Xi’an - med enestående kulturskatte

Det moderne eksprestog drøner nærmest umærkbart gennem det frugtbare landskab med en fart på op til 308 km/t. mod byen Xi’an, der har tjent 11 dynastier om hovedstad i mere end 4.000 år. Det var den mystiske gule kejser, der gjorde Xianyang, som byen dengang hed, til hovedstad under Xia dynastiet (2200-1766 f.Kr). Det var dog under Tang dynastiet (618-917) at byen voksede og blev et internationalt handelscentrum, da den udgjorde den østlige endestation på handelsruten, Silkevejen.

Imponerende hotel

I den neonoplyste by ligger det overdådige Grand New World Hotel (også benævnt Grand Dynasty Culture Hotel). Receptionen er et kapitel for sig selv med helt vidunderligt malede klinker, der forestiller en flerarmet gudinde omgivet af tjenerinder. Bag receptionen ligger et lille bassin og på væggen ses et ti meter højt kæmperelief af en kejser med sine ministre omgivet af gående og ridende soldater. Mon ikke relieffet skal forestille kejser Qin Shi Huangdi? På en af etagerne er der svømmepool og motionscenter m.v.

Et kinesisk marked

Dagen begynder på et nærliggende marked, hvor de handlende to gange om ugen kan tilbyde deres produkter. Og her er lidt af hvert. Tænk at kineserne holder fårekyllinger i et lille flettet bur! Det må være den summende lyd der inspirerer. Her er grøntsager og frugter som vi aldrig før har set, ligesom her er et hav af fremmedartede krydderier. Naturligvis sælges levende fjerkræ som høns, ænder og duer, men også andre mindre fugle - med eller uden bur. Markedet er kort sagt fuldt af produkter, som vi ikke kender. Naturligvis laves her også mad ved markedets gadekøkkener. Nok så interessant er det at iagttage kinesernes iver for at handle.

Kunsthåndsværksfabrik

Undervejs til Terrakottamuseet besøges en kunsthåndsværksfabrik, som fremstiller terrakottasoldater af de rigtige materialer (ler) og farvelægger nogle af dem. Her er der naturligvis mulighed for at købe soldater m.v. i forskellige størrelser - fra fem cm. til to meters størrelser. Men statuerne er nok mest beregnet til de amerikanske pengepunge, for billigt er det ikke!

Terrakottakrigerne - en arkæologisk verdenssensation

Den store kejser Qin Shi Huangdi (259-210 f.Kr) samlede det østlige Kina i Qin dynastiet (221-206 f.Kr.) Han var kun tretten år gammel, da han blev kejser og det var ham som fik sammenkædet Den Kinesiske Mur. Tidligt satte han gang i udfærdigelsen af sit gravmonument og det siges, at 700.000 mand arbejdede i 37 år på at færdiggøre gravstedet. Da kejseren døde som 50-årig, fortæller rygtet, at alle håndværkere og kunstnere som arbejdede på gravstedet, blev levende begravet sammen med kejseren, der også tog sine konkubiner med til dødsriget. I et par årtusinder lå gravpladsen glemt, indtil en bonde i 1974. pga. tørke skulle grave sin brønd dybere for at komme ned til vandet. Her stødte han på noget som lignede et lerhoved - og en af verdenshistoriens største arkæologiske opdagelser var sket. Man fandt et kæmpestort område med mere eller mindre knuste soldater og heste, og et enormt puslespil begyndte med at samle det man fandt. Det viste sig at være omkring 8.000 mandshøje terrakottasoldater alle med individuelle træk, der udgjorde en hær som skulle følge kejseren på dennes sidste rejse mod guderne. Udover stående soldater og befalingsmænd med forskellige brynjer og siddende bueskytter blev der fundet heste som trækker stridsvogne, men også andre dyr som svin og får - for ingen skulle sulte undervejs.

