Vandring i Exmoor National Park

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: VisitBritain

Denne ferie i England går til landets sydvestlige hjørne med vandreture på South West Coast Path samt i Exmoor National Park.

Et eldorado for fossiljægere

På vej mod Minehead på nordkysten af Sumerset drejer vi ind på de mindre veje og kommer frem til East Quantoxhead - nogle få idylliske huse omkring et gadekær, der sammen med den gamle kirke St. Mary, udgør byen. Vi stiller bilen på P-pladsen lige bag kirken og går op på en lille høj. Allerede her får vi den første bekræftelse på, at klippekysten ud til Bridgwater Bay er et eldorado for fossiljægere, for i kirkens byggesten ses aftryk af disse millioner år gamle skabninger.
Vi har mødt en engelsk kvinde, som har fortalt om de ejendommelige klippeformationer langs klippekysten ved byen Kilve, og vi kan bekræfte, at vi intet steds på vores mange rejser rundt omkring i verden, har set noget lignende. Nede på stranden, hvor klipperne rejser sig ca. 20-30 meter over os, er disse helt tydeligt inddelt i mange lag med forskellige stenarter. Det mest interessante er dog de klippeformationer, der som mosaikgulve glider fra skrænten, hen over stranden og ud i havet. Det har vi aldrig set før!

Langs klippekysten

Vi følger disse formationer langt hen ad kysten og leder samtidig efter sten med fossiler. Vi er dog på ingen måde fossiljægere, har ikke det store kendskab til de forskellige sten og har hverken hammer eller mejsel med! Men vi ved, at mange kommer her for at finde et eller andet og at det som regel lykkes. Det gør det også for os. En stor sten med et tydeligt aftryk fra en snegl. Klipperne når næsten ud til vandkanten og vi kan ikke komme længere frem, så vi vender om og ved første mulighed går vi op på kanten af klippen og har et flot vue over kystlandskabet.

Campingclub Minehead North Hill

I Minehead findes to campingpladser og vi følger skiltningen mod campingpladsen op på North Hill, hvor der er en flot udsigt ud over byen samt kysten og havet bag ved. Det er et nogle rigtige rare mennesker som viser os til rette på pladsen. Vi får selv lov til at vælge, hvor vi vil placere teltet. Her findes alt det, der er nødvendigt på en god campingplads incl. gratis, varmt bad. Det hele er rent, pænt og velholdt. I receptionen findes et lille udsalg af købmandsvarer, men det anbefales at handle nede i byens store supermarked.
Efter at teltet er rejst, kører vi tilbage ned i byen og finder stedet, hvor den berømte vandrerute South West Coast Path starter.

West Sumerset Coast Path

Nede på “Strandvejen" i Minehead står et monument der viser, hvor kystvandringen starter. Det er en af Englands længste vandreruter, som følger kysten fra Minehead i Somerset, gennem Exmoor National Park i Devon, ned langs Cornwalls nordkyst, forbi Land’s End og fortsætter på sydsiden af Cornwall og Devon for at ende i Dorset. Mere end 1000 km. kystvandring, flere steder med fantastiske gode muligheder for at finde fossiler - bl.a. langs den såkaldte Jurassic Coast. Hele ruten er markeret med et lille agern og vi følger ruten op gennem skoven på North Hill. Det tager ca. en time at komme op på toppen og der er ikke meget at se undervejs i skoven. Men da vi kommer fri af skoven får vi belønningen med udsigt tilbage over vandet og ind i landet mod Dunkery Beacon, det højeste punkt i Exmoor National Park. Vi er lidt inde i landet og kommer ikke tæt på de høje skrænter ned mod selve kysten. Faktisk kunne vi have vandret hertil fra campingpladsen, som kun ligger ca. 10 minutter fra dette sted.  

Betagende solnedgange

Tilbage ved teltet hygger vi os med lidt aftensmad og da tidspunktet for solnedgangen nærmer sig, tager vi bilen og kører de ca. fem kilometer ud langs kysten, hvor landevejen ender blindt for at se solnedgangen. Det skal man ikke snyde sig selv for. Vi er ca. 300 meter over havet og her er ganske vindstille. Det er uimodståeligt ikke at vandre et godt stykke ned mod kysten, medens solen sænker sig og kaster sit lys ind på klippekysten under os. Det sker flere aftener, at vi fra stranden ser de betagende solnedgange.

