Sainte-Foy Tarentaise i De Franske Alper

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Frankrigs Turistråd

Denne rejseartikel beskriver en vinterferie på skisportsstedet Sainte-Foy Tarentaise i De Franske Alper, der byder på udfordringer for enhver adrenalinhungrende skientusiast - og er hel unik for børnefamilier.

Sainte-Foy - et lille skiparadis

Dette lille skiresort med hoteller, restauranter, skiskole og skiudlejning etc. ligger som en beskyttende vold omkring et let børneområde neden for pisterne. Fra lænestolene på de solbeskinnede terrasser eller fra restauranternes spisesteder kan forældre sidde roligt og se deres børn tumle rundt i sneen på denne børnebakke. Et rullende fortov sikrer en behændig tur tilbage til bakkens begyndelse. Ikke mange danskere har endnu fundet vej til dette lille skiparadis, men du hører både engelsk og fransk på pisterne. En engelsk mor kommer glidende med sit mindste barn på ryggen. Ingen skal snydes for at være i den rene, friske luft! Hendes store dreng på fire år er allerede en mester ud i snowboard og kommer susende ned - og falder. Intet vræl, ingen brok. Den lille gut får vendt sig om, så han kan rejse sig og suser videre ned ad bakken. Et herligt gå-på-mod.   

Pister med udsigt til Mont Blance

Fra Sainte-Foy, 1.550 moh. tager det ca. 45 minutter at komme med tre liftsystemer helt til toppen ved Col de l’Aiguille, 2.620 moh. Herfra er der direkte udsigt til Alpernes højeste bjerg, Mont Blanc, 4.810 moh. til den ene side og Italiens stejle bjergsider til den anden.
Når du skal ned, er her udfordrende sorte upræparerede off-pister eller du kan vælge den fine og jævne røde "slope", der deler sig i flere nedkørsler - både blå og grønne - længere nede ad bjerget. Her er noget for enhver og god plads alle steder. Ingen kø ved liften, som de større skisportssteder ofte er plaget af. Du kan næsten føle, at du stort set har bjerget for dg selv.

Lille med godt

Udover børneområdet helt nede er her et fint begynderområde allerede efter første skihejs "Grand Plan", hvor der også findes et par spisesteder. Selv om Sainte-Foy Tarentaise er et lille sted efter franske forhold, mangler her intet.

Hotellejlighederne Les Fermes de Sainte-Foy

Når du kommer til skisportsstedet ligger hotellejlighederne Les Fermes de Sainte-Foy lige ud til vejen med udsigt ned i dalen. Komplekset er stort og opdelt i forskellige afsnit. Hotellejlighederne har på bagsiden udsigt til børnebakken, ligesom der er let adgang til sneen fra de forskellige afsnit. I tilknytning til komplekset er her både spa og svømmehal.

Vinkælderen Le Caveau du Monal

Er du til vinsmagning, bør du afsætte en aften til at besøge vinkælderen Le Caveau du Monal, der ligger i underetagen af hotellet med samme navn. Her præsenteres et bredt udvalg af områdets gode vine, ligesom der gives smagsprøver på lokale oste og lufttørret skinke.

Hundeslædetur

Denne formiddag vil vi have et afbræk i skiløbet og lidt uden for byen møder vi guiden fra Tarentaise Traineau Mushing og hans hunde. Balancerende på hundeslæden trukket af fire stærke hunde, følges en smal bjergvej, der snor sig langs bjergsiden og skal hele tiden passe på ikke at komme for langt ud til siden. Hvem ønsker at havne langt nede i dalen? Vi er i alt fire hundeslæder med guiden forrest, som hundene følger instinktivt, hvilket kan gøre det aldeles svært at styre både hunde og slæde. Hundene har nemlig tilbøjelighed til at skære hjørnerne af i serpentinesvingene, med det resultat, at slæden kan vælte på skråningen. Og det gør den! Heldigvis kommer jeg hurtigt på benene og får slæden stoppet. Fra tidligere hundeslædeture ved jeg, at man aldrig skal slippe taget i hundeslæden - for så stopper den først, når hundene er hjemme - eller værre, hvis der sker et større uheld!
Guiden har set hvad der er sket og er stoppet længere fremme. Vi sætter ankerne i sneen og fæstner derved både slæderne og hundene, der er ivrige efter at trække.

Løbske hunde

Da vi atter skal videre, lyder der et vræl bag mig. En slæde trukket af fire hunde kommer farende mod mig - uden fører. Hundene er stukket af. Jeg lader hundene komme op på siden af mig og griber fat i slæden og får efter et kort glid begge slæder stoppet. Det kunne være gået rigtigt galt. Husk aldrig at slippe en hundeslæde, der ikke er fæstet med et anker!
Vi kommer fri af skoven og kan nyde udsigten ned i dalen og bjergene på den anden side - men vi skal samtidig koncentrere os om at holde balancen, når disse pragtfulde hunde i fuld fart spæner hen ad den smalle bjergvej.