Cité de l’Espace, Toulouse, Sydfrankrig
Log ind Log ind
Cité de l’Espace, Toulouse

Cité de l’Espace, Toulouse

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Frankrigs Turistråd

Cité de l’ Espace - rumfartsbyen - er et unikt og spektakulært koncept i Europa og tilbyder en ekstraordinær rejse mellem stjernerne. Dette er et interaktivt sted for opdagelse, eksperimentering og forståelse af universet.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Rejseskribent

Tilføj favorit

Overblik

Foran dette store center ses en oversigtstavle og det er nødvendigt for at få overblik over såvel udstillingsbygningen, der er i flere etager, og det store tilhørende parkområde. Indenfor i receptionen bydes du velkommen af en astronaut i fuld "uniform" og her fås en folder, der viser de enkelte afsnit, hvor der er otte udstillingstemaer som gør det muligt for den besøgende at se nærmere på universet fra vores egen jord til de fjerneste planeter.

Indgang til Citi de l'espace ved Toulouse

Indgang til Citi de l'espace ved Toulouse

Mere end 250 udstillede genstande

Allerede i det første udstillingslokale får du en ide om hvor meget isenkram, der faktisk befinder sig i kredsløb omkring vores planet. Satellitter og rumfartøjer fylder godt i rummet. Overalt ses modeller fra de første sputnikker, drabanter og satellitter til de nyeste rumstationer med udfoldelige solpaneler etc. Hele udviklingen i rumforskningen fortælles gennem mere end 250 fine modeller og illustrationer - flere interaktive. Så tryk på knappen og se hvad der sker! 
Du lærer hvorledes en raketaffyring tilrettelægges og hører om forudsigelse af vejr, om kommunikationen mellem rumfartøj og jordens kommandocentral, hvorledes det er at opholde sig i rummet og alle de andre forhold af betydning for astronauterne.

Kom tæt på en astronaut

Kom tæt på en astronaut

At være vægtløs

I et særligt afsnit er det muligt selv af få en fornemmelse af hvordan det føles at være vægtløs. Med stramme remme spændes du fast til et sædelignende instrument, der kan reguleres gennem ophængte fjedre, så du lige akkurat kan nå gulvet med dine fødder, hvorefter du "slippes" løs. Og helt nemt er det ikke pludselig at være vægtløs. Selv et lille skridt får én til at hoppe højt i vejret og passer du ikke på, snubler du let.

Prøv at være næsten vægtløs

Prøv at være næsten vægtløs

Modeller i fuld størrelse

Uden for i parken står en kopi i fuld størrelse af en Ariane 5 raket, og ved siden af er det også er muligt at komme ind i den berømte russiske rumstation MIR og få et indtryk af hvorledes kosmonauterne har levet og arbejdet. MIR er overraskende stor - når man ser den første gang.

Den russiske rumstation MIR

Den russiske rumstation MIR

3D biograf

Forsynet med specialbriller sætter vi os tilrette i den store 3-dimensional biograf med næsten 180 graders lærred og ser en film om rummet og specielt månen. Vi følger bl.a. landingen på månen og hvorledes astronauterne bevæger sig på månens overflade. Forestillingen, der kommenteres på fransk, er så levende, at jeg flere gange må dukke hovedet af frygt for at få en månesten i hovedet! Spændende og flot lavet. De udleverede hovedtelefoner, der skulle have engelsk lyd, fungerede desværre ikke optimalt og blev overdøvet af lyden fra lærredet.

Den første mand på månen

Den første mand på månen

Det meste er for fransktalende

Synd at et internationalt oplevelsescenter som Cité de l’Escape kun har franske skilte, der forklarer hvad man ser på udstillingen. Udbyttet kunne havde været meget større, hvis man også kunne læse nogle engelske tekster!

Ariane 5 raket ved Citi de l'espace

Ariane 5 raket ved Citi de l'espace

Fakta om Frankrig

Hovedstaden i Frankrig er Paris.

Befolkningstal: Ca. 67 mio.

Areal: 643.801 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.229 km til Paris, ca. 1.472 km til Marseille

Mest besøgte attraktion: Paris og andre storbyer, små landsbyer på landet, bjerge at vandre og cykle i, maden og vinen - og ikke mindst historiske slotte og mange fine strande. Og så har Frankrig rigtigt gode skiområder i De Franske Alper.

Mere information:

Turistinformation: Frankrig