal tage os med på cykeltur rundt omkring i Israel.

Det er hen på eftermiddagen, da vi når frem til Dan Panorama Hotel i Jerusalem. Hotellet er centralt beliggende i centrum kun ca. 15 minutters gang fra Den Gamle Bydel.

Bytur i Jerusalem

Dagen er sat af til sightseeing i Jerusalem, for hvem tager til Israel uden at besøge denne historiske by? Vi kører til Oliebjerget, hvorfra vi har den klassiske udsigt ud over det gamle Jerusalem med dens mure, tårne, kupler, kirkespir, minareter og myriader af huse og smalle stræder. I den lette morgenregn kører vi uden om den gamle bydel og ind i Vestbredden. Et sted stopper vi for at se "muren" - en forsvarsforanstaltning, som deler Jerusalems kvarterer og som er en slags grænse til Vestbredden, hvor hovedparten af Israels muslimer lever. Det er et kæmpeprojekt, som er aldeles dyrt og som bestemt ikke er kønt - men desværre en nødvendighed i disse tider. 

Fra den anden side af byen vandrer vi ind gennem en af de mange porte der er i bymuren - Jaffa-porten. Porten blev i sin tid bygget så snedigt, at man skal svinge til venstre, når man er inde i porten for at komme videre frem, hvilket gjorde det lettere at forsvare byen mod fjenderne. Og dem har der været mange af op gennem tiderne. Jerusalem har været beboet tusinder af år fv.t. og blev allerede i år 1.000 f.v.t. erobret af Kong David. Mange andre erobrere fulgte efter og alle har de på en eller anden måde efterladt sig spor i byens historie. I en inskription hugget ud over porten, hilser sultan Suleiman velkommen ved den nuværende bymur bygget i perioden 1537-41. I muren ved denne port er skabt en åbning, der er eneste mulighed for at få bilen med ind i den gamle bydel - og så er det kun ganske få gader, der må/kan køres på. Betragt bydelen som bilfri.
Der er skrevet tykke bøger om Jerusalem og den sidste er ikke skrevet endnu - og bliver det nok heller aldrig. Her er meget at se, meget at forstå og lære, så den ene dag vi har sat af til at besøge byen i, er naturligvis alt for lidt. Men en lille smagsprøve af hvad byen byder på, når vi da.
Jerusalem er opdelt i fire store kvarterer, Det Armenske Kvarter, Det Jødiske Kvarter, Det Muslimske Kvarter og Det Kristne Kvarter. Alle gør med rette hævd på byen som deres hellige by.

Jerusalems basar

Vi bevæger os gennem basaren på skillelinjen mellem de kristne og armenerne. Her er pladsen trang og de handlende falbyder deres varer fra mange boder i husene.

Vestmuren - jødernes helligdom

Ad snørklede stræder og smalle gyder, op og ned ad trapper, bevæger vi os gennem Det Jødiske Kvarter og får fra et højdepunkt en fin udsigt mod Tempelbjerget med Klippekuplen og Vestmuren nedenfor. Vestmuren - også kald Grædemuren - er et af jødedommens allerhelligste steder. Her kommer almindelige jøder og ortodokse jøder for at bede og græde over det gamle templets ødelæggelse. 

Jeg går ned på pladsen gennem sikkerhedskontrollen (security som ved flyrejse) og blander mig i menneskemængden. Da jeg skal ind ved selve muren, ifører jeg mig en kalot, der ligger til fri afbenyttelse. Ingen går barhoved ind på dette hellige sted. Det er imponerende at se de enorme sten i muren fra de forskellige perioder af templets historie. Men det er naturligvis menneskene, der interesserer mig mest. Her kommer alle typer, ung som gammel, men kun mænd. Kvinderne har deres eget afsnit ved siden af, som også går op til Vestmuren. Det er torsdag og her er en festlig stemning. Her er musik og sang - og mad. Her er livsglæde. Medens en af mændene spiller på sin harmonika og alle synger og klapper i takt, kaster kvinderne flødekarameller ind over os.

