Thomas Sørensen
Rejseskribent
Fra lufthavnen i Grækenlands næststørste by Thessaloniki er der ca. to timers kørsel ad motorvej A2 til havnebyen Kavala. Motorvejen følger stort set den gamle romerske handels- og hærvej Via Egnatia, der blev anlagt af romerne i det 2. århundrede f.Kr. og forbandt Romerriget med den oldgræske koloni Byzans (i dag Istanbul). I Kavala, der ligger smukt omgivet af kalkstensbjerge og direkte ud til Det Ægæiske Hav, bor vi centralt på Hotel Airotel Galaxy direkte ved den aktive fiskerihavn. Ude i Ægæerhavet ses øen Thassos og det var indbyggere herfra der grundlagde Kavala omkring 700 år f.Kr. Det var især for at udnytte de rige forekomster af guld og sølv fra de omkringliggende bjerge. De kaldte byen ”Den Nye By”- Neapolis. Meget senere i 300-årene f.Kr. da kong Filip den 2. af Makedonien jog perseren på flugt fra Grækenland (og blev betragtet som en befrier) blev Neapolis en havneby for den nærliggende by Philippi. Fra hotellets altaner er der også udsigt til Kavalas gamle bydel Panagia med levn fra Det Byzantinske Rige som f.eks. den solide bymur og citadellet fra 1500-årene på Akropolis - på toppen af bjerget, der ligger som en halvø ud i havet, hvilket vi ser nærmere på ved en guidet byvandring.
Hotel Galaxy i Kavala
Først kommer vi forbi en ortodoks kirke med et nyere relief, der viser et par vigtige optrin fra apostlen Paulus liv. Apostlen Paulus (ca. 10-67 e.Kr.) var som jøde (farisæer) kristenforfølger, indtil han på sin rejse til Damaskus fik et syn af den opstandne Jesus som viste sig i et lys for ham og sagde: ”Saul, Saul hvorfor forfølger du mig?” Det omvendte Paulus, hvorefter han drog ud på missionsrejser for at udbrede kristendommen. Han kom bl.a. til Kalava og Philippi, hvor han døbte kvinden Lydia som den første europæer.
Ortodoks kirke
På byvandringen ses også den imponerende akvædukt, der rejser sig 25 meter over jorden med omkring 60 buer og ledte vand fra bjergene til en cisterne ved citadellet på Akropolis. Akvædukten, der er en af Kavalas vartegn, blev oprindelig bygget af romerne, men genopført i 1500-årene af osmannerne i byzantinsk stil.
Den osmanniske akvædukt
Ad stejle, snoede og brostensbelagte gader spadserer vi op i den gamle bydel med flere huse opført i tyrkisk stil med karakteristiske karnapper på første sal. Det var fra karnapperne, at kvinderne kunne følge med i, hvad der foregik nede på gaden. Her ses de tidligere tobaksbaroners imponerende villaer, som beretter om den vigtige tobaksproduktion fra 1800-tallet.
Osmannisk byggestil i Kavalas gamle bydel
Længere oppe i Panagia ses en statue af bysbarnet Mehmet Ali Pasha (1769-1849) på sin hest med front mod sit fødehjem. (Pasha var den højeste militære embedstitel og kan sammenlignes med en guvernør). Ali Pasha (ikke at forveksle med Ali Pasha af Ioannina, som vi støder på senere) begyndte som tobakshandler og kom senere ind i den osmanniske hær og blev hærfører og besejrede flere lande bl.a. Egypten i 1811, hvor han blev visekonge og den første farao i det sidste egyptiske dynasti, hvor han herskede til 1848. Han døde syg i Alexandria.
Lige ved siden af ligger den ortodokse kirke Ekklisa Kimisi Theotokou opført i 1965 og helt ude på halvøens spids ses fyrtårnet på de yderste klipper. Har man kræfter, er der en masse stentrapper man kan gå ned ad og op igen på den anden side af halvøen. Udsigten herfra er betagende. Helt på toppen ligger citadellet, som desværre var lukket, da vi nåede frem. Men udsigten herfra er også turen værd. Et stykke oppe i den gamle bydel passeres en særlig bygning - luksushotellet Imarat. Huset blev opført af Mehmet Ali i 1817 som fattighus og koranskole. Fra terrassen ved hotellet er der en fin udsigt ned over havnen og de omkringliggende bygninger.
