Limfjordsruten fra Aalborg til Viborg

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Visitdenmark

Op og ned ad bakke, frisk vind i ansigtet, sol og kornmarker, hav og fugle, fiskelejer og skonnerter, bølgende kulturlandskab og blomstrende lyng, kirker og museer, kroer og god mad - cykelturen Limfjordsruten har det hele.

Fra Aalborg mod Nibe

Fra togstationen i Danmarks fjerde største by er der kun kort afstand frem til havnen, hvor vi finder markeringen til den nationale cykelrute nr. 12 - Limfjordsruten. Undervejs støder vi på andre regionale cykelruter som på en del strækninger er fælles med denne nationale cykelrute. Vi cykler langs havnekajen og snart er vi ude i marinaen i et meget maritimt område med små fiskerhuse, hvoraf flere er ret så opfindsomme. Her ligger Marinemuseet Springeren - et maritimt oplevelsescenter - der er et besøg værd. Snart passerer vi de sidste kolonihavelignende, meget opfindsomme lysthuse og kommer ud i landlige omgivelser. Så går det jævnt opad på grusvej mod Nørholm, hvor kirken passeres. Et skilt viser retning til Fattighuset (også kaldt Nødhus) - og det må da lige være noget for os! Det er dog ikke et museum, lige så lidt som det er et monument. Det fortæller blot i al sin ydmyghed, om en tid der var, om en fælles baggrund og historie. Man ved ikke præcist, hvor gammel huset er, men i 1803 blev der udstedt et kongeligt påbud om at der i hvert sogn skulle være et fattighus og indtil 1920’erne fungerede det som sådan, hvorefter det forfaldt. Skiltet ved huset fortæller, at beboerne var mangfoldige. "Herregårdsbørsterne" på St. Restrup herregård havde det ikke let uden for sæsonen og havnede ofte som omstrejfere i dette hus. Det fortælles også, at Jens Maesen, en veteran fra 1864 og hans store dovenskab, havde været årsag til, at han sammen med sin store familie endte i fattighuset. Huset er næsten tomt og låst, men vil man ind, kan nøglen hentes på en adresse i Nørholm.

Nibe

Turen fortsætter langs Nibe Bredning, med udsigt ud over strandengen, hvor heste går og græsser. Vi kommer ind på torvet midt i Nibe og cykler hen til Nibe Kirke, der i årene 1989-1996 blev omfattende restaureret og under arbejdet blev der afdækket en række smukke middelalderlige kalkmalerier, der bl.a. fortæller Sct. Jørgens lidelseshistorie samt Sct. Ursula og de elleve tusinde jomfruer. Det går videre gennem den maleriske lille by ned til havnen for at finde et spisested. Men i marinaen er intet åbent, så vi må tilbage på torvet for at stille vores sult.

Sebbersund - med vikingehuse

Nu er vi meget tæt på vandet, da vi fortsætter cykelturen mod Sebbersund. Vi har hørt om Vikingebyen og har forestillinger om et frilandsmuseum a la Hjerl Hede eller Sagnlandet i Lejre. Vi følger skiltningen, men kører forkert og må spørge os frem for at finde stedet. Da vi finder Sebbersund Vikingeby, er her  nogle enkelte vikingehuse og i en bygning hvor der skulle findes en samling fund fra vikingetiden - men huset er låst og der er ingen skiltning. Nogen egentlig vikingeby er her ikke tale om! Er nok bedst at besøge når der er vikingemarked.