Museet for Terrakottakrigere

Det store museumsområdet har flere bygninger og det anbefales, at besøge de forskellige udgravninger i ”omvendt” rækkefølge og begynder med udgravning nr. 2, hvor man får et glimrende indtryk af hvad arkæologerne fandt - og fortsat finder, for udgravningerne er slet ikke overstået. Hulter til bulter ligger de arkæologiske fund under et tidligere overdække af træ, som nu er rådnet bort. I udgravning 3, der er den mindste, ses bl.a. hærens hovedkvarter med officerer og flere heste.

De fleste terrakottasoldater har mistet farven, men nogle få er igen blevet malet i de oprindelige strålende farver.  Det er næsten ufatteligt så stort et arbejde det må have været at færdiggøre dette gravkompleks. Qin Shi Huangdis egen grav ligger i en høj et stykke fra Terrakottagravene og er endnu ikke udgravet, så man ved ikke, hvad denne grav indeholder. Men gætterierne er mange.

Den største samling af terrakottasoldater findes i udgravning nr. 1. Det er langt den mest imponerende grav med tusindvis af soldater på rad og række. Her ses heste og stridsvogne og man har fundet titusinder våben af materialer, som man på det tidspunkt endnu ikke kendte i Europa - tin, zink og nikkel.

I udstillingshallens menneskefyldte kælder ses en glasmontre, hvor et af de største fund befinder sig - en hestetrukket stridsvogn i bronze. Køretøjet er sammensat af mere end 3.000 enkeltdele og giver et godt billede af hvordan kejserens stridsvogne så ud for 2.200 år siden. På øverste etage ses våben og enkelte terrakottakrigere er udstillet i glasmontre, så man kan komme tæt på og se de enestående detaljer i ansigter, frisure og klædedragt på stående og siddende krigere.

Xi’ans bymur

Engang var Xi'an en af verdens største byer omgivet af en bymue. Her kan man bestige Kinas mest intakte, antikke bymur, der med en samlet længde på 14 km. omgiver den inderste bykerne. Det var under Ming dynastiet (1368-1644) at man udbyggede de tidligere jordstampede bymure, så de blev 12 meter høje og 18 meter bredde med skydeskår i begge sider og med bastioner. En stentrappe fører op til dette historiske forsvarsværk, der oprindeligt havde fire porte som førte ind til byen. Oppe på bymuren spadserer og cykler både lokale og turister, ligesom her er mindre køretøjer. På muren står større bygninger bl.a. med alarmklokker og her er 24 vagttårne placeret hele vejen rundt på bymuren - igen med en afstand, så det er muligt for bueskytter at ramme eventuelle fjender. 

Dumpling-middag med Tang Dynasti Kultur Show

I Shaanxi Sunshine Lido Grand Theatre, kan man spise en særlig dumpling-middag, der er Kinas svar på tapas. Det er små nuddelposer fyldt med enten kød eller grøntsager, som er kogt og serveres varme. Fra spisepladserne foran scenen ses efterfølgende et farverigt show med optrin og dans, som man forestiller sig det har set ud under Tang dynastiet. Musikken er dog helt moderne og showet skal på ingen måde forveksles med den klassiske Peking Opera.

Xi’ans muslimske kvarter

Hvorfor er her et muslimsk kvarter i Xi’an? Det skyldes Silkevejen, der i århundreder bragte varer til og fra Kina. Silkevejen gik fra Kina over Centralasien, Indien og Perserriget til Syrien og Middelhavet, hvorfra man også handlede med Romerriget. Handelsfolkene var arabere, usbekere, persere m.fl. fra forskellige egne og med forskellige religioner og de rejste langt og længe, og mange valgte at slå sig ned, da man efter års rejsestrabadser nåde Xi’an. Det muslimske kvarter, der kendetegnes ved en større portal, leder ind til farverige gader, der syder af liv med mange handlende.