Statue af Mehmet Ali Pasha med front mod sit fødehjem
Man kan tage færgen til øen Thassos fra Kavala, men vi kører i stedet de 42 km. til færgebyen Keramoti, hvorfra færgetiden er kortere, da afstanden her fra til Thassos blot er 12 km. Vi har bussen med og kører fra Liménes - Thassos by - mod uret rundt langs kysten på øens vestside og kan se nogle helt vidunderlige sandstrande, som Thassos også er kendt for. Langs den stejle og klippefyldte kystlinje passeres Michaels kloster, der ligger helt øde med udsigt til havet. Fra den sydlige del af øen kører vi op i bjergene til den tidligere hovedstad Theológos, der under det osmanniske styre var øens administrative centrum. Her er der lejlighed til at spadsere en tur gennem denne gamle landsby med flere osmanniske huse med de karakteristiske karnapper. Her ses hvorledes man byggede de næsten jordskælvssikrede huse med solide stenvægge i stueetagen og med en lettere bindingsværkskonstruktion med træ på øverste etage adskilt af en svær træbjælke som skulle afbøde et eventuelt jordskælv.
Sejltur fra Keramoti til Thassos
Herfra køres tilbage til kystlinjen og næste stop er ved Aliki der ligger meget smukt på en lille halvø med en bugt med det klareste smaragdgrønne havvand. Bag pynten ligger det arkæologisk område i en fyrreskov og her ses en romersk grav, et helligt tempel viet til Apollo (måske var her også et bordel) og resterne af en basilika fra 500-årene e.Kr. Stedet har været beboet siden det 7. århundrede f.Kr. På en lille vandretur i det kuperede terræn langs kysten ses nogle af de antikke marmorbrud, hvor man siden 600 år f.Kr. til omkring år 600 e.Kr. udvandt og eksporterede marmor. For millioner af år siden lå Thassos og store dele af Grækenland under havet, men tektoniske pladers bevægelser fik havbunden til at stige og folde landet som bølger på et tæppe i nord-vestlig og syd-østlig retning. Det ses bl.a. tydeligt ved bjergkæderne på halvøerne på Halkidiki. Under et enormt pres er skaldyr (kalk) mast sammen og blevet til det verdensberømte hvide marmor fra Thassos. Marmoret var eftertragtet af grækerne og senere af romerne. Thassos har også været rig på andre mineraler som guld, sølv, kobber zink og jern m.v. og denne rigdom tiltrak naturligvis sørøvere.
Romersk gravsten i det arkæologiske område i Aliki
I dag er det primært turisme, vin og oliven øen lever af. Her er således mere end en million oliventræer på Thassos. I den smukt beliggende bjerglandsby Panagia besøger vi olivenmøllen Sotirelis der har eksisteret siden 1915. Her ses den gamle olivenpresse drevet af en vandmølle som var i drift til 1956, hvorefter man gik over til elektrisk udstyr. Her er der smagsprøver og mulighed for at købe god oliven samt olivenolier m.v. inden vi returnerer til Kavala.
Olivenmøllen Sotirelis har et museum, der viser en vandmølledreven olivenpresse
Apostlen Paulus kom i år 49 til byen Philippi (se nedenfor) og grundlagde den første kristne menighed i Europa. Faktisk var det farligt at modsætte sig romernes ”sande tro” på deres guder, hvilket i værste fald kunne medføre fængsel og den hårdeste dødsstraf af den alle - korsfæstelse. Den første han døbte, var kvinden Lydia og til minde om denne begivenhed blev Lydias Babtisteri (dåbskapel) opført i 1980’erne. Kapellet har en helt enestående og farverig billedserie af freskoer og mosaikker der viser apostlen Paulus’ liv og gerninger. Dåbskapellet benyttes fortsat ved bryllupper og dåb. Få skridt fra dåbskapellet ses floden Zigaktis, hvor Sankt Lydia og mange andre efterfølgende - helt op til i dag - bliver døbt/gendøbt.