Vår skov

Vores tur fortsætter vestover i det dejlige sommervejr gennem kulturlandskabet, hvor høsten endelig, efter uger med regn og atter regn, er kommet i gang. Er der noget som udsigten ud over en nyhøstet mark, hvor halmballer står opstablet og sender en duft at tørt græs mod næseborene?
Oppe på bakken rammer vi Vår Skov og grusvejen fører os gennem den skyggefulde skov. Det er nu helt rart at komme lidt ind i skyggen. Det må være en rigtig driftig skov, for flere steder ses flere meterhøje stabler med hugget træ. Ude af skoven går det først nedad mod Kølby, men så kommer vi ud på en laaang stigende grussti, som vi ikke har kræfter til at cykel op ad. Selv om vi i dag har medvind, må vi trække et stykke op over bakken. Men anstrengelserne belønner sig, for på toppen er der en flot udsigt ud over kulturlandskabet. Nu må der hviles! Omkring os kan vi se de vindblæste træer, der tydeligt angiver at vestenvinden er den dominerende her. Den er vi heldigvis sluppet for i dag.

Mod Aggersund

Med vinden i ryggen cykler vi ned ad bakken gennem Kølby og ud mod vandet ved Nørrekær. Her er et stort område - Yder og Indre Enge - under konstant afvanding. En masse små kanaler leder vandet ud i større kanaler og pumpehuse sørger for at vandet kommer ud i Limfjorden. Vi hører en monoton summen fra de kæmpemæssige vindmøller i vindmølleparken, som vi passerer, da vi kommer ud på diget mod Aggersund. Det er en noget tung rute, fordi vi på diget cykler mest på ujævnt græs. Fra diget kan vi se mod Aggersundbroen, der blev bygget i 1942 og erstattede en dampfærge fra 1903.

På den anden side af Aggersund findes den største af de fem ringborge i Danmark fra vikingetiden - Aggersborg. Her kan man se en senere genopbygget vold på ca. en meters højde. Volden har gået hele vejen rundt om vikingebyen og er ca. 750 meter rund. Man regner med at op mod 5.000 mennesker har levet her og at de herfra drog på togt i hele Europa.

Et isbjerg i sommerlandskabet

Vi har dog ikke mod på at tage turen over broen i dag, så vi fortsætter sydover og pludselig dukker et isbjerg op! Bag en bygning og nogle træer rejser der sig et helt hvidt isbjerg - og så her i sommervarmen! Dette bjerg må vi se nærmere på. Vi stiller cyklerne og går op på toppen af skrænten og har et vidt udsyn ud over Aggersund Kalkbrud. Isbjerget er et bjerg af kridhvid kalk, som store bulldozer graver i. Det er så hvidt, at det næsten skærer i øjnene, og da vi senere ankommer til Løgstør, kan vi tydeligt se kalkbruddet på lang afstand. 

Hotel du Nord i Løgstør

Nede ved havnepromenaden finder vi Hotel du Nord, et lille hyggeligt byhotel fra 1850’erne. Cyklerne parkeres efter anvisning i sikkerhed bag hotellet, og efter at være indkvarteret på et af de 17 værelser med udsigt ud over fjorden, spadserer vi den korte afstand langs havnemolen hen til Frederik VII’s Kanal og over en af broerne til Limfjordsmuseet.

Limfjordsmuseet ved Frederik VII’s Kanal

Her får vi et kulturelt indblik i livet og naturen omkring Limfjorden. En stor samling af gamle fiskerbåde, bl.a. de såkaldte Limfjordskåg, som museet nu har fået fremstillet i originale kopier, så man selv kan prøve at ro disse både på kanalen. Vi kan også vælge at komme med på en guidet sejltur med en motorjolle gennem kanalen. Den 4,4 km lange og 3 meter dybe kanal blev indviet i 1861 og blev bygget fordi der var så lavt vand i Limfjorden ud for Løgstør (Løgstør Grunde), at bådene ikke kunne komme ind med deres sild og anden fragt. Man besluttede at grave en kanal mellem de dybere sejlrender og omkring 400 mand, mange fra udlandet, gravede kanalen ved håndkraft med spade og trillebør og efter knapt fem års slid, havde man sejlrenden "inde på land". Kanalen blev brugt ind til 1913, hvor den blev lukket for gennemsejling og i dag fungerer kanalen som et samlingspunkt for lystsejlere i Limfjorden og henligger nu som en fredet idyl.

