Badeferie ved Kota Kinabalu, Borneo

På denne rundrejse på Borneo (Malaysia) er vi nu tilbage mod civilisationen - til badeferie og til luksus - på Naxos Resort i Kota Kinabalu.

Nexus Resort Karambunai

På flyveturen fra Sandakan tilbage til provinshovedstaden Kota Kinabalu kan vi kaste vi et blik ned på de floder, hvor vi de sidste dage har oplevet mange af regnskovens hemmeligheder. Nu er vi på vej til badeferie og luksus på Nexus Resort Karamnunai, der ligger ca. 30 km. fra byen. Værelserne er ikke helt klar, da vi ankommer, men det bliver der rådet bod på med en gratis velkomstdrik i den store luftige hall tæt på receptionen. Der går dog kun en lille halv time, så flytter vi ind i et stort værelse på 7. etage med altan ud mod Det Sydkinesiske Hav - det har alle værelserne i den del af hotelkomplekset. Det er en flot udsigt og umiddelbart over for os i et af træerne sidder en stor isfugl.

Flot park og stor strand

Nexus Resort Karamnunai er et rigtigt stort sted med mange gæster, men uden at vi føler os "klemt". Der er god plads rundt omkring i parken og langs den seks km. lange hvide sandstrand og på den bagvedliggende 18-hullers golfbane. Mod land er restoret omgivet af en ældgammel bjergrig regnskov, der giver ideelle betingelser for at observere nogle af de mange tropiske fugle som findes her. Vi er kort sagt kommet til en drøm af et resort.

Masser af aktiviteter

Der udleveres naturligvis gratis håndklæder, uanset om det er poolen eller stranden som benyttes. Her kan lejes cykler, så vi kan komme på lidt længere ture i området - f.eks. til en lagune med en mangrove blot nogle få km. fra resortet. Vi kan komme ud at ride - om ikke alene, så i alle tilfælde prøve at sidde på en ført hest! På stranden findes stort set alle former for vandsport fra kajak til windsurfing og lystfiskeri. Derudover findes spa og massage samt et utal af tilbud om aktiviteter gennem hele ugen - nok til at vi ikke behøver at forlade hotellet i vores ferie. Men snyd alligevel ikke dig selv for en tur til byen med resortets shuttlebus, der går flere gange om dagen.
Holder du dig fra de store markeder som f.eks. filippiner-markedet, hvor det meste må betegnes som souvenir-bras, kan der være gode tilbud at hente - hvis du har tid. Et ægtepar købte nye briller til under det halve af hvad tilsvarende koster i Danmark. Og på foto- og videoudstyr kan der også gøres en god handel. Gå efter specialbutikkerne.

Resortet har flere rigtigt gode restauranter og barer, så her er noget for enhver. Efter de sidste dages noget ensformige mad vælger vi i dag at gå på gourmetrestaurant, hvor vi får et dejligt måltid.

Et hårdt liv for fiskerne

Efter den helt store morgenmadsbuffet, med langt mere variation i maden end et almindeligt menneske kan komme igennem på en formiddag, begiver vi os - forsynet med solhat og vand i rygsækken - ud på stranden. Denne smukke hvide sandstrand ligger i en bugt og vi begiver os ud mod pynten mod øst for ad den vej at nå frem til lagunen. Tidevandet har trukket havet tilbage, så stranden er meget bred og har efterladt tusinde huller i nogle af naturens flotteste abstrakte mønstre. Det er dog ikke havet, som laver huller og mønstre. Det er krabberne, der graver sig ned og kaster sandet op i disse flotte mønstre. Vi ser et utal af disse sidelænsløbende dyr pile afsted, når vi kommer gående.

Undervejs møder vi flere fiskere, der kæmper hårdt for at få deres enormt lange net halet ind på stranden. Alt fiskeriet lige her foregår fra stranden. Et net på et reb bæres ud til en båd, som sejler ud med det i en meget stor bue, hvorefter nettet manuelt trækkes op på stranden. Fem-syv mand trækker i det tunge reb - eller rettere skubber. For det foregår således, at rebet snos om en tyk gren, som fiskeren så kan læne sig op ad, mens han med fødderne og sin vægt presser rebet bagud - op på stranden. Det er en lang og tung proces, da rebene er flere hundrede meter lange. Fiskerne må i timevis stå i det salte vand til langt op på livet og under en brændende sol. Der er ikke noget at sige til, at de beskytter sig ved at pakke sig ind.

