Anne-Vibeke Isaksen
Vært og rejsejournalist
Campingpladsen i Torshavn ligger lige nord for byen, ti minutters gang fra centrum. her er ingen afstande. Udsigten er uovertruffen, for man ligger helt ud til vandet og i godt vejr ses både byen, bugten og øen Nolsoy. Campingpladsen er ikke noget i sig selv. Her er få og simple faciliteter. Det er i virkeligheden værst for dem, som bor i telt. Alle andre, der kommer i campingvogn og autocamper har det hele med i vognen og skal bare have strøm og hælde frisk vand på. Det er ikke noget problem.
Man kunne dog godt ønske sig lidt bedre faciliteter i Torshavn, fordi 99 % af alle, der kommer til Færøerne for at campere også bor på denne plads i løbet af opholdet. Og mange som bor i telt er mere afhængig af faciliteterne.
Torshavn er et godt udgangspunkt for mange oplevelser på de sydlige øer.
Denne dag vågner vi op til flot vejr og udsigten til netop Nolsoy, får os til at springe ud af fjerene. Færgen sejler for det meste to gange dagligt og det tager en lille time.
På kajen mødes vi af danske Jens Kjeld, der har boet på denne lille bemærkelsesværdige ø i mere end 30 år. Hvorfor dog lige her?
- Jeg har altid været fascineret af natur og dyreliv og det bragte mig hertil. Selv om øen ikke er stor, bliver jeg aldrig færdig, og de gæster jeg tager med rundt, gør, at oplevelsen hele tiden er ny og anderledes, fortæller Jens Kjeld Jensen.
En af Jens Kelds mange arbejdsopgaver er at udstoppe fugle - noget han har gjort så mange gange, at han kan gøre det med bind for øjnene. Der ligger tre døde søpapegøjer på hans "skrivebord", hvilket er meget normalt, men selvfølgelig ikke for os. Børnene spærrer øjnene op og er lidt forbavsede.
Jens Keld tilbyder at vise os, hvordan man gør. Vi takker selvfølgelig ja.
I løbet af 10-15 minutter står søpapegøjen igen på sine fødder, men den skal lige stå et par dage før den er hel klar. Imponerende.
I Jens Kelds værksted er der flotte eksempler på hans arbejde med at udstoppe mange forskellige fugle. En anderledes oplevelse for både børn og voksne.
Og så smager Jens Kelds kaffe og saftevand i øvrigt fremragende.
Nolsoy er noget for sig - en verden for sig. Og især imponerende, fordi den ligger meget tæt på en hovedstad. Godt nok en lille hovedstad, men alligevel. Der bor ca. 200 personer på Nolsoy og der er ingen biler. Langt de fleste indbyggere pendler til Torshavn for at arbejde.
Byporten kaldes for "Æresporten" og er af kæbeknogler fra en blåhval. Den vidner om fortiden i den lille by af samme navn som øen. Porten blev opsat midt i 1970'erne, da dronning Ingrid besøgte Nolsoy.
Lige ved siden af byporten er der en lille inskription til minde om Ove Joensen, der forlod Nolsoy 1. Juli 1986 for på 41 dage at sejle alene i sin båd til Danmark.
Livet går sin stille gang i denne herlige lille bygd. Kun når naturen bider fra sig - og det gør den ind i mellem - er der rigtig gang i den. I gadebilledet er der mange tegn på, at ikke meget har forandret sig de sidste mange år. Tørfisk hænger stadig i alle haver eller garager. Sådan gør man bare her og der er noget befriende over dette sted, hvor der også er højt til loftet.
Vi skal også på vandretur. På en tur til Nolsoy bør man ubetinget medbringe gode vandresko, praktisk tøj inkl. regntøj, rygsæk, madpakke og vand. En kikkert er også en god ting, for fuglelivet er yderst interessant. F.eks. findes den største koloni af lille stormsvale her på Nolsoy.
I øvrigt en koloni som Jens Kjeld har helt styr på, fordi han også arbejder med at ringmærke de små fugle.
Vi går midt i uberørt natur. Eneste selskab er de mange får, der afgræsser området. Der er flere afmærkede stier, så man kan gå sikkert på egen hånd, men turen med Jens Kjeld er være væsentlig mere lærerig og underholdene. Han kender øen som sin egen bukselomme og fortæller både om fortid, nutid og fremtid.
Yngste på denne tur er tre år og ældste over 70, så vi tager et stille og roligt. Alle har godt af en drikkepause. Vores udgangspunkt - byen Nolsoy kan vi se neden for fjeldet.
En oplevelsesmæssig stor kontrast, når man kommer fra pandekagelandet Danmark. Jens Kjeld er en af de få, der arbejder hjemmefra, men flere og flere finder heldigvis frem til ham og tager med på tur. Og det skal simpelthen opleves, hvis man er på disse kanter. Magen til engageret, finurlig og gæstfri person skal man lede længe efter.
Det sidste gode råd vi får af Jens Keld på denne tur, er, hvordan man ser en lodret klippe oppefra. Man lægger sig på maven, så man får det hele med uden at risikere liv og lemmer. Ja, Jens Keld har svar på det hele og vi takker ham mange gange for en uforglemmelig dag. Rasmus og jeg lover at der ikke igen går 10 år, før vi kommer tilbage.
Tilbage på campingpladsen nyder vi den sidste aftensol sammen med udsigten til en lille bitte ø meget langt fra Danmark, men som vi aldrig glemmer og som vi helt sikkert skal tilbage til.
I morgen forlader vi hovedstaden og skal ud og se nærmere på et nyt område af Færøerne. Vejret? Ja, vi får se. Her oppe går man ikke så meget op i vejrudsigter. Man kigger højst ud af vinduet.