Xi’ans store moské

Som en fredfyldt, grøn oase ligger Den Store Moské i hjertet af det muslimske kvarter. Det var under Tang Dybastiet, at man i 742 gav tilladelse til at opføre en moské. Dengang var islam endnu en ung religion. Det senere Qing Dynasti udbyggede moskéen, så den i dag har fire gårdhaver, hvor en ni meter høj træbue fra 1600-årene byder velkommen. Haverne er forbundet med en lige linje gennem anlægget, som fører frem til en vidunderlig ottekantet pagode med tredelt tag - Selvbeskuelsens Minaret. Det siges, at der i denne minaret opbevares en håndskrevet kopi af Koranen udfærdiget under Ming dynastiet.

Videre fremme ses flere mindre bygninger i havens sider, og bag to fontæner ligger selve moskéen - den store bedehal - som er dækket med glaserede, turkisfarvede teglsten, der på tagryggen har forskellige dyrefigurer, som skal beskytte mod brand. Bedehallen, der kun er åben for muslimer, er flot dekoreret og prydes med en række træsøjler.

Trommetårn og Klokketårn

Der er ”fri leg” efter besøget i moskéen, så der er tid til at handle i det muslimske kvarters smalle gader. Og der er nok at se efter - ikke mindst specialiteterne i de mange gadekøkkener - f.eks. chilikrydret blæksprutte på spid. For enden af kvarterets gågade ligger det 34 meter høje Trommetårn. På et solidt stenfundament rejser Trommetårnet fra 1380 sig i tre etager med et karakteristisk pagodetag. Hver aften lød trommerne fra tårnet og betød, at det var tid til at gå til ro.

Nogle få hundrede meter øst herfor ligger det enorme Klokketårn midt i en stor rundkørsel, hvor Xi’ans fire store hovedgader mødes. Klokketårnet er let genkendeligt med sit grønne pagodetag over tre etager placeret på et stenfundament. For at komme tæt på dette tårn, må man ned i fodgængertunnellen under gaden. Klokketårnet blev første gang opført i 1384 lidt herfra, men flyttet hertil i 1582 og skulle ringe dagen ind hver morgen på en stor bronzeklokke.

Den Store Vildgås Pagode

Et af Xi'ans mest berømte vartegn Den Store Vildgås Pagode. På alleen frem mod dette buddhatempel løber en 350 meter lang fontæne med bronzestatuer og stenrelieffer, som forestiller forskellige kejsere og ministre under Tang dynastiet. Om aftenen opføres her et musik- og vandshow. Det var også under dette dynasti, at man i 652 byggede pagoden som opbevaringssted for de hellige skrifter, der blev hentet af munken Xuanzang (600-664). Som 28-årig drog han ad Silkevejen til Indien, hvor han efter 17 års ophold hjembragte de buddhistiske skrifter og brugte resten af sit liv på at oversætte disse. Dette var med til at udbrede buddhismen i Kina. En statue af munken ses på pladsen foran den 64 meter høje Den Store Vildgås Pagode.

Det besynderlige navn på pagoden skyldes et gammelt sagn: Templets buddhistiske munke var ved at spise, da en munk så en flok flyvende vilde gæs. En af munkene råbte, at de ikke havde mere kød og det burde Buddha vide. Da faldt en af gæssene død ned fra himlen og de forfærdigede munkene var sikre på, at det var Buddha og fra den dag deklarerede de, at de ikke længere ville spise kød. Pagoden blev opført på det sted, hvor gåsen faldt ned. Bygningen er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Man kan vælge at gå op i den høje pagode eller spadserer vi rundt mellem det store tempelområdes mange bygninger og haveanlæg, der omgiver den syv etager høje pagode, hvor vinden tager fat i de klokker som hænger ned fra tagene og sender milde klange ud over området. I de hellige haller ses flere statuer med Buddhaer og andre helligdomme. I en af de bagerste bygninger ses et stort relief, der viser scener fra Xi’ans lange historie.

Efter frokost på den nærliggende Kina Folkets Restaurant køres vi til lufthavnen for at flyve til byen Chongquing, hvor et flodkrydstogt på Yangze-floden venter.