Betagende solnedgang

Turen fortsætter gennem byen, forbi kirken og tilbage til aftensmad på hotellets Restaurant Frederik VII. Vi spørger naturligvis efter limfjordsmuslingerne, som desværre er udsolgt i dag, så vi tyr i stedet til rejecocktailen samt en stegt rødspætte. Oven på middagen er det igen tid til at få løst lidt op i benene efter dagens cykeltur og nede på stranden nyder vi den smukke solnedgang over Limfjorden.

Kanalbetjenthusene i Lendrup

Det fine vejr fortsætter og dagens første etape er cykelturen langs Frederik VII's kanal til vi kommer til Kanalbetjenthusene ved Lendrup. Også disse huse hører under Limfjordsmuseet. Efter et kort besøg fortsætter turen lidt længere inde i landet, men fortsat med udsigt til Limfjorden.

Glenholm Vingård

I Næsby støder vi minsandten på en vinmark - midt i det danske landskab. Det må være særlige hårdføre druer, man dyrker her ved Glenholm Vingård, men med det mildere klima vi efterhånden også får i Danmark, bliver vi måske også et egentligt vinproducerende land? Desværre kommer vi forbi på det forkerte tidspunkt for et besøg, der arrangeres et par gange om ugen.

Rønbjerg Huse

Her finder vi den lille færge til Livø - hvor rederiet passende hedder Miniline. Færgen medtager personer, men ikke motorkøretøjer - og ikke hunde, der ikke må komme på Livø på grund af dyrelivet. Øen er ikke større end at man kan vandre rundt på den, så cykler kan parkeres i Rønbjerg havn. Livø er bl.a. kendt for sine sæler på stranden og mulighed for at komme med på sælsafari.
I Rønbjerg Huse ses også en række ensartede grå huse - det er ferieparkparken Landal Greenparks Rønbjerg - der er et aktivitetscenter for hele familien. Der er masser af skøre, vilde og plaskesjove events i børnehøjde - og unge såvel som gamle kan boltre sig med bl.a. tropisk badeland, wellness, golf, skibakke og legeland. Der er kun kort afstand til stranden i Limfjorden.

Ranum Kirke

Vi forlader for en kort stund Limfjordsruten og cykler de fire km. hen (op) til Ranum Kirke, der er bygget i romansk stil i 1909, som afløser for den middelalderlige klosterkirke i Vitskøl Kloster. Oprindeligt havde Ranum Kirke et spir, som i 1931 blev afløst af to tårne, som i dag ses viden om og som er byens varetegn. Kirkens seværdighed er det vældige alterbillede, der fylder hele østgavlen. Billedet forestiller Kristi genkomst over Ranum by og omegn med Limfjorden i baggrunden. Efter besøget følger vi hovedvejen mod Vitskøl Kloster.

Vitskøl Kloster

Det var Valdemar den Store, der i 1157 grundlage klostret efter at være sluppet fra det berømte blodbad i Roskilde med livet i behold. Han have vundet kongemagten over Danmark, da han vandt slaget på Grathe Hede over Kong Svend og for at vise sin taknemmelighed over for Gud, skænkede han i 1158 sit fædrene gods "Withshuele" til Cistercienserordenen. Munkene fra denne forholdsvise nye, men allerede indflydelsesrige og magtfulde orden grundlage og byggede så "Vitae Scholae", som i dag hedder Vitskøl Kloster. Klostret blev meget rigt og det var meningen at klosterkirken, hvis ruiner vi i dag går rundt mellem, skulle være Nordens største kirke. Men en brand i 1287 ødelagde bygningerne og kirken blev aldrig færdig og forfaldt efter reformationen.
I den smukke klosterhave ses mange sjældne planter og i dufthaven får vi vore sanser skærpet af diverse krydderurter. Men her findes også andre specielle haver, bl.a. apotekerhaven med lægeurter og nogle absolut giftige planter! Vitskøl Kloster fungerer i dag som kursus- og konferencecenter og derfor er der ikke offentlig adgang til selve bygningerne. Men nyd klosterruinerne og klosterhaven.

