Design, kultur og gastronomi i Helsinki

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Visit Turku

På denne ferie i Finland besøger jeg hovedstaden Helsinki (Helsingfors) og skal bl.a. se noget af landets berømte design og kendte steder i byen.

Overblik

Jeg skal se på den verdensberømte finske design og hvor kunsthåndværk ikke blot er en forretning, men en livsstil. Arkitektur, design, kunst og kultur findes overalt i byen, hvor man nikker genkendende til navne som Alvar Aalto, Carl Ludvig Engel, Kaj Frank og Jean Sibelius. Jeg bor centralt i byen på Solo Sokos Hotel Torni, hvor jeg fra tagterrassen på 12. etage kan skabe mig et overblik over byen, som jeg vil se nærmere på.

Byvandring i Helsinki

Jeg sætter det lange ben foran og går ud på den travle Mannheimer-gaden med Nordens største indkøbscenter Stockmann. Alle stednavne har både finsk og svensk betegnelse, så jeg skal lige vænne mig til at se på gadeskiltene. Jeg drejer ind på Esplanaden - byens grønne allé med et altid pulserende liv. Te-huse, caféer og restauranter - flere i jugendstil - pryder gaden langs de grønne buske og haveanlæg. På gangstien midt i alléen spadserer travle folk på vej til arbejde, mens andre har fundet sig tilrette med en avis eller bog på en af de mange bænke. Der er underholdning undervejs. Dukketeater, musik, gøglere, og et sted er man ved at fjerne tribunen fra forrige aftens koncert.

Salutorget

Esplanaden ender nede ved havnefronten, hvor markedspladsen ligger - Salutorget. Grøntsager, frugt, bær og friske nyplukkede svampe, både alm. kantareller, trompetkantareller, Karl Johan m.m. bugner på de handlendes boder. Her handles også blomster, tøj, souvenir og røgede kødvarer. Midt i trængslen kan jeg få lidt at spise. Det kan jeg også i den nærliggende markedshal - salgshallen - hvor der tilbydes finske specialiteter. Jeg går et smut derind og nyder duften af bl.a. friskbagt brød.

Helsinki er en maritim by

Helsinki er en maritim by med vand på alle sider. Intet sted i den gamle bydel er der mere end 4-500 meter til havet. Inderst på øen Skatudden knejser Uspenski Katedralen fra 1868 på en høj klippe. De mange guldbelagte kupler på denne ortodokse kirke skinner i alle retninger. Indenfor findes en overdådighed bl.a. af ikoner.

Jeg fortsætter ad Alexander-gaden og når frem til Senatstorvet, der godt nok ligger uden for regeringens hus - Senatshuset. Men det er byens varetegn Domkirken, der dominerer, ikke bare pladsen her, men hele byen. Domkirken, der er tegnet af Engel og opført i årene 1830-52, kan ses på lang afstand og rejser sig højt over byens tage. Midt på torvet står statuen af Alexander den 2. der kan "se" både Universitetet og Nationalbiblioteket.

Jeg spadserer forbi Ateneum - Statens Kunstmuseum - og Finlands Nationalteater og passerer den nyklassiske hovedbanegård og er igen ude på Mannheimervejen. Her ligger på venstre hånd Rigsdagshuset med de imponerende søjler og længere fremme Nationalmuseet. Skråt over for - ned til søen Töölönlahti der faktisk er en saltvandslagune - ligger koncert- og kongreshuset "Finlandia" tegnet af Alvar Aalto, der i Danmark nok er mest kendt for sin bølgende Altovase. 

Man kan følge stien rundt om søen, på hvis anden side meget smukke trævillaer spejler sig i vandet. Men turen bliver for lang i dag, så jeg stopper ved Operaen, der ligger midtvejs på søen.

Sibeliusmonumentet

Bliver jeg træt af at gå, kan jeg benytte Helsinki-kortet til en af sporvognene. Helsinki-kortet kan købes på turistkontoret og gælder for 1, 2 eller 3 dage og giver fri transport med byens offentlige transportmidler, samt naturligvis til en lang seværdigheder med rabat. Jeg besøger Sibelius-monumentet, skabt af kunstneren Eila Hiltunen, men jeg synes ikke at kunne relatere kunsten til komponistens store virke. Består monumentet af orgelpiber eller tonernes bevægelse? Døm selv. Et skulpturbillede af Sibelius lige ved siden af monumentet viser et betænkeligt portræt af en ellers flot mand.