Den Arkæologiske Park

Ved Den Arkæologiske Park skal der betales entré for at komme ind. Her er vi på sydsiden af Tempelmuren, hvor der gennem tiderne er foretaget adskillige meters udgravning, så vi nu befinder os langt under gadeniveau. På hjørnet af Tempelborgen ses enorme stenblokke, som er flettet sammen hvor Syd- og Vestmuren mødes. Et stykke oppe på Vestmuren ses resterne af en stor bue - Robinsons Bue - en af de største buer bygget i oldtiden. Et billede indenfor i museet viser en mand siddende lige under buen inden udgravningerne begyndte, hvilket fortæller noget om hvilke mængder jord og sten, der er flyttet i forbindelse med udgravningerne her. Og her udgraves fortsat - men ikke uden diskussion mellem de forskellige trosretninger. For hvis hellige jord er det man graver i?

Via Dolorosa

I Det Muslimske Kvarter ligger gaden, hvor Jesus måtte vandre med korset på sine skuldre på vej til Golgata - Via Dolorosa (Smertens Vej). Forskellige steder er der på ruten markeringer/inskriptioner om hændelserne - såkaldte stationer. Det er steder, hvor Jesus falder under den tunge byrde. Eller det sted hvor en kvinde tørre sved og blod af Jesus pande og lignende hændelser. Ruten er nu et af kristendommens helligste steder, hvor pilgrimme hvert år valfarter til for at gennemleve lidelserne.

Den Hellige Gravs Kirke

Gaden fører frem til Golgata, der dengang lå på en bakke uden for byen. I dag ligger Den Hellige Gravs Kirke på stedet og herinde er Jesus gravplads. Indenfor står kristne i en lang kø for at komme ind i det allerhelligste - Gravstedet - og evt. blive foreviget på et fotografi sammen med en af præsterne.

Yad Vashem

Lidt uden for centrum ligger det nationale museum Yad Vashem der beskriver ulykkerne ved Holocaust. Uden for har personer og organisationer, der har hjulpet jøderne under 2. verdenskrig, fået lov til at plante et træ. Den danske modstandsbevægelse er her også. Hele området består af flere spændende bygninger, men selve museet ligger under jorden – i det skjulte. Vores guide er en glimrende fortæller og beretter om symbolik og realiteter, da vi kommer til museet. At den langstrakte bygning delvist er gravet ned i jorden symboliserer, at holocaust skete i det skjulte.

For at komme ind i museumsbygningen går vi over en bro - som til en anden verden. Indenfor på den store gavlvæg vises en film af jødernes muntre liv før ghettoer og forfølgelser. Ved første øjekast tror man, at kunne gå direkte fra den ene ende af bygningen til den anden, men der er opsat "forhindringer", så vejen er "lang". Den snor sig på begge sider af hovedlinien og beretter i kronologisk orden om hændelserne. Mere og mere bliver taget fra jøderne, deres rettigheder, deres muligheder, deres liv. Hver gang hovedlinien passeres, kan vi se tilbage på filmen på endevæggen - og huske lidt af hvordan det var engang. Grusomhederne i jødeforfølgelsen, de tyske koncentrationslejre og drabet på mere end seks mio. jøder gør naturligvis stort indtryk på enhver, der besøger Yad Vashem. Et af de billeder, der virker stærkest på mig, mindes jeg ikke at have set før. Det er et kæmpestort billede af en udmagret jøde i sin slidte frakke, der sidder på nogle murbrokker i en bombet bydel og skriger sine glædestårer ud i intet over at krigen endelig er stoppet.

Da vi når vejs ende kommer vi ud på en terrasse, hvor bygningen breder sig ud og åbner for et nyt Israel, der ligger for vores fødder. Besøg museet med en kvalificeret guide og regn med at bruge en halv dag på turen - der er meget at fordybe sig i.

Cykeltur i Judæas bakker

Efter et overdådigt morgenbord på Hotel Dan Panorama med alt hvad hjertet og maven begærer (fra sild og andre fisk over varme retter til mælkeprodukter og nybagt brød o.m.a.) kører vi ud i Jusæas bakkede terræn vest for Jerusalem. Cyklerne samles og justeres og snart er vi på vej - eller rettere på grus- og stenstier. Her er mountainbikes nødvendige - almindelige cykler eller citybikes vil komme til kort i dette terræn. I området findes et utal af cykelstier der er mærket på cykelkort og som er godt skiltet i terrænet. Men kun på hebraisk, så vi har lidt svært ved selv at finde rundt. Men vi har lokalguiden med og han viser ruten efter nøje at have studeret kortet.

