Dana Naturreservat

På denne rundrejse i Jordan ses ældgamle handelsstationer og varme kilder, inden der fortsættes med en flot vandretur gennem Dana Naturreservat.

Vu over Wadi Hasa

På dagens rejse passeres næste store flodsænkning - Wadi Hasa - igen med et imponerende skue af eroderede sandsten, limsten, lava, basalt etc. og et utal af mineralernes farver. Bussen følger "Silkevejen" til den kommer til en mindre wadi på sydsiden af Wadi Hasa, hvor vi vandrer over et udtørret flodleje og "bestiger" - dvs. kravler på alle fire - op til en for de fleste turister ukendt nabatæisk handelsstation Khirbet Al-Dharieh.

Khirbet Al-Dharieh - en nabatæisk handelsstation

Nabatæerne - som vi kommer til at høre meget mere om, når vi om et par dage når frem til Petra - havde handelsstationer på de store nord-syd-gående og øst-vest-gående karavaneveje. Fra syden via Egypten kom krydderier og fra østen i Asien kom bl.a. silke, deraf betegnelserne Krydderivejen og Silkevejen. Nabatæerne, der dominerede landet i et par hundrede år på hver side af vores tidsregnings begyndelse, var dygtige handelsfolk, som sikrede sig store indtægter gennem told, skat etc. når karavanerne kom forbi. Ligeledes skulle karavanerne have mad og andre forsyninger på deres rejse, ligesom deres trækdyr dromedarerne - ørkenens skibe - skulle have vand og foder. Nabatæerne var ikke kun handelsfolk. Det hændte, at de også foretog røveriske overfald på karavanerne. Nabatæernes handelsstation var ikke blot et fort eller en fæstning. Det var hele små bysamfund med gudetempler, badeanstalt, boliger og stalde etc. Alt hvad et lille samfund dengang havde brug for.

Vandring i Wadi Hasa

Efter at have besøgt handelsstationen, hvoraf kun en lille del endnu er udgravet, spadserer vi ind i Wadi Hasa på bunden af det udtørrede flodleje. På den lodrette flodbrink er det tydeligt at se, hvorledes forskellige jordlag ligger presset sammen og med hvilken kraft vandet kommer ned gennem wadien - når det har regnet. Men det regner sjælden her. Der har så godt som ingen regn været i dette års regntid, så den sparsomme vækst, vi møder på turen, får næring gennem de naturlige kilder, som findes langs wadien. Når regnen så endelig kommer, sker det med en voldsom kraft. Jordbunden er så knastør, at den ikke kan nå at optage væden, der samler sig på overfladen og begynder sin fart ned gennem wadien. Efterhånden som der kommer mere regn og vand fra andre sidekanaler, bygges vandet i wadien op med en sådan kraft, at der opstår en flodbølge, som river alt med sig.

Varme kilder ved Hammamat Afra

Efter traveturen kører vi ind i en smal kløft gennem endnu et vildt og forrevent landskab og kommer frem til Hammamat Afra, der er et yndet udflugtssted for jordanere. Her kan man langs floden nyde sin medbragte picnic og svale sig i skyggen af de lodrette klippesider eller under et træ. Man kan også bade i de varme kilder, der er adgang til mod entré. Så mens den danske rejseleder forbereder grillet kylling til os, får vi mulighed for at bade i de varme kilder. Damer for sig og herre for sig. 
I herrernes afdeling - behørigt afskærmet fra damernes - er der tre bassiner. Varmt, meget varmt og - uudholdeligt varmt (i hvert fald for mig). Men der er da en enkelt af mine rejsekammerater, der vover at lægge krop til det varmeste vand, og da han nogle minutter efter atter kommer op, indrømmer han krebserød, at det var varmt!

Rummana Campsite

Det har været en pragtfuld solrig dag, men hen på eftermiddagen, da vi når frem til Dana Nature Reserve blæser det op og bliver overskyet. Det er i første omgang ikke egentlige skyer, der dækker for solen. Det er sand og jord, der med stor kraft blæses op i luften. Lige inden for porten til Dana Nature Reserve parkeres bussen og herfra skal vi og vores bagage transporters med en mindre firhjulstrækker ned til Rummana Camp, hvor vi overnatter i en teltlejr. Mens første hold bagage og medrejsende køres afsted, bliver resten i bussen, og vindstødene tager til. Selv bussen rokker fra side til side. Et klart varsel om at et uvejr er på vej. Da vi som de sidste når frem til lejren, kan vi se, at nogle folk kæmper med at få et stort beduintelt fæstnet, men de må opgive og lade det ligge som første offer for stormen. 
Vi indlogeres i to-tre mandstelte i kraftig bomuldsdug, med en bund af kanvas og med madrasserne liggende direkte på kanvassen. I servicehusene findes toilet og bad for hhv. herre og damer og i andre bygninger ligger opsynskontoret, depotet samt køkkenet. Spisesalen ligger i det fri - kun beskyttet mod solens brændende stråler af et halvtag i strå. Vi får smidt bagagen i teltet og indrettet os for natten, alt mens blæsten fortsat pisker omkring os. Det er koldt og en hver form for udendørs ophold må kasseres. Det indrettes, så vi kan stimle sammen på små taburetter i depotet, hvor vi får lidt te at varme os på. Heldigvis er værterne så fleksible, at de dækker op til os i deres lille køkken, så vi trods alt kan sidde i læ for stormen, mens vi spiser aftensmad.