Tempelpladsens Kirke

Syd for Sibelius-parken ligger Tempelpladsens Kirke, der er en af de mest besøgte seværdigheder i Helsinki. Udefra synes det ikke af meget - en indgang til en hule under klippen. Men inde åbner sig et stort ejendommeligt rundt rum. Kirkens loft er en enorm kuppel i stål og glas og langs klippevægen findes en balkon. Foran den nøgne klippe står alteret og længere henne på siden findes orglet. Her står også et klaver, hvor en pianist giver prøver på sin kunnen. På bænken er der tid til lidt ophøjet ro, mens de sprøde toner fra klaveret fortaber sig i rummet.  

Turistkontoret i Helsinki har udarbejdet et lille hæfte med syv interessante vandreruter (See Helsinki on foot), som kan bringe den besøgende rundt til byens seværdigheder. Ruterne er mellem to og syv km. lange. Som du kan se, er der ikke langt mellem Helsinkis seværdige bygninger. Det meste ligger inden for gåafstand og har du et par dage - måske en forlænget weekend - kan meget nås.

Design distriktet

Tilbage i centrum, lige omkring Sokos Hotel Torni, finder jeg det såkaldte Design District. I et tidligere arbejderkvarter har kunstnere og designere mulighed for at have deres små værksteder og butikker til en husleje der er til at betale. Udover disse trendsættere findes her mange antikvitetsbutikker, gallerier, små caféer og restauranter. Design District er en paraplyorganisation, som markedsfører de hen ved 170 kreative aktører af organisationen, som holder til i denne bydel af Helsinki med 25 spændende gader. Samtidig giver det medlemmerne gode netværk og mulighed for fælles promovering over for turister m.fl. 

Jeg besøger butikken Miun, hvor modesigneren også har sit værksted. Væggene i det lille lokale er fyldt med tøjstativer, hvor hendes nyeste design kan ses. Det er let og klassisk i udtryksformen. Indehaveren fortæller at hun naturligvis besøger den store modemesse i København - også for at få inspiration.

Få butikker herfra ligger Anna Heino Design - en juvelerbutik med værksted og forretning i samme rum. Udover mere traditionelle halskæder, ørenringe og armbånd viser designeren stolt sit seneste kunstværk frem - en række store og små ringe i sølv, der kan sættes sammen i større eller mindre kæder, så de hæfter hinanden. Halskæde eller armbånd. Ideen er god og original, og som hun siger, kan et vedhæng pryde en ellers enkel halskæde. 

Der ligger en sjov butik - Secco - hvor alt i forretningen er skabt af genbrugsmaterialer. Treasures of Wasteland! Hvad med en plastikbroche formet som Finland skabt af brugte printplader? Eller en blomst af den ene halvdel af en lynlås? En gammel LP udstandset som en frugtskål! Magnetiske huskeseddelsholdere af tastaturknapper! I tøjafdelingen ses tidligere herrebenklæder, skåret op, vendt på hovet og syet som kjole med lommer, gylp og livrem for neden! Jeg kan da ikke lade smilet forstumme - jeg kommer i godt humør af al den opfindsomhed. 
Stop smidvækkulturen!   

Både i Artek og i Design Forum Finland findes det ypperste af landets design. Det er luksus. Her er filosofien også at købe kvalitet der holder, frem for middelmådige produkter, der ofte udskiftes hurtigt. Her findes bl.a. glaskunst, der kan måle sig med både italiensk, svensk og dansk kunsthåndværk. Blandt de udstillede kunstnerne er bl.a. Alvar Aalto, Harri Koskinen, Heikki Orvola, Oiva Toikka (hvis speciale er glasfugle). Men Design Forum Finland er også keramik, porcelæn, møbler, stoffer, bestik, kogegrej o.m.m. 

På fabrikken Arabia - lidt uden for centrum - kan keramikproduktionen overværes, men det er porcelænsmuseet og den flotte udstilling af bl.a. Iittala design som imponerer. Møbler, glas, sterlingsølv, stof etc. - selv mumitroldene er naturligvis repræsenteret. 
Og priserne? Kvalitet koster penge, men man kan så have glæde af kunstgenstanden i mange år. Det holder, og kan som regel sættes sammen med andet. Prisen er nok mere et udtryk for kunstnerens mangfoldige arbejdstimer på fremstilling af kunsthåndværket - end den er udtryk for en konkurrencemæssig markedsværdi.

Teaterkulturen

P.t er det Helsinki kulturfestival og i Korjaamo Kulturhus - indrettet i en tidligere sporvognsremise - får jeg lejlighed til at overvære forestillingen "Opdag kærligheden" fremført af Belarus Free Theatre. Teatergruppen er et meget rost undergrundsteater, der via deres forestillinger arbejder for at fremme demokratiet i deres hjemland Hviderusland, hvor stykkel ikke kan vises. Sproget er russisk med tekstet engelsk oversættelse. Stykket bliver fremført med en erotisk lidenskab og handler om stikkeri og død samt en kærlighed, der måske også er forbudt i landet.

