Thomas Sørensen
Rejseskribent
Møns Klint er et enestående naturområde i Danmark og det smukke landskab er kendt viden om – også i udlandet. Området blev skabt for 70 mio. år siden under havet, hvor forskellige dyr og alger med skal af kalk blev aflejret. Livet i det tropiske såkaldte kridthav forsvandt - ligesom dinosaurerne - og landet hævede sig. Den gamle kridthavbund kom op over havet. Så kom istiderne og de skrabede og trykkede kalkmasserne og millioner af år senere da isen fra den seneste istid forsvandt for omkring 12.000 år, er klinten sidenhen eroderet af havet, vinden og været til det dramatiske landskab vi ser i dag. I dette fredede område er etableret flere afmærkede vandreruter som du kan følge. Du kan naturligvis også selv kombinere din vandre rute, hvilket vi gjorde. Mulighederne er utallige og fremgår af naturstyrelsens folder: Vandreture nr. 53.
Møns Klint
Parkerer du på P-pladsen på Langebjergvej ved Jydelejet/Aborrebjerg kan du vandre ad en god sti ud i Jydelejet, der er en bred dal med spredt bevoksning med grupper af træer og buske, der ligger nord for Klinteskoven. Kridtet ligger lige under den næringsfattige jordoverflade og giver gode betingelser for sjældne og nøjsomme planter f.eks. vilde orkideer, hvoraf der ved Møns Klint findes 18 forskellige. Da hele Møns Klint er fredet, betyder det naturligvis, at det er forbudt at plukke eller grave blomster op. Fortsætter du gennem Jydelejet kommer du ud til klinten ved Lille Taler og Store Taler – navne som de forskellige klinteskråninger har fået. Herfra kan du følge klintestien sydover og hele tiden få imponerende udsigter ned over klinten og ud over Østersøens turkisblåt vand. Alle skal naturligvis holde sig inden for de afspærringer, der er opsat langs klintestien, da det er forbundet med livsfare at bevæge sig længere ud på klinterne. Da klinterne fortsat eroderes, sker der ind i mellem skred, så ler, kridt m.v. styrter ned på stranden. Her skyller havet de bløde materialer væk, så kun flint og andre stenarter bliver liggende. Det er naturligvis også forbudt at kaste noget ud over klinten. Vi gik denne tur sidst vi var her, for på Møns Klint kan man komme igen og igen - på alle årstider som har hver sin charme og farvepragt.
Sti i Jydelejet
På denne vandretur skal du ikke langt ind i Jydelejet før et stejlt spor går op ad Aborrebjerg. På skråningen vokser et utal af vilde blomster som både er smukt og til gavn for insekter. Det kan være lidt udfordrende at begive sig de 143 meter op over havets overflade og nå Møns højeste punkt, men udsigten herfra fås dog næppe bedre ud over Klinteskoven. Du kan følge stien ned på den anden side af bjerget og komme ned i Klinteskoven på en strækning af de markerede vandreruter nr. 2 og 3 som vi følger østover ud mod klintekanten. Du passerer den store sten - Svantestenen - hvorom det fortælles, at en svensk troldkvinde var så rasende over at kristendommen bredte sig nordpå, at kun kastede denne svenske granitsten over havet så den ramte Magleby Kirke og sprang tilbage og landede i Klinteskoven! Måske har istiden også spillet ind? Du fortsætter gennem skoven, hvor du rammer andre vandreruter som Møn Rundt og Camønoen og kommer ud på klintestien tæt ved Sandskredsfald.
Op ad Aborrebjerg fra Jydelejet
Ude langs klinten skal du være opmærksom på at det går op og ned - nogle steder ganske stejlt og det bakkede terræn er ikke noget for gangbesværede/kørestole. Her møder du de forskellige mere eller mindre nøgne klinteskråninger ned mod Østersøen - mange af klinteskråningerne med specielle navne som Sækkepiben, Puggaards Klint etc.
