Filopapposhøjen
Fra den dejlige tagterrasse på det centralt beliggende Hotel Ilissos kan man se ud over Athens hustage, hvor Akropolisklippen rejser sig med Parthenontemplet på toppen - ikke længere væk end man kan spadsere derhen på ca. 20 minutter. Lidt tættere på hotellet ligger Filopapposhøjen og det er målet for vores første spadseretur i Athen denne eftermiddag. Vi spadserer ud i den hektiske, levende millionby med dens konstante mylder af mennesker og biler susende gennem gaderne. I retningen mod Filopapposhøjen, også kaldes Musernes høj, kommer vi gennem de gamle, noget slidte håndværkerkvarterer, hvor husene ligger tæt i de smalle gader. Lidt oppe ad gaderne rejser det grønne klippeområde sig som en oase midt i den fortravlede by. Her er mange stier op over og langs med Filopapposhøjen, men uanset hvilken retning vi vælger, finder vi op på toppen af den 147 meter høje klippe, hvor resterne af Filopappos gravmonument fra 116 e.Kr. ses. Filopappos var syrisk fyrste, og som romersk senator havde været Athens velgører.
Men det er ikke monumentet, der gør denne tur til noget særligt, det er udsigten mod Akropolisklippen i eftermiddagslyset, hvor man har solen i ryggen og Parthenontemplets lyse marmor skinner. Ikke nok med det, så er her også 360 graders udsyn ud over resten af det centrale Athen og helt til havet. Vi kan se flere af hovedstadens interessante bygningsværker bl.a. observatoriet, den genopbyggede antikke markedshal - Agoraen - med den lille Apostelkirke fra 1000-tallet i forgrunden samt udsigt til Hefaistops Tempel opført ca. 440 f.Kr. - et af Grækenlands bedst bevarede templer
Akropolis Museet
Næste dag besøges Akropolismuseet der blev taget i brug i 2009 og som er bygget på 100 betonpiller over ruiner fra det antikke Athen. Det moderne 25.000 m2 store museum er en genial bygning. Ved indgangen følges en skrå stigning og en trappe op - akkurat som på selve Akropolis - og man kommer op på museets første etage til den bevarede originale udsmykning med skulpturer fra Parthenons gavle. Mindre genskabte modeller viser, hvorledes gavlene engang har set ud med alle statuerne.
I et særligt afsnit ses også fem af de originale seks kvindeskikkelser, Karyatider (søjlebærerne) fra Erechtheiontemplet. En befinder sig (fortsat) på British Museum i London. På grund af luftforurening og det langsomme forfald, har det været nødvendigt at flytte statuerne hertil i et beskyttet miljø. Fra Parthenon Galleriet på 3. etage har man i fuld størrelse (ca. 160 meter) genskabt marmorreliefferne, der omkransede Parthenontemplets øverste kant. Her vises forskellige scener fra grækernes mytiske kampe mod giganter, amazoner og kentauer. Fra dette rum har man gennem det store panoramavindue direkte udsigt til Akropolis blot 300 meter borte i luftlinje.
Akropolis - demokratiets vugge
Akropolis er først og fremmest et monument over den tid, hvor demokratiet blev født omkring 400 f.Kr. På vejen derop passeres et romersk amfiteater Herodes Atticus Odeon fra år 161 e.Kr. Inde på området ses Herodes Atticus' Odeon oppefra. Amfiteatret, der er restaureret, benyttes bl.a. ved Athens musikfestival. I trængslen af turister får når vi frem til indgangsportalen med Propylæerne, der er bygget mellem 437-432 f.Kr. og følger Den Hellige Sti helt op på Akropolisklippen. Det er de skønne, rekonstruerede kvindefigurer Karyatiderne på Erechtheiontemplet, der først tiltrækker opmærksomheden.
Efter at have gået rundt om templet, venter det enorme Parthenontempel - "Jomfrutemplet" - bygget til ære for gudinden Athene. Templet med de imponerende hvide marmorsøjler - 17 på langsiderne og otte i hver gavl - står på Akropolisklippens højeste sted og er opført mellem 447 og 438 f.Kr. Desværre er store dele af templet indhyllet i stilladser og kraner søger til stadighed for at redde, hvad reddes kan. Fra klippens udsigtspunkt Belvedere er der en fin udsigt ud over Athen.
For foden af Akropolis i Athen
I Athen er der andre dele der er spændende og ved at følge de store hovedgader forvilder du dig ikke bort i de små sidegader, hvor orienteringen let kan mistes.
Masser af antikke bygninger i Athen
Panathenæerstadion blev genopbygget til de første olympiske lege i moderne tid i 1896. Fra 400 år f.Kr. har her fundet atletikkonkurrencer sted. I antikken var det kun mænd der deltog og de var alle nøgne. Kvinder havde ikke adgang til at overvære kampene. I dag bruges stadion som slutmål for Athen Maraton.
Her ses også Hadrians Triumfbue, der indgik som en del af en bymur omkring det enestående tempel for den Olympiske Zeus opført i det 6. årh. f.Kr.
Syntagmapladsen
Efter at have passeret Nationalparken nås Athens centrale plads Syntagmapladsen med bl.a. Parlamentsbygningen fra 1842, det oprindelige kongeslot, men som i 1935 blev overtaget af parlamentet. Her vogter livgardisterne - evzonerne - ved den evige ild. Pladsen er flot med fontænerne og den altid tilstedeværende lokale befolkning
Nyklassiske bygninger med dansk islæt
Længere oppe ad hovedgaden Panepistimiou står en gruppe nyklassicistiske bygninger og pryder Athens ellers noget kedelige bybillede. Alle disse tempellignende bygninger er tegnet af den danske arkitekt Theophilus Hansen (1813-1891) og omfatter bl.a. Athens kunstakademi, universitetet samt nationalbiblioteket. Man kan sagtens bruge et par dage i Athen med de mange interessante antikke templer og museer at fordybe sig i, men det er rundrejsen til det klassiske Grækenland der nu begynder med klostrene i det helt specielle landskab ved Meteora.