Vi cykler ned gennem smalle dale med skovbevoksning på bakkerne. Egentlige udsigtspunkter har vi ikke. Belægningen på cykelruten er visse steder meget rå - stort set kun sten - så det kræver balance og god fysik at cykle her. Et sted møder vi en fortvivlet kvindelig cyklist. Hendes cykel er punkteret og hendes gruppe er bare cyklet videre! Men her hjælper man naturligvis også hinanden, så guiden sætter hurtigt en af sine medbragte nye slanger på hendes hjul og så er alle afsted igen.

Et sted på ruten stopper guiden for at fortælle os om byzantinske ruiner ved Emmaus Nicopolis og om stedet hvor en af røverne, der blev korsfæstet sammen med Jesus, skulle stamme fra. Vi kommer tæt forbi en af hovedvejene og må på et stykke af vejen cykle forbi det store flotte trappistmunkekloster Latroun. Vi besøger ikke klostret, men cykler gennem deres store vinmarker og kommer frem til "Burmavejen".

På "Burmavejen"

Denne næsten ufremkommelige, stenede natursti blev skabt om natten engang i 1948 under uafhængighedskrigen. Araberne havde spærret hovedvejen og eneste mulighed for jøderne at kunne nå frem til det belejrede Jerusalem, var at grave denne vej og få forsyninger frem til beboerne. I dag kan biler med 4-hjulstræk passere stien og på mountainbike går det an. Men turen er meget krævende og flere gange må jeg af cyklen for at trække mig op over stenene. Det giver mig lejlighed til at kikke op og der opdager jeg, at gribbene svæver over os! Guiden beroliger mig med, at der må ligge et dødt dyr et eller andet sted i bakkerne. I mens synes mine venner, at det er "alle pengene værd" at få lov til at boltre sig i dette svære terræn og tager nogle af de skrappeste stigninger mere end én gang! 
Jeg må indrømme, at jeg denne aften var øm et vist sted og temmelig slidt! Men det blev helt glemt, da vi gik til bords på restauranten i Dan Panorama Hotel denne fredag aften. Det er sabbat, dvs. jødernes fri-periode, hvor der ikke må arbejdes. Der er derfor ingen a la carte-retter, men til gengæld en overdådig buffet (forberedt i god tid inden sabbatten). Sjældent har jeg fået så afvekslende en buffet med vidunderlige salater i forskellige marinader og dressinger, kolde og lune retter og et dessertbord så stort. Denne fredagsaften-buffet kan bestemt anbefales.

Cykling en folkesport i Israel

Vi er tidligt oppe og ude af døren langt før morgenmadstid, idet vi har fået mulighed for at mødes med en af de mange cykelklubber, som er så populære i Israel. Klubben kalder sig "Fun Biker" og det er "kaptajnen" der byder velkommen. Vi får hilst på alle deltagerne og i dag er det en af pigerne, der har lagt ruten. Det går på skift hver lørdag, hvor gruppen mødes og cykler nye ruter. Og udstyret er i orden. Her ses rigtigt flotte (og dyre) mountainbikes, der kan gøre enhver turist misundelig. Da de venlige israelere hører, at vi ikke har fået morgenmad, tilbyder de straks diverse frugter og energibarre. Ingen kan cykle på tom mave! 

Igen kommer vi gennem maleriske naturområder, men visse strækninger er skæmmet af affaldsdepoter - eller rettere affald smidt i vejkanten. Det er specielt i de arabiske landsbyer, den er gal. Her tænker ingen på miljøet. Lige så rent og pænt araberne har det inden døre og omkring deres egne huse - lige så beskidt er der i omegnen. Det araberne ikke har brug for og affald, kastes bare bort i naturen. Naturligvis diskuterer vi dette emne og myndighederne forsøger bl.a. i forbindelse med skolen at undervise i miljø.

Turen går ned gennem dybe dale og op over bakkerne, hvor der ind i mellem er fine udsigtspunkter. Men punkteringer undgår vi ikke. Ikke mindre end fem gange denne formiddag skal slange skiftes ud og dette terræn er ikke nær så anstrengende som turen på "Bermudavejen". Her kan alle være med, men husk reserveslanger.

Vi tager afsked med Fun Biker-gruppen og cykler hen til bilen og kører sydpå for senere at cykle i Negevørkenen.