Og udbyttet er bestemt ikke prangende - men nok til, at fiskerne kan leve af deres fangst. Vi møder flere fiskere, som vi naturligvis spørger, om vi må fotografere dem, før vi gør det - og alle siger ja, - og tak! Og glade bliver de, når vi viser dem billedet.

Tilflugt i skyggen

Hele resortet er en vandretur værd, og vi oplever et væld af dyr - især fugle lige fra kolibrier, fluesnappere, stylteløbere og stære. Her er det de færreste, som ligger direkte i solen - dertil er den for skrap. Måske kan nogle klare en halv time, så må de ind i skyggen - i læ under en palme. Men at ligge tæt på sandstranden under palmebladenes raslen i den lette brise og lytte til bølgernes brus, mens man læser en god bog - det er lige til at klare! Så ind i mellem gå hurtigt over det glohede strandsand og få sig en forfriskende dukkert i det krystalklare og lune vand og tilbage til sin solvogn, hvor manden med en lille mobile isbod venter og tilbyder kolde drikke, sandwich og is, inden han fortsætter på sin rundtur - det er ikke så ringe endda.

Vandring til vestpynten

En af dagene spadserer vi langs vandkanten ud mod den vestlige pynt. Vi passerer et flodudløb, hvor en stime dyndspringere holder til. Længere ude ses isfugle. Det er som om de følger med os - og griner af os - for fuglene flytter sig hurtigt, hver gang vi kommer på skudhold af dem med kameraet. Ude på pynten møder vi en klippekyst, der ikke kan passeres, og må vende om. Og nu ser vi for første gang Sydøstasiens højeste bjerg - Mount Kinabalu, 4.1201 moh. Det er et markant bjerg, som rager højt op over regnskoven. 
På vejen tilbage går vi ind på en lille sti, som fører op i regnskoven - en af områdets mange vandreruter. Stien er imidlertid ikke ryddet og det er tydeligt, at det er meget længe siden nogen har vandret her. Vi opgiver, da vi støder på et væltet træ og skal gennem tæt buskads. Vi har de tidligere oplevelser med de mange igler fra regnskoven i tankerne - og uden den nødvendige beskyttelse på vores bare ben, vender vi om.

Det malaysiske vandkæmpefirben

Fra hotelbygningerne i øst kan vi vandre til de enkeltstående familievillaer i vest. Her er flere små vandhuller med fisk og et væld af forskellige fugle. I flere af vandhullerne ses malaysiske kæmpefirben, der er i familie med varanerne. Det største af dem er nok 1,5 meter fra hoved til halespids og selv om de ser både drabelige og onde ud, gør de normalt ingen ting. De æder det brød, som gæster kaster til dem ellers lever de mest af de småfisk, som findes i dammene. Netop ved en af disse damme kommer firbenet svømmende og går op på land. Der er opsat et lille hegn, som forhindrer gæsterne - specielt mindre børn - i at komme for tæt på dyret, der kan bide og give en slem infektion. Små børn har det jo med at pege og række hånden ud, så forældrene skal være agtpågivende. Men firbenet vejrer lidt med sin tunge - den snuser - og vender så om for atter at glide ud i dammen.

Isfuglen driller

Jeg vil altså ha’ den. Isfuglen. Jeg hører den le ad mig, men se den kan jeg ikke. Jeg sætter mig på en bænk midt på en lille ø mellem et par af dammene, der er forbundet med små broer og venter. Så kommer isfuglen flyvende og sætter sig i et træ på den anden side af dammen. Jeg lister over mod den og får forsigtigt indstillet kameraet. Og så flyver den. Lige der over hvor jeg sad og ventede på den. Hvad sker der? Den driller rigtigt. Jagten pågår i mere end en time - og det er svært at komme på skudhold. Jeg opgiver. Vi finder på noget andet. Vi går. Der sidder den så pludselig på broens rækværk. Isfuglen ville alligevel sige farvel. Den bliver siddende, mens jeg skyder. Jeg fik den.

Et sidste råd om gekkoer

Vi har været på den helt store Borneo rundrejse og boet på eksklusive hoteller og rimelige logdes og sovet på en simpel madras under et myggenet hos iban-folket - de tidligere hovedjægere. Så godt som alle stedet - også her på luksusresortet Nexus - har vi mødt en lille fyr med sugekopper på fødderne, så den kan kravle på både vægge og lofter. Det er gekkoen. Nogle mennesker går i "panik", når de møder den og kan ikke sove, hvis den findes på værelset og gør derfor meget ud af at jage dem ud. Men gekkoer er ganske harmløse og faktisk meget nyttige, da de hjælper med at holde myg og andre insekter i skak. Så sov trygt, når du har gekkoer på dit værelse.