Torden og lynild i natten

Det er for længst blevet mørkt og i lyset af pandelamper får vi gjort os færdige for natten. Lange underbenklæder og langærmet undertrøje kommer i anvendelse samt en hue ned om ørerne. To tykke kameluldstæpper omkring sig og så ned at putte. Så kommer regnen. Det er som om der åbnes for en vandhane. Regnen slår mod teltdugen, der blafrer i vinden. Naboens telt er allerede faldet sammen, men rejsevennerne får det rejst igen. Nattemørket afbrydes i et vældigt glimt, der selv med lukkede øjne brændes ind på nethinden. Og en brøkdel af sekundet efter brager tordenen gennem dalen. Flere lyn - mere torden. Mere lys gennem teltdugen. Det er servicefolkene, der i skæret af deres kraftige lygter, er på vej rundt for at se om teltene er forsvarligt fastsnurret. Forsynet med mine uundværlige ørepropper, falder jeg i søvn og vågner først, da jeg mærker et dryp i min pande. Jeg er lynhurtig klar over, at teltdugen ikke kan holde den kraftige regn ude og får i en fart lukket for kufferterne og sikret mig mod den værste væde. Kanvassen på gulvet er allerede gennemblødt, da vandet udenfor siver ind nede under teltet. Tilbage på madrassen og under kameluldstæpperne får jeg hurtigt varmen igen - og håber at madrassen ikke suger for meget vand til sig.
Næste morgen er regnen stoppet, men vinden er der fortsat - nu uden sandfygning. Det er naturligvis nødvendigt med noget varmt tøj til at begynde dagen på, da morgenmaden er serveret i det fri! Enkelte af os "bider i det sure, kolde æble" og spiser udenfor, mens andre stimler sammen i det lille depot, hvor en petroleumsovn giver lidt varme. 

Vandretur i omegnen af Rummana

Vi er klar til at få gang i blodomløbet og møder den lokale guide Ahmed, der skal tage os med på dagens vandreture. Ahmed er 58 år gammel og har levet i Dana hele sit liv. Han er født i landsbyen Dana, som vi senere besøger, og brugte de første 11 år af sit liv som bl.a. fårehyrde. Han drev rundt i området med sin gedeflok, der åd vegetationen til skade for naturen og de vilde dyr. En privat miljøorganisation - Royal Society for the Conservation of Nature - RSCN - blev dannet i 1966 og har til formål at sikre naturen mod flere tab. Bl.a. at forhindre, at der forsvinder flere dyrearter end de 20, der allerede er forsvundet fra Jordan. For at få befolkningen med i dette arbejde og få stoppet nomaderne, blev folk i Dana landsby - og hermed Ahmed - tilbudt arbejde i organisationen. Nogle skulle drive hoteller, andre skulle være guider, og efter at have lært engelsk arbejder Ahmed nu som guide i området - et område han kender som sin bukselomme.

Husk at ryste vandreskoene

Vi vandrer en lille tur rundt omkring lejren med udsigt til de omkringliggende Rummana-bjerge og Ahmed fortæller om de dyr og planter vi har mulighed for at se i Dana Naturreservat, der er det største af Jordans seks naturreservater. Området dækker 308 km2 og har flere klimazoner, der gør det muligt for mere end 600 forskellige planter samt forskellige dyrearter fra Afrika, Asien og Europa at leve her. Her findes natdyr som hyæne og grævling, og om dagen kan forskellige fuglearter observeres som f.eks. gåsegribbe, tårnfalke, stære, spurvefugle samt kolibrier. 
Der er også forskellige vilde geder, stenbukke etc. som kan observeres i det fri. I alt findes her 37 forskellige pattedyr og 190 forskellige fuglearter. De "farlige" dyr som giftige slanger og skorpioner får vi nok ikke at se, da de som regel forsvinder, når de mærker rystelser i jorden, når vi kommer gående. Det er dog altid en god ting at ryste sine vandresko, før man stikker fødderne i dem! 
Det er en gave at få lov til at vandre i dette helt specielle landskab, som engang lå under havets overflade. Vældige jordforskydninger i tidernes morgen og efterfølgende heftige regnskyl, vejr og vind har slebet og poleret de porøse sandsten til de mest fantastiske former og farver. Dagens skiftende lys med de drivende skyer gør ikke sceneriet mindre farverigt. Og så lykkes det endda at få øje på en enkelt stenbuk.
Efter et par timers "opvarmning" er vi tilbage i Rummana Camp, henter madpakker og forsyner os med drikkevarer før vi begiver os ud på dagens længere vandring mod Dana landsby.