Sandskredsfald
Ved Røde Udfald snor en lang trappe sig ned langs klinten til havet og stranden som for det meste består af udvasket flintesten. På stranden ser du det hele fra neden af og får virkelig oplevelsen af, hvor imponerende stor Møns Klint er. Langs stranden er det muligt at finde fossiler og flotte sten, som havets erosion på klintesiderne har fritlagt. Ofte kan du finde forsteningerne efter blæksprutter, de såkaldte vættelys, eller forstenede søpindsvin og muslinger. Finder du noget, er det en god souvenir at tage med hjem. Det er dog ikke tilladt at hugge i klinten for at finde fossiler. Det overlades til naturen at ”ødelægge” Møns Klint, hvor havet hvert år gnaver omkring to til fire cm. af kalkskrænterne.
Over dig knejser nogle af Møns Klints højeste klinter som f.eks. Dronningestolen, 128 moh. Og det er imponerende syn du her har. Men vær opmærksom på, at det kan være forbundet med fare at bevæge sig neden for klinten, da man aldrig ved om noget braser sammen og vælter ned i hovedet på én. Det skete for nogle år siden at en kvinde blev dræbt, da tonsvis af klinten skred i havet og dannede en 300 meter lang odde. Naturstyrelsen følger løbende med i klintens tilstand og spærrer af ved fare. Efter ca. en kilometer langs den stenede strand kommer du til endnu en lang og anstrengende trappe ved Maglevands Fald som du kan gå op ad til GeoCenter Møns Klint.
Trappe ved Røde Udfald
Ved den store P-plads finder du GeoCenter Møns Klint samt cafeteria. I centret kan du blive klogere på Møns Klints geografi og natur, høre om klintens skatte som fossiler gemt i kalk, sten og rav og du kan opleve dinosaurer o.m.a.
Cafeteria og GeoCenter Møns Klint
Turen fortsætter langs toppen ad klintestien sydover og forbi resterne af Freuchens Pynt som faldt i havet i 1998. Nyd udsigten ved Græderen og fortsæt forbi Sandfaldet og Sommerspiret - der faldt i havet i 1988, men her er fortsat formidable udsigter. Ude på udsigtspunktet ved en af de højeste klinter, Gråhøj, 108 moh., kan du være heldig at se en vandrefalk i slugten. Vandrefalken, der er verdens hurtigste dyr og som kan styrtdykke med en fart på 300 km. i timen, har, som et af de få stedet i Danmark, slået sig ned på Møns Klint. Vandrefalken bor i huller eller på en pynt i klinten og lever af andre fugle som den fanger i luften. Undervejs er der flere muligheder for at nyde den medbragte madpakke med en vidunderlig udsigt.
Udsigt mod Græderen
Syd for Gråryg åbner kulturlandskabet sig og ved radartårnet kan du vende om om og vandre ad Nellerendevej ind i Klinteskoven ved Kalkstensbjerg. Her kommer du forbi et moseområde ved Siesø Bjerg og frem til Timmersø Bjerg. I skoven vokser nogle af Danmarks ældste bøgetræer, hvoraf flere er over 400 år gamle. Ved de stejle bakker på Timmersø Bjerg antages det, at her helt tilbage i jernalderen - år 400 til 800 e.Kr. - har været en tilflugtsborg med et voldanlæg, hvor Møns beboere kunne søge tilflugt i urotider. Klinteskoven byder på flere bakker Blegsti Bakke og Morgensti Bakke. Om foråret kan du flere steder på Møns Klint og i skoven finde blå anemoner. Vandrer du nordpå ad Havrelukkevej passeres nogle endnu ældre bronzealderhøje bl.a. Skriverhøj - som kan være mere end 3.000 år gamle. Fra P-pladsen ved Havrelukke, som krydses, følges stien mod Aborreø, inden du igen passerer Aborrebjerg og er tilbage ved P-pladsen ved Langebjergvej. Ved stedets Restaurant Huno kan du afslutningsvis nyde en is med udsigt ud over områdets største sø Hunosø.
Åbent landskab syd for klinten
Møns Klint er et internationalt anerkendt naturfænomen, der blev skabt for ca. 70 mio. år siden på havets bund. Havet har siden rejst sig og i dag ses kridhvide klinter. Den nærliggende Klinteskov består mest af bøgeskov og har en interessant flora med bl.a. orkideer og blå anemoner.
Her er etableret flere forskellige vandreruter både langs klintens top og nede langs havet samt gennem Klinteskoven.
Turistinformation: Møn
Attraktion: Møns Klint