Mod Ertebølle

Turen fortsætter ad den stærkt trafikerede hovedvej forbi Trend skov, der delvist er ejet af kongehuset. I skoven ligger en jagthytte som i 1935 blev givet af det danske folk til tronfølgerparret Ingrid og Frederik.
Så drejer ruten fra hovedvejen ind mod Nørre Ertebølle og på grusvej kommer vi gennem måske turens flotteste landskab. Her er spredt sommerhusbebyggelse, som næsten ikke ses. Her er blomstrende lyng og rævehaler, duftende hybenroser og udsigt til Limfjorden. Her er bare vidunderligt. Et dansk landskab som ikke fås meget bedre, så vi nyder cykelturen i fulde drag og må atter og atter stoppe op for at suge indtrykkene til os.

Stenaldercentret i Ertebølle

Vi når frem til den lille by Ertebølle, der ligger på en pynt, som rager ud i Limfjorden. Et skilt i vejsiden viser os retningen til museet i Ertebøllehus. Her findes en stor udstilling af bl.a. flinteredskabet og museet giver et unikt indblik i hvorledes livet blev levet her ved Limfjorden for 6.000-7.000 år siden - i stenalderen. Her vises tøj og jagtredskaber og det ses bl.a. hvorledes en rå flintesten trin for trin forarbejdes til en flintøkse. På første sal er der udstilling fra andre naturfolk - f.eks. inuitter, amerikanske indianere, australske aboriginals og hovedjægere på Borneo, ligesom der er indrettet en stenalderhule, hvor vi møder en mammut. I anlægget uden for bygningen er der i de smukke omgivelser opbygget en interessant stenalderboplads fra Jægerstenalderen med et par hytter og en køkkenmødding. I en lille dam kan vi prøve at ro i en ege - en udhulet træstamme. Området har også en hytte fra bondestenalderen samt en tumleplads for de legesyge, der ikke lige er til bueskydning.

Ertebølle Hoved

Ertebølle Hoved er en ca. 20 meter høj, markant molerklint med en usædvanlig smuk udsigt ud over landskabet. Vi går ned ad trappen til stranden og kan se hvorledes moleret er aflejret i klinten. Moleret blev skabt i løbet af tre mio. år for ca. 55 mio. år siden. Fortidens vulkanske aktiviteter har dannet flotte mønstre i klinten, hvor det er muligt at finde fossiler af både dyr (insekter, fisk og fugle) og af planter. 
På vores tur sydover kommer vi ud på flade marker, hvor man i slutningen af 1800-tallet fandt en køkkenmødding fra stenalderen. Udgravningerne afslørede, at man i stenalderen hentede fisk og østers fra fjorden og at man fra skoven kunne jage vildsvin, kronhjort, rådyr, elg og urokse. Udgravningerne gav navn til en hel kultur - Ertebøllekulturen.
I dag er der ikke meget at se udover en sænkning i landskabet, som vi cykler langs med og hvor de fredelige køer nu græsser. Et lille skilt viser, hvor udgravningerne fandt sted.

Videre mod Hvalpsund

Mætte af indtryk fortsætter turen sydover. Hovedvejen krydses og vi gør holdt ved Stistrup Familie Camping, hvor cafeteriet besøges, så de slunkne maver kan blive fyldt. Campingpladsen er et godt sted at overnatte, hvis man er på campingtur. Her er både campinghytter, legeplads og en dejlig pool.
Lidt fra campingpladsen ligger Fovlum Kirke, der bestemt er et besøg værd. Kirken har intet tårn, men en såkaldt klokkestabel uden for kirken. Altertavlen er fra 1633. Inden for døren til kirken hænger tre gamle trætavler med diverse inskriptioner og dekorationer. 
Nede i fiskerihavnen møder vi et par travle fiskere og jeg må have min nysgerrighed stillet og spørger om, hvad det er, de arbejder med. En af fiskerne forklarer, at de er ved at hælde små muslinger i "strømper", som så sættes ud i fjorden i ca. 10 måneder, så de kan vokse sig store og lækre. Det er altså sådan man opdrætter muslinger. Og jeg som troede at muslingerne lå på banker!
Længere fremme nyder folk sommervejret på stranden og på havnen er der rigtigt livligt. Det er stedet, hvor dagens kræmmerhusis kan indtages.