Valley af the Rocks

Turen langs South West Coast Path er opdelt i et utal af mindre strækninger og mange, der har sat sig for at vandre hele ruten, tager en bid af turen hvert år og får således "arbejdet" sig gennem hele strækningen. Vi er taget langs kysten - Somerset and North Devon Coast Path - til Lynton, hvor vi finder et andet spektakulært kystområde ved Valley of The Rocks. Fra toppen af de østligste klipper har vi et fint vue over disse ejendommelige klippeformationer der rejser sig mellem havet og landet bag klipperne. Alle klipperne har forskellige navne. På siden af klippen ud mod havet er en fin anlagt sti, hvor alle let kan komme frem. Men det er højt over havet, så har man højdeskræk er det godt at have èn man kender godt i hånden.

Wimbleball Lake

Ca. en times bilkørsel fra Minehead kommer vi frem til aktivitetscentret ved Wimbleball Lake, en opdæmmet sø, som ligger smukt i det bakkede landskab. Vi har cyklerne med og begiver os ud på en mindre krævende rute på ca. 13 km. rundt om søen. Desværre viser det sig, at ruten ikke er ordentligt afmærket, så det er godt, at vi har et kort med over cykelruten. Det første stykke nord om søen er let og vi kommer ud på den smalle landevej. Mange af disse engelske småveje har ca. fire meter høj bevoksning på siderne, så det spærre for udsigten. Vi kan derfor kun på ganske få passager se søen. Vi kommer længere og længere ud på landet, men asfaltvejen vi kører på er fin - om end så stejl nogle steder, at vi må af cyklen for at trække den over bakken.

Men så møder vi skoven, som deles med ryttere og kvæg, der drives gennem her for at komme fra gård til mark. Det betyder at underlaget vi cykler på er et mudderhul. På en flere hundrede meter lang strækning er det næsten umuligt at cykle. Vi er bestemt ikke tilfredse med at man lægger en cykelrute i dette pløre!

Efter besværlighederne i skoven er vi atter på asfalt og cykler ned til den sydlige dæmning. Men her mister vi orienteringen. Vi kan ikke få kort og natur til at hænge sammen. Så må vi tilbage og længere ind i landskaber, forbi en lille by og finder et vejskilt mod søen. Så kommer vi til besøgscenteret, men kan ikke finde vores bil! Det viser sig at besøgscentret og aktivitetscentret ligger lige ved siden af hinanden - hvilket ikke kan ses på kortet - og vi får fundet frem til vores bil.

Aktiviteter ved centret

Aktivitetscentret der naturligt nok mest har med vandsport at gøre er fuld af aktivitet. Flere er ude at padle. Her er også mulighed for at sejle, stå på vandski og for at fiske. Eller man kan vandre ca. 14 km. rundt om søen på særligt anlagt vandrerute. Medens vi sidder og nyder frokosten nede ved vandkanten, kommer et par piger, som aldrig før har siddet i en kajak-kano. Men frejdigt kaster de sig ud i båden og et par unge mænd hjælper pigerne på vej over søen. Har man lyst til at komme ud på vandet, er dette bestemt en oplagt mulighed.

Vandretur i Exmoor National Park

For foden af Dunkery Beacon stiller vi bilen og vandrer op over den lyngklædte bakke. Exmoor National Parks højeste punkt, 519 moh. ligger på en stor knold, hvor der på toppen er rejst en stenvarde. Herfra kan vi se tilbage mod campingpladsen ved North Hill og ud over det bakkede landskab. Hele nationalparken er på størrelse med Bornholm, men er ikke fredet på samme måde, som vi kender fra nationalparker i f.eks. Skandinavien. Her bor folk og her driver de landbrug og skovbrug under visse restriktioner, der er bestemt for nationalparken. Her på Dunkery Beacon findes ikke et træ - kun lyng, græs og anden lav bevoksning. Normalt er dette et vindblæst område, men i dag er her helt fredeligt, så vi vandrer en tur ud over bakkerne.

Nede i en lavning finder vi en gruppe af de vildtgående og meget hårdføre Exmoor ponyer. Selv om hestene er halvvilde, er de tilsyneladende vant til mennesker, for de lader sig ikke skræmme, selv om vi kommer ret så tæt på dem. Flere har ganske nye føl med sig og disse smukke dyr kan vi iagttage længe.