Rømø på kryds og tværs

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Hotel Kommandørgården

Er du til aktiv ferie i Vadehavet kan det anbefales et besøge Rømø med mulighed for vandreture, cykelture, rideture og kajakture samt meget mere.

En tidlig morgen på vadehavsstranden

Det er en helt stille morgen at vågne op i. Fra min vadehavshytte hos Hotel Kommandørgården på Rømø kan jeg fra terrassen nyde den gryende dag, hvor solen står op over Sønderjylland og kaster sine første stråler ud på Vadehavet. Jeg får hurtigt noget mere tøj på og vandrer denne forårsmorgen ned ad en markvej - ned til stranden. For det er på dette tidspunkt af dagen, at fuglene er flest. Havet er i konstant bevægelse og skifter mellem ebbe og flod. Langs kysten er det tydeligt at se, hvorledes havet tager, gnaver af stranden, men jeg ved, at andre steder giver havet også tilbage, for øen vokser.
Rømø er Danmarks 10. største ø og er placeret midt i Vadehavet der strækker sig fra Ho Bugt nord for Esbjerg til langt ned forbi Tyskland til Holland. Øen er 100 km2 stor ved højvande og vokser til ca. 130 km2 ved lavvande. På stranden er her masser af fugle, specielt strandskader, men jeg har glemt kikkerten og kan derfor ikke rigtigt bestemme alle de andre fuglearter jeg ser gå og fouragere i det næsten tørlagte Vadehav. 
Jeg forsøger at gå langs stranden hen mod øens eneste fortidsminde, Borrebjerg, der i Middelalderen har været et værft. Man mener, at her har været bebygget siden vikingetiden og sagnet fortæller, at sørøvere holdt til her. Men jeg kan ikke komme tørskoet frem, da en af afvandingskanalerne fra marskengen stopper mig.

Cykeltur på Rømø

Efter at jeg et par timer senere har spist morgenmad på Hotel Kommandørgården, mødes jeg med min gode ven Folmer og sammen planlægger vi at cykle Rømø på kryds og tværs. Øen er ikke større, end det godt kan lade sig gøre på en dag, når blot vi har frokosten med.
Mod syd ligger Havneby med øens eneste havn, hvorfra der går færge til den tyske ø Sild. Det er altid spændende at se på livet i en havn - specielt når den også har kuttere, som hver dag bringer friske råvarer til fiske- og skaldyrsspisende feriegæster. Fra havnen og langs Havnebydiget har man en flot udsigt over Vadehavet, der ligger midt på Europas vigtigste rute for trækfugle.

Fra natur- til kulturlandskab

Vi cykler langs Klitdiget, hvorfra der er udsigt til øens bredeste strand - Sønderstrand. En af Europas bredeste strande - op til fire km. bred målt fra klitrækken og ud til Vesterhavet. Stranden overskylles jævnligt, når Vesterhavet rejser sig og presser vandet helt op mod klitrækkerne. Fra yderste klitrække og ind mod Vråby Plantage oplever vi hvorledes naturen ændrer sig fra sandstrand, over klitter og diger, til dyrkede strandenge og plantet skov. 
Ved Kirkebydiget ændrer naturen sig igen og her oplever vi den uforstyrrede natur med hede, tilgroede klitter med lyng og fugtige arealer som hedekær og småsøer.

Øens højeste punkt

Stierne vi cykler på er ikke grusstier men mest knuste muslingeskaller fra skaldyrsfabrikken. Ruten går nordpå gennem Sønderland og frem mod Kirkeby plantage. På sydsiden af plantagen har vi de tilgroede klitter på den ene side af stien og plantagen på den anden. Enkelte fyrretræer er tydeligt påvirket af den dominerende vestenvind og næsten ligger ned. En af klitterne - Spidsbjerg - udgør et af de højeste punkter på øen - 19 moh. For ikke at skade den sarte bevoksning og skabe erosion fører en trappe af træbjælker op til toppen, hvorfra vi i har en fin udsigt udover klitheden, plantagen og vådområderne.

Lakolk

Så følger vi en lang - lidt kedelig - vej, Småfolksvej, mod Lakolk. Medens vi cykler drøfter vi, hvorfor vejen hedder "Småfolksvej" og om det har noget med inuitter at gøre, for alle de tilstødende veje har navne i relation til Grønlandsekspeditioner. Det må senere undersøges nærmere!
Lige før Lakolk kommer vi tæt forbi den store Lakolk Sø med sivskov som også er vigtig for mange fuglearter. Både standfugle og de tusinder af andre fugle der trækker hvert forår og efterår. Selve byen er et stort, tæt bebygget sommerhusområde og enkelte steder ses fortsat huse med spir og tårne, som tidligere var den traditionelle byggestil for fritidshusene. Det var her at grundlaget for Rømøs turisme startede omkring år 1900. Der blev opført badehoteller og bjælkehytter og gæsterne blev transporteret fra Kongsmark på østsiden af Rømø på en hestetrukken skinnevogn tværs over heden til Lakolk i vest. Den gamle såkaldte "Skinnevej" findes fortsat.