Herregården Hessel

Ude på halvøen Lovns er landskabet præget af store bakker og først på halvøen forlader vi Limfjordsruten for at cykle de få km til Herregården Hessel - Danmarks eneste helt stråtækte herregård. Den nuværende gård er fra 1702 og en af laderne er fra 1600-tallet, men stedets historie går endnu længere tilbage. I dag er herregården et museum, der viser os hvorledes herremanden og tjenestefolkene boede og hvilke redskaber der blev benyttet for et par hundrede år siden. Og så spøger det på Hessel. Et af spøgelserne kan føres tilbage til en pige der arbejdede på gården. Hun fik et uønsket barn, som hun begravede under gulvet i rullestuen. Om det var dødfødt eller ej, ved ingen, men en hund viste interesse for gulvet og da man gravede på stedet, fandt man liget. Pigen blev ikke dømt til døden, da man ikke kunne bevise at hun havde dræbt barnet, men hun fik 14 dage på vand og brød! Vi oplever dog stedet som langt fredeligere. Her kan børn komme i nærkontakt med ammelam - lam der er født op med sutteflaske - og derfor er vant til nærkontakt med mennesker. Også hønsene er ganske tamme. Et par piger forsøger sig med succes som frøjægere i gårdens lille dam og viser stolt et par haletudser og små frøer frem. På vores rundtur i de gamle bygninger er vi lige ved at få en svale i hovedet, da den kommer for at made sine store unger, der sidder inde i et kammer uden direkte adgang til det frie. Svalen skal ind gennem døren og til venstre ind i næste kammer for at nå sine unger. I laden findes en stor samling af kareter og gamle hestevogne.
På en høj bag gården har vi en pragtfuld udsigt udover halvøen og Hvalpsund. Yderst på Lovns findes en række afmærkede vandreruter og vi cykler ud til parkeringspladsen, men bliver enige om at det er for sent på dagen til at begynde på nye eventyr og vi cykler tilbage til Limfjordsruten og videre frem mod Alstrup.

Anneksgården i Alstrup

Tidligere hed gården "Kirkegården", da den ligger i nærheden af kirken - men ordet "kirkegården" fik efterhånden en anden betydning og gården blev derfor omdøbt til Anneksgården. Og her er også langt fra dødt. Stedets hund kommer os logrende i møde, da vi cykler ind på gårdspladsen. Det er værtinden, der driver gårdens B&B og sørger godt for os. Hendes mand er pensioneret landmand, og går på jagt, fisker, og holder bier - udover den store gård. Begge meget aktive mennesker. Vi får vores værelse anvist og det jeg trænger mest til er dog et glas mælk - nej to glas ... Og straks serveres der en to-liters dunk og den bliver drukket, mens vi sludre om stedet.
"Findes der en kro her i byen, hvor vi kan spise til aften?" spørger jeg. "Nej", svares der, "I skal tilbage til Hvalpsund." Vi ser på hinanden og er store spørgsmålstegn! Det er jo der, vi lige kommer fra. "Kan vi spise med i aften", fortsætter jeg, velvidende at sådanne noget skal adviseres i forvejen. "Jo, da,hvis I kan vente til vore andre gæster fra Holland, der også er på cykeltur, og som kommer senere i aften". Og den er vi helt med på. Ingen af os har lyst til at starte på endnu en cykeltur i dag. 
Så medens middagen forberedes får vi skiftet tøj og spadserer en lille tur i området. Der bliver dækket op ude på den lille overdækkede terrasse, for vejret er fortsat perfekt til at spise ude. Og det bliver en rigtig hyggelig aften, med et måltid mad jeg ikke har smagt bedre i lang tid. Et par ovnstegte torsk - naturligvis fanget af værten på en tur til "Det Gule Rev". Fisken er fint krydret med salt og dild og smager himmelsk. Til dessert får vi hjemmelavet rødgrød med fløde. Kan det blive mere dansk? Til kaffen en frugttærte - hjemmelavet naturligvis.
Værelserne på første sal ikke har eget toilet og bad. Det findes i stueplan og er fælles for gårdens gæster. Anneksgården er alligevel et sted, vi bestemt kan anbefale - både fordi her er hyggeligt, betjeningen er i top.

