Vandretur omkring Gyrstinge Sø, Ringsted

På en godt 10 km. vandretur omkring Gyrstinge Sø vil du bl.a. opleve den friske luft, de mange fugle, skovene og ikke mindst en langdysse fra bondestenalderen med hele tre gravkamre

Fra vandreservoir til naturområde

Gyrstinge Sø sammen med Haraldsted Sø er tidligere tunneldale skabt under seneste istid. Begge søer indgik siden midten af 1960’erne i vandforsyningen til København og for at få tilstrækkeligt frisk vand byggede man i 1971-74 en dæmning ved Gyrstinge Sø, så vandstanden kunne hæves ca. to meter. Samtidigt blev de eksisterende arealer langs søen eksproprieret. Dette vandreservoir blev benyttet frem til 2009 og fra 2011-14 har man sænket vandstanden med mere end to meter til søens oprindelige niveau og skabt et attraktivt naturområde for dyr og mennesker. 

Mod et fugleudkigstårn

Fra P-pladsen for enden af Øvej ved Allindemagle går en god grusvej ned til den sydøstlige ende af Gyrstinge Sø. Her kan du vælge at gå højre om søen hvilket anbefales. Du fortsætter ad grusvejen langs søen til du når et fugleudkigstårn som står lidt ude i søen. Undervejs ses flere dyr og fugle lavet som perleplader, så børnene kan gå på opdagelse.  Oven på et tidligere vandindvindingsfundament fører en træbro ud gennem rørskoven og nu skal du have kikkerten frem. Du har sikkert allerede konstateret, at Gyrstinge Sø har et rigt fugleliv. Udover de mange måger, andefugle og gæs samt skallesluger, lappedykker og blishøns m.m. ser du forskellige hejre. Du kan også være heldig at få øje på fiskeørnen som jævnligt ses ved søen. Fiskeørnen har et kæmpe vingefang på over 1,5 meter og kaldes derfor også ”den flyvende dør”. Den lever af de fisk som den fanger i søen. I rørskoven kan rørsanger og sivsanger ses.

Søstien i Allindemagle Skov

Nogle få meter tilbage ad grusvejen finder du indgangen til Søstien, der går op i Allindemagle Skov. Og det er en smal sti der løber langs skrænten ned til søen og her går det lidt op og ned. Ikke noget for dårligt gående. Ved grøfter som leder vand fra skoven og ned i søen, er der broer. I skoven kan det nogle steder ses, at den har været udnyttet som stævningsskov i ældre dage, dvs. træer fældet så nye smalle stammer vokser frem til brug for f.eks. hegn.

Ude af skoven kommer de markerne og ved Søtofte de første bygninger. Her er Søstien betydeligt lettere at gå på.

Søtoftedyssen ved Kildehøje

På ruten støder du på en langdysse fra bondestenalderen, der således er fra 3.500-3.200 år f.v.t. Kæmpehøjen er 28 meter lang og har intakte randsten stående omkring højen. På toppen ser du tre gravkamre alle med store dæksten. Da man udgravede dyssen i 1917, fandt man ligrester samt gravgaver som de døde havde fået med på deres sidste rejse - bl.a. økser af flint, smykker af rav samt nogle lerkar. Gravkamrene er åbne, så du kan se ind, men svært tilgængelige. I hver grav ses fem-seks bæresten vendt med den lige side indad mod gravkammeret.

På nordvestsiden af Gyrstinge Sø

Du nærmere dig den nordvestlige ende af Gyrstinge Sø, hvor det tydeligt ses at vandstanden er sænker. Her holder en masse fugle til som fouragerer på bankerne. Ved et enligt hus med stråtag skal du være opmærksom på at svinge til venstre ned mod søen og forlade grusvejen og snart kommer du ind i Store Bøgeskov.

Inde i skoven er her er flere fortidsminder og du passerer bl.a. resterne af en tidligere dysse, hvor dækstenen er væk og kun nogle af bærestenene står tilbage. Heraf er en flækket. Dyssen har givetvis været brugt som stenbrud, hvilket var normalt i gamle dage, så man kunne få sten til andre byggerier - huse, veje etc. Du følger nu søbreddens sydlige side hvor der også ses en mindre bådebro.

Springkilden og en pavillon

Længere fremme går en lille trappe ned til et plateau, hvor du finder Springkilden. Her springer vandet ca. en meter op over terrænet, hvilket skyldes et naturligt tryk nede i jorden. I gamle tider var kilden besøgt, da man mente at kilden havde en særlig hellig kraft. Baptister blev døbt ved kilden mellem 1853 og 1903.

Oven for kilden ses et ældre bindingsværkshus med stråtag. Det blev brugt til undervisning af Sorø akademiets elever. Dengang var huset dobbelt så stort. Det er i øvrigt Sorø Akademi som ejer Store Bøgeskov.

Fugleudkigstårn i Store Bøgeskov

Følger du Søstien vil du længere fremme se skiltet mod endnu et fugleudkigstårn. Nede ad skrænten når du frem fugleudkigstårnet, hvor der også er bord og bænk. Det er der i øvrigt flere strategiske steder langs vandreruten. Igen har du en unik mulighed for at iagttage det rige fugleliv.

Gennem dyrefolde

Ude af Store Bøgeskov kommer du til i mere åbne arealer med flere folde hvor der græsser køer og/eller får. De er bl.a. med til naturplejen, så området ikke gror til med buske og træer. Efter et par kilometer når du frem til den store dæmning.

Den store dæmning

Hele den sydvestlige del af Gyrstinge Sø er afskærmet af den stor dæmning, der blev etableret i 1970’erne, så vandstanden som nævnt kunne hæves. Midt på dæmningen ses en sluse der leder vand ud i Ringsted Å som er forbundet til Haraldsted Sø. Her kan fisk vandre fra havet op gennem å-systemerne og til søerne. Udsigten fra dæmningen siger lidt om søens størrelse.

For enden af dæmningen er du tilbage ved udgangspunktet.