På stranden ved Vesterhavet

Da vi rammer Vesterhavsvej drejer vi ned på stranden for at se nærmere på den nok mest besøgte del af Vesterhavsstranden. På en velbesøgt sommerdag kommer her omkring 20.000 biler, så ingen tvivl om, at stedet er populært - om end her kan være trængsel. Endnu er her fredeligt, men dragemanden har allerede slået sig ned.
Oppe i klitterne kan man finde læ for den altid nærværende vind på vestkysten og her spiser vi den medbragte frokost.

Lilleskolen i Toftum

Vi fortsætter mod øst ad Vesterhavsvej til vi når en af parkeringspladserne, hvor udgangspunktet for vandreruten i Tvismark Plantage starter. De markerede vandreruter vedligeholdes af Naturstyrelsen. Vi følger vandreruten et stykke og kommer ud på landevejen mod Juvre. I Toftum støder vi på den lille skole, som vistnok er Danmarks mindste skolebygning. Her er fri adgang til skolestuen, der om vinteren kunne opvarmes med den gamle kamin. Bag skolestuen findes et kammer, hvor læreren kunne hvile sig.

Kommandørgården

Lige ved siden af skolen ligger en af de mest velbevarede kommandørgårde - "Kommandørgården". Den er i dag ejet af Nationalmuseet og viser hvorledes de rige kaptajner boede. Her på den nordlige del af Rømø findes de fleste kommandørgårde, nogle mere end 200 år gamle. De fleste af disse prægtige bygninger stammer fra øens storhedstid, hvor mændene rejste med de store tyske hvalfangerskibe til Svalbard og Grønland og hjembragte store rigdomme. Mange af mændene var kaptajner, såkaldte kommandører, som var så velhavende, at der kunne bygges stort og flot. Dengang viste man, at man var rig. Medens mændene var på togt, blev konerne hjemme og passede huset og børnene samt dyrkede de magre jorde og tog selvstændige beslutninger - hvilket i visse tilfælde overraskede mændene, når de kom hjem til en kone, der vidste besked og kunne sætte i værk. Nogle mænd drog hurtigt til søs igen!

Hvalbenshegnet i Juvre

Træ var en mangelvare i gamle dage og de træer der gror på Rømø er stort set alle plantet som et beskæftigelsesprojekt i sidste århundrede. Så da en af kommandørerne skulle have nyt rækværk foran sin ejendom, var den enkelte løsning at tage nogle knogler fra hvalerne med hjem og bygge et stakit heraf. Det var i 1772. Og det holder endnu!

Marsklammene på Juvrediget

Fra diget kan vi se udover Juvre sand, der nu er udlagt som militært skydeområde (om end det sjældent bliver brugt) og her ser man tydeligt de såkaldte priler som ar i landskabet. Her har tidevandet løbet ind og ud og efterhånden som der er kommet mere sand og jord til, er prilerne blevet stoppet og ligger nu som aflange å-løb. Disse områder besøges hvert år af mellem 10 og 12 millioner fugle på træk.
Til den anden side har vi udsigt udover Vadehavet og på landjordens store marskarealer, der nu er græsningsområder, vrimler det med fritgående får - mange med nyfødte lam. Det er Vadehavet og marsken der giver betingelserne for de helt specielle marsklam. Disse dyr er fremavlet, så de har gode slagtekroppe med veludviklet muskulatur og god kødkvalitet og er gennem tiderne tilpasset det ofte hårde liv på strandengene. De jævnlige oversvømmelser og det salte havvand kombineret med at fårene går ude det meste af året, er årsagen til den smag kødet har.

Rømø Kirke

Vi er på vej tilbage mod hotellet og passeres kirken, der er fra 1500-tallet. Kirken er udvidet i flere omgange i takt med befolkningstilvæksten i storhedstiden. På kirkegårdens ene mur ses store gravsten - flere med fint bevaret tekster og billede der fortæller om kommandørernes togter og antal af børn.

Redningsstationen

Umiddelbart kan det undrer, hvorfor redningsstationen er placeret lige her - et godt stykke fra Vesterhavet - hvor der ofte kunne ske strandinger under voldsomme storme. Så skulle redningsbåden trækkes af hestene på tværs af øen! I dag fungerer bygningen som øens brandstation. Heldigvis er alvorlige brande sjældne, men det sker jævnligt at der rykkes ud, når hvaler forvilder sig ind på Rømøs strande.

Tilbage på Hotel Kommandørgården

Vi er næsten tilbage ved udgangspunktet Hotel Kommandørgården og undervejs drøfter vi om aftens middag skal bestå af de dejlige marsklam, der naturligvis serveres i hotellets restaurant, eller om det skal være blåmuslinger fra Vadehavet eller måske rødspætter fra Vesterhavet.