Vandretur med børnebørnene i Nationalpark Mols Bjerge, Djursland

Det er ingen sag at vandre med børn, hvis du forberede dig og gør det på den rigtige måde. Vi tog dem med til skønne Nationalpark Mols Bjerge, der byder på et utal af vandremuligheder skabt af istiden for mere end 12.000 år siden.

Agri Bavnehøj

Naturstyrelsen og Molslaboratoriet har tilrettelagt masser af markerede vandreruter, som bringer os tæt på den afvekslende natur og de kulturhistoriske steder. Vi har derfor taget vores børnebørn med på vandreferie og ud i naturen - væk fra den evige underholdning i tv, iPad og computere - for at opleve fuglenes sang, insekternes summen, duften fra korn og blomster og ikke mindst lære mere om, hvorfor vort land ser ud som det gør. Under istiden voksede de skandinaviske gletsjer og bredte sig til laver liggende områder og netop her på Djursland stoppede isen sin fremmarch. Foran sig og på siderne skubbede isen jord og sten og dannede randmoræner og da isen trak sig tilbage efterlod den store sten (vandreblokke) som den havde ført med sig fra det øvrige Skandinavien. Enkelte steder lå store isbjerge tilbage i flere tusinde år dækket af et tykt lag grus og sten, så isen smeltede langsomt og dannede de såkaldte dødishuller.Et godt sted at starte vandreture i Nationalpark Mols Bjerge er ved Agri Bavnehøj, der med sine 137 meter over havet er nationalparkens højeste punkt. Fra toppen kan vi skue ud over det kuperede terræn med de omgivende bugter og vige, og en vejviser med en bevægelig pil hjælper os med at identificere de forskellige punkter.

Modne hindbær gør lykke

Med vandrekortet i hånden (kompasset har vi glemt!), er det naturligvis den mindste som fører an og vi følger den gul-mærkede rute ned fra Bavnehøjen og venstre om mod landsbyen Agri tilbage mod P-pladsen og kan undervejs iagttage de græssende dyr - får, kvæg og heste - der naturplejer området og holder området fri for skov og krat. Lidt krat og spredte enebær er her dog og det er vi glade for, idet vi kan spise løs af de sødeste hindbær og konstatere, at der til efteråret også kommer mange brombær i krattet.

Trehøje

Fra P-pladsen ved Trehøje, der er navngivet efter tre bronzealderhøje, skal vi naturligvis "bestige" gravhøjene, der rager hele 127 meter op over havet og er dermed det næsthøjeste punkt i nationalparken. Fra toppene har vi igen fin udsigt ud over området uanset i hvilken retning vi kikker.
Vi vælger at spadsere ruten mod Toggerbo og kan undervejs konstatere, at Nationalpark Mols Bjerge er rig på forskellige sommerfugle og andre spændende insekter. Vi er også så heldige at støde på en stålorm, som ligger helt stille på vejen - som om den er død. Men den har løftet hoved og er aldeles ikke død, så vi får listet den ind i sikkerhed i vejsidens græsbevoksning.

Tinghulen

Et af de største dødishuller på Mols finder vi ved Tinghulen, der er en 35 meter dyb lavning i terrænet. Her lå en stor isklump tilbage, da isen trak sig væk. Isklumpen smeltede væk over flere tusinde år og skabte dette fascinerende dødishul. Navnet "Tinghulen", stammer fra gammel tid, hvor der var et tingsted for tre sogne, hvis grænser stødte sammen her. Ved Tinghulens P-plads er indrettet borde og bænke, så det er et fint sted at spise sin medbragte frokost.

Poskær Stenhus

Ikke langt fra Tinghulen, ude ved landevejen mellem Agri og Knebel, finder vi Danmarks største stendysse fra bondestenalderen for godt 5.000 år siden. Dyssen har en 11,5 tons flækket dæksten og store randsten omslutter dette gamle gravsted. I midten af 1800-tallet kunne det være gået helt galt, da ejeren af stendyssen var begyndt at sprænge stenene til skærver, men det blev heldigvis stoppet og Poskær Stenhus blev fredet i 1860.

Strandkær Strand

På den anden side af Nationalpark Mols Bjerge ud mod Ebeltoft Vig gør vi holdt ved Strandkær Strand. Det er tid til bare at slappe lidt af og få fødderne kølet i det børnevenlige vand.

Besøgscenter Øvre Strandkær

Ved gården Øvre Strandkær er der i en af længerne indrettet et museum med vægt på Nationalpark Mols Bjerges geologi, dyre- og planteliv. Her kan vi se udstoppede dyr fra nationalparken og lære endnu mere om naturen. I nabogården holder Molslaboratoriet til og her kan forskere fra ind- og udland studere naturen på Molslaboratoriets arealer.

Den Italienske Sti

Det er også herfra at der udgår flere vandreruter bl.a. Den Italienske Sti markeret med rød farve og numre, så vi kan orientere os på vandrekortet og se hvor langt vi er kommet. Igen er det børnene som får lov at holde vandrekortet og aktivt "finde vej". Det er en vidunderlig vandretur i bakket terræn, der har fået sit navn efter de mange enebær, som med lidt fantasi kan minde om Italiens cypresser. Ruten bringer os så højt til vejrs, at vi kan se vandet i Ebeltoft Vig.
Tilbage bag Molslaboratoriets skæve bindingsværksmure gemmer sig endnu en vandrerute - Strandkærstien - men det bliver en anden gang.