Langs Lovns Bredning

Næste morgen tager det lidt tid, inden solen får brændt de lette skyer væk fra himmelen. Vi cykler forbi små landsbyer og krydser ind over marker langs skellene og flere steder er belægningen på stien mere sand og ler end grus. Vi møder ingen udover køerne, der græsser på engene. Ved Ulbjerg overvejer vi et øjeblik om vi skal lave en afstikker ud til Ulbjerg Klint, men vil hellere bruge tiden i Sundstrup. Vi stopper ved broen over Virksund og ser det maritime miljø i strandkanten ved Sundstrup.

Hjarbæk Fjord

Vi nærmere os Hjarbæk Fjord og i svinget ved Lyderupgård breder fjorden sig ud foran os. Det er vældigt flot at cykle langs fjorden med landskabet der hæver sig på venstre side og det flade lavlandet på højre side med kornmarker og enge med heste og køer.

Skals

I Skals passeres kirken og senere på hovedvejen krydses Skals Å, inden vi drejer ind i mere kuperet terræn mod Hjarbæk. Op og ned ad bakke går det og i det fjerne rejser Vorde Kirke sig højt på en bakketop og kan ses milevidt derfra. Oppe fra Vorde Kirke er der en enestående udsigt ud over Hjarbæk Fjord.

Hjarbæk og kroen

Denne lille hyggelige fjordby var engang udskibningshavn for Viborg og er i dag et samlingssted for de specielle små skibe - sjægterne. Hvert år afholdes der konkurrencer i at sejle disse skibe, som det meste af havnen er fyldt af. Her finder vi også Hjarbæk Kro, hvor der er virkeligt travlt. Vi slår os ned ved et ledigt bord i den åbne gård og når lige at bestille vores frokost, inden endnu en bus med folk på udflugt arriverer til kroen. Efter en god times tid har vi samlet kræfter til dages sidste etaper, der går over Fiskebæk, hvor vi forlader Limfjordsruten, og ad landevejen til Viborg.

Viborg og domkirken

Viborg Domkirke er med sine to tårne byens varetegn og kirkens historie går tilbage til 1100-tallet. Fra 1060 var Viborg bispesæde og det var her at kongerne lod sig krone. Gennem tiderne har kirken været hærget af brande og den nuværende domkirke er fra 1876. Indvendigt er kirken udsmykket med Joakim Skovgaards fantastiske kalkmalerier af hele bibelhistorien, som ses overalt på væggene.
Vi spadserer ned til Nørresø og rundt i parkanlægget Bibelhaven ved Borgvold, inden vi returnerer til centrum og betragter nogle af de smukke gamle bygninger.

Niels Bugges Hotel i Hald Ege

Vi sætter os atter på cyklerne og kører langs Søndersø ad Alhedestien, der er en regional cykelrute (nr. 21) og en del af Hærvejsruten (national cykelrute nr. 3). Otte km. syd for Viborg kommer vi til Hald Ege og indlogerer os på Niels Bugges Hotel - et godt udgangspunkt for de næste dages cykel- og vandreture ved og omkring Hald Sø - f.eks. Dollerup Bakker og ruinerne ved Hald.