Gastronomi

Maddesign og gastronomi er her også i Helsinki. De allerfleste restauranter, jeg spiser på, har friske råvarer - dog ikke altid økologiske - og maden er god og rigelig. Både elgkød og rensdyrkød er fremragende - om end jeg mest er til det fra sø og hav. 
Skulle jeg fremhæve en enkelt restaurant, må det blive Restaurant Juuri, hvor restauratøren og chefkokken har designet begrebet "Sapas". Vi kender tapas som en menu bestående af utallige små retter, som bestilles samlet. Hos Restaurant Juuri bestiller jeg blot et antal små anretninger, som kan vælges ud fra menukortet og som jeg synes er passende. En original idé, der er frisk, farverigt og ikke fås bedre. Når sapasen så samtidig serveres med en mousserende vin - skabt på lokale råvarer som ribs og stikkelsbær - er frokosten fuldendt.

Saunaen - en del af kulturen

Alle finner har adgang til en sauna og i næsten alle huse findes en sauna - også i etageejendomme. At gå i sauna er en uundværlig livsstil for finnerne. Ligesom pub-besøget er det for englænderne. Jeg har prøvet saunaer - finnernes folkeeje - og har en indgroet romantisk forestilling om det idylliske lille hus ved skovsøen, hvor jeg hopper i, når jeg skal afkøles. I et af arbejderkvarterene ændres min forestilling radikalt. Jeg skal prøve en by-sauna, dvs. en sauna indrettet i stueetagen i et fireetages hus.

Det er lørdag sen eftermiddag og det myldrer med mennesker, der skal, er, eller har været i sauna. Allerede kl. 13 starter man med at tænde op, så saunaen er varm ved åbningstiden kl. 16. Uden for på gadens asfalt sidder et par herrer kun dækket af deres håndklæder og nyder en kølende pilsner, mens snakken går. Dette er i sandhed et socialt mødested.

Jeg får adgang til herrernes omklædningsrum - kvinder og mænd går her i sauna hver for sig - og går derefter ud i baderummet for afvaskning. I finske saunaer har man ikke badetøj på, men kan evt. dække det man ønsker med sit håndklæde. I baderummet mødes jeg af en "vaskekone", en moden kvinde, som guider mig videre i processen. Hun skrubber mig ind og samtidig giver hun mig en form for massage - så jeg med garanti er fuldstændig ren bag efter. Hun viser mig ind i saunaen, netop som en af gæsterne har hældt vand på kedlen, så temperaturen er nær 100 grader. I den dæmpede belysning kravler jeg op på øverste bænk og sidder lige under loftet - akkurat som alle de andre i saunaen. Her oppe er der varmest. Snakken går, men jeg forstår ikke finsk. På engelsk fortæller jeg, at jeg kommer fra Danmark og straks har jeg flere samtalepartnere. Finnerne er åbne over for fremmede og meget imødekommende og hjælpsomme. Der bliver jævnligt hældt mere vand på og efter ca. 20 minutter har jeg fået mere end nok! Jeg må ud og køles af.

Efter badet sidder jeg også ude på gaden, hvor panelet af sludrende mænd nu er suppleret med lige så snakkende kvinder - kun iført håndklæder. Der går lang tid, før jeg er kølet så meget af, at min skjorte ikke længere føles klam. Og så er jeg og de fleste af mine finske sauna-kammerater parate til at udforske nattelivet i Helsinki.

Suomenlinna/Sveaborg

Det er dagen derpå! Jeg trænger til fisk luft og en tur med båden til den nærliggende fæstningsborg Suomenlinna (Sveaborg på svensk) 20 minutters sejlads fra havnekajen ved Salutorget er dagens mål. Her kommer jeg gratis med på mit Helsinki-kort. Fæstningen, der blev opført i 1748-72, skulle først og fremmest kontrollere trafikken til og fra Sct. Pedersborg i Rusland, men også virke som et ydre forsvar af Helsinki. Det var urolige tider og der blev bygget solidt. I dag er Suomenlinna optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv og et yndet udflugtsmål. Her findes de gamle militære anlæg med kanoner, verdens dengang største tørdok, idylliske gult malede huse, museer, caféer og restauranter, gallerier samt et indkøbscenter.  
Og så er her en U-båd fra 1930’erne, som jeg kan komme ind i. NB. Den ligger på land!