Vandring i Dana Naturreservat

Undervejs på en fin sti kommer vi forbi flere og dybere kløfter og vejret bliver op ad dagen meget bedre. Atter og atter må vi stoppe op for at betragte dette natursceneri som os bekendt, ikke findes andre steder. Bløde, afrundede sten afvekslende med skarpt slebne stentyper i hårdere materiale. Blomstrende buske og planter. Dybe slugte og brede wadier under os og lodrette klipper over os. Hele tiden på udkik efter fugle og andre dyr. 
Lokalguiden Ahmed fører os væk fra vandrestien og op til en stor hule under en klippevæg, hvor det er et passende sted at spise frokosten. Han får hurtigt samlet noget tørt kvas og har inden vi får set os omkring, lavet bål og varmet vand til teen.

I Dana landsby

Efter endnu en times vandring nærmere vi os toppen af Dana Wadi og området bliver mere og mere grønt. Det er her oppe, at landsbyen Dana ligger lige ved en række naturlige kilder, der gør det muligt at drive lidt landbrug og dyrke jorden. Jeg må indrømme, at jeg bliver noget overrasket, da vi endelig er fremme i Dana landsby. Det er en middelalderlig spøgelsesby i ruiner. Her er intet liv og det ene hus efter det andet ligger tomt og forfaldent. Inde mellem bygningerne er der dog liv et enkelt sted - ved hotellet, som vi passerer - og når frem til Dana Guest House, der ligger lidt over byen helt ud til kanten af Dana Wadi, med en helt fantastisk udsigt. Gæstehuset blev bygget i 1994 og er bestemt et besøg værd. Flotte værelser, hvor vi indkvarteres fire personer i hvert, og med egen lille terrasse direkte ud til udsigten ned i wadien. Pæne toiletter med bad og masser af varmt vand - endog varme i gulvet. Ren luksus.

Lokale involveret i naturreservatet

I Dana landsby bor 15 familier med tilsammen ca. 100 personer, hvoraf de fleste er involveret i naturreservatets drift på den ene eller anden måde. Nogle direkte, der laver mad til os og gør rent, andre indirekte som underleverandører af frugt og grønt m.m. eller fremstillere af souvenir - typisk sølvsmykker og keramik. I 1970’erne forlod folk stedet for at søge ind til de større byer og siden er Dana forfaldet mere og mere. Nu er her kun et par hoteller, en moské - et par frugtavlere og en enkelt bager!

Vidunderlig solnedgang

Efter en helt vidunderlig solnedgang, set fra gæstehusets terrasse, får vi en udmærket buffet i den store opholdsstue. Der tændes op i pejsen, som kan nydes fra de bløde sofaer, mens den stærke tyrkiske kaffe - ja, det hedder tyrkisk kaffe i Jordan - indtages med rigeligt sukker.

Vandring i Wadi Dana

Næste morgen er vejret perfekt. Lidt køligt til at begynde med, men det bliver hurtigt varmt. Vi har fået madpakker og begiver os ca. 200 højdemeter ned i Wadi Dana ad en bred grussti. Først ret stejlt, senere flader stien ud. Vejen fortsætter nedefter og ender ved endnu et gæstehus i bunden af wadien. Et sted man ikke kan køre til i bil, men må vandre til og fra. Jo, længere ned vi kommer, des flere fugle får vi øje på, men større dyr ser vi ingen af denne dag. Vi når frem til en tidligere åben åre af jernmalm - så det er det, man har brugt stien til!

Skorpioner i frokostpausen

Vi er gået nedad i ca. tre timer, og da dagsturen er berammet til seks timer, finder Ahmed en bakketop, hvorfra vi kan skue ud over wadien, mens vi spiser frokost. Vi smider rygsækken og planter os på de omkring liggende sten. Igen har Ahmed på ingen tid lavet bål og varmet vand til teen. 
- Vil i se en skorpion? spørger han pludseligt, mens vi sidder og spiser. Vi er naturligvis nysgerrige og går over til ham, hvor han vender en sten lige ved siden af sig. Der ligger en lille gul klump, der mest af alt minder om noget fladtrykt plastik - og vi tror, at han laver skæg med os og smiler. Han sidder roligt og tager en pind og prikker til "plastikken", der nu rører på sig.

Dødbringende giftig

Endnu en prik med pinden og den skrublevende skorpion er klar til kamp. Med løftet pig og spredte kløer løber dyret fremefter. Det er tydeligt, at Ahmed har respekt for dette farlige dyr. Et stik fra denne skorpion, som skulle være særdeles giftig, vil højest sandsynligt medføre varige mén - måske døden! Ahmed lader kræet gemme sig under en anden sten og vi går tilbage til vores pladser, der pludselig bliver genstand for en større undersøgelse. Hvad gemmer der sig under denne sten, jeg sidder på?

En skøn vandretur

Da vi vandrer samme vej tilbage mod Dana Guest House - ca. 200 højdemeter op - kan vi glæde os over, at vi trods alt fik et meget spændende dyr at se på dagens vandring.
I et hjørne af tagterrassen finder vi læ for vinden og slikker solskin resten af eftermiddagen, mens vi slukker tørsten med en kølig øl og tænker på, hvad vi skal opleve i morgen.

Det er det berømte Petra - nabatæernes lyserøde by - som står på programmet.