Ruiner ved Sankt Lydias Dåbskapel
Allerede i 500-årene f.Kr. var Det Persiske Rige i gang med at udvide sine territorier der strakte sig fra Indien over Egypten og til Grækenland. Der var til stadighed oprør mellem de græske bystater og de havde svært ved at bekæmpe perserne. Men så dukkede den makedonske konge Filip den 2. (382-336 f.Kr.) op. Han var en dygtig strateg og fik sammen med de græske bystater samlet en tilstrækkelig stor hær til at han kunne drive perserne tilbage. Nu var det Filip den 2. som besatte Grækenland der blev en del af Det Makedonske Kongerige. Alligevel blev han betragtet som en befrier. En af de græske byer, Krenides, blev grundlagt i 360 f.Kr. af en koloni fra Thassos og omkring 350 f.Kr. indtog Filip den 2. byen for at sikre sig guldforekomsterne i de nærliggende bjerge og opkaldte derefter byen efter sig selv - Philippi. Filip den 2. var far til Alexander den Store som senere erobrede hele Perserriget og lidt til, og ham hører vi mere om senere på rundrejsen. I det 2. århundrede f.Kr. var det naturligt for de senere romere at anlægge deres handels- og hærvej Via Egnatia forbi Philippi, der var den tids mest betydningsfulde by. Det oplever vi på en spadseretur gennem det arkæologiske område med flere velbevarede ruiner der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Inden for den massive bymur ses det græsk teater, som romerne senere ombyggede, så her også kunne vises gladiatorkampe og kampe med vilde eksotiske dyr. En port bag scenen viser hvor gladiatorer og dyr blev lukket ind til en lem i centrum af arenaen. I dette teater opføres der fortsat oldtidens skuespil som f.eks. Ødipus og Elektra, men også skuespil af Shakespeare f.eks. Julius Cæsar.
Den massive bymur ved Philippi
I byen ses ruinerne af flere store basilikaer fra 500-årene som sandsynligvis blev ødelagt ved et jordskælv. Vi besøger det romerske forum i centrum af byen med rækker af handelshuse og administrationsbygninger, ligesom vi ser den grotte, hvor apostlen Paulus blev holdt fanget. Rundturen slutter ved det ottekantede tempel med fine mosaikker viet til apostlen Paulus.
Philippi har en stor betydning i den romerske historie, idet Cæsars mordere Brutus og Cassius blev besejret her i år 42 f.Kr. Romerriget blev efterfølgende delt mellem sejrherrerne Marcus Antonius og Octavian, den senere kejser Augustus.
Rester af en basilika
Denne eventyrlige oplevelse ved Philippi afsluttes med et besøg på museet, hvor det meste af det udstillede er fundet under udgravningerne på stedet. Det er værd at bemærke, hvor dygtige datidens kunstnere var til at skabe vellignende buster og statuer med datidens klædedragter. Her er udstillet dagligdags service med bl.a. farverige krukker og vaser samt glas o.m.m.
Relief af soldat
I landsbyen Ouranoupoli, der ligger ved den nordvestlige ende af den hellige og bjergrige halvø Athos, sejler en turistbåd sydover langs den vilde og farverige klippekyst, hvorfra vi kan se ind på otte af halvøens i alt 20 klostre. Athos er en lukket klosterverden, der blev etableret i 900-årene og er den ortodokse kirkes spirituelle kraftcenter. Kvinder har ingen adgang til denne selvstændige munkerepublik, hvilket er bekræftet i Amsterdamtraktaten - dog under græsk overherredømme. Mandlige pilgrimme skal ansøge om tilladelse og have visum for at besøge stedet.
Stranden ved landsbyen Ouranoupoli
Efterhånden som båden passerer de enkelte klostre, berettes der over højttalerne om klostrene, munkene og nogle af de værdifulde skatte, som klostrene besidder. Klostrene har tårne, spir og høje mure og ser nærmest utilgængelige ud, og nogle ligger tæt ved havet, mens andre ligger mere øde oppe i bjergene.
Fra båden ses forskellige klostre
Efter sejlturen fortsætter denne eventyrlige rundrejse i Nordgrækenland til Thessaloniki - Grækenlands næststørste by.
Hovedstaden i Grækenland er Athen.
Befolkningstal: Ca. 10,8 mio.
Areal: Ca. 131.940 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 2.140 km til Athen
Mest besøgte attraktion: Athen med bl.a. Akropolis, men også det græske ø-hav er velbesøgt
Mere information: