Dybe grotter og trullihuse på Italiens støvlehæl

Affaldet de kastede ned i hullet forsvandt i dybet. Det sorte hul var skrækindjagende og ingen spekulerede over, hvad der var dernede. Indtil huleforskeren professor Franco Anelli den 23. januar 1938 lod sig fire 60 meter ned i det ukendte dyb.

Castellana-grotterne

Sammen med Vito Materrese begyndte Franco Anelli at udforske grottesystemet under Castellana. For mere end 50 mio. år siden løb her en underjordisk flod, som skabte gangene og de store grottehuler. Efterhånden sank vandstanden og floden forsvandt dybere ned i jorden. Nu lå de nøgne, vandslebne gange frit. I de næste mange hundrede tusinde år sivede regnvand ned gennem grottens loft og dryppede ned på bunden. Langsomt aflejrede der sig en lillebitte smule kalk, hvor dråben slap taget og hvor den ramte bunden og efterhånden blev stalaktitterne og stalagmitterne bygget op. Vandet kunne også løbe ned langs grotternes sider og skabe stenvandfald og de måske allersmukkeste former kaldt - gardiner.
I dag regnes Grotte di Castellana for en af Italiens største grottekompleker og tiltrækker sig stor opmærksomhed på grund af sin udstrækning og de flotte formationer. Via en lang trappe kommer vi ned i en stor grotte - Graven - der befinder sig 70 meter under hullet ved jordoverfladen.

En tur i grottesystemet

Foran os står et par gigantiske stalagmitter som kaldes Kyklopen. De er dækket med et spinkelt lag mos, som er det eneste der kan gro under det spinkle dagslys som kastes ned i grotten fra hullet. Overalt ses store og mindre stalaktitter hængende ned fra loftet og enkelte steder er drypstenene forbundne. Det fortæller os, at her absolut ingen rystelser er i grottesystemet og at f.eks. jordskælv ikke har forekommet her i årtusinder. Det er kun tilladt at fotografere i Graven, så kameraerne slukkes da vi spadserer længere ind i grottesystemet. 
Forskellige skulpturelle figurer formet af naturens kræfter dukker op. Den romerske ulv, en lille ugle, en kobraslange, kameler og den hellige Maria er blot nogle af de fantastiske formationer vi ser. Denne korte tur på ca. en time og blot en km. lang fører os gennem flere store drypstenshuler, men vi kommer ikke helt ind i det bagerste grottesystem til den såkaldte Hvide Grotte, en tur på ca. tre km og to timer. Det må blive en anden gang.

Madlavning hos Agritorismo Villa Serragambetta

Ude på landet ligger Villa Serragambetta - en såkaldt "Agriturismo" - omgivet af bl.a. olivenlunde, vinmarker, figen- og mandeltræer. Villaen har plads til i alt 20 overnattende gæster, der kan nyde godt af stedets traditionelle madkunst. Stedet har siden 1800-tallet arbejdet med og fastholdt de traditionelle måder at fremstille de lokale retter på - og det skal vi se og egenhændigt prøve. Vi får vist hvorledes forskellige retter tilberedes, mens der tændes op med brænde fra mandeltræer i den store ovn, hvor alt bages. Vi deltager selv i fremstillingen af små pastamuslinger, der efter lidt instruktion ikke bliver så ringe endda! Mens hovedmåltidet færdiglaves, nyder vi den lokale vin sammen med de helt frisklavede og endnu lune forretter. At stedet er agriturismo betyder, at alle råvarer naturligvis er økologiske og avlet på stedets egne jorde eller indkøbt på nabogården - f.eks. mælk, æg, kød etc. Efter denne overdådige frokost med de traditionelle fire retter er der en naturlig ro i bussen, mens vi kører mod landsbyen Alberobello. 

Trullihusene i Alberobello

I Alberobello oplever vi en hel by af de såkaldte trulli-huse. Det som gør disse trulli-huse til noget ganske særligt er det kegleformede tag som er konstrueret af flade kalkstensplader holdt sammen uden kit eller mørtel og afsluttes med en markant spids. Mure og åbninger er som regel hvidkalkede, mens teglfliserne ofte er prydet med religiøse, hedenske og magiske symboler. At bygge sit hus på denne måde opstod i middelalderen for at undgå at betale skat. Når skatteopkræveren var i sigte, kunne man hurtigt skille huset ad og da huset ikke var færdigt til at bo i, slap man for at betale. Når skatteopkræveren var væk kunne man let stable huset sammen igen

Trullibutikker af enhver art

Overalt i Itria-dalen ses trulli-huse, men intet sted i Apulien ses så mange som netop i Alberobello, hvor her findes omkring 1400. Dette unikum i arkitekturhistorien blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1996.
På en tur gennem byens gamle centrum ses byens trulli-kirke, trulli-barer, trulli-restauranter, trulli-forretninger med lokalt produceret delikatesser samt butikker der kan få enhver souvenirhungrende turists vildeste drøm til at gå i opfyldelse.

I morgen tager vi på udflugt til naboregionen Basilikata for at besøge grottebyerne Sassi ved Matera med nogle af verdens ældste menneskeskabte boliger.