Friuli Venezia Giulia - en glemt region i Nordøstitalien

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Friuli-Venezia Giulia Turismo

De italienske Alper og Adriaterhavet danner de to yderpunkter i den norditalienske region Friuli Venezia Giulias mangeartede og varierede landskaber, hvor italiensk, slavisk og germansk kultur mødes i en blanding af traditioner, sprog og religion.

Centrum for store begivenheder i historien

Friuli, der ligger i det nordøstlige hjørne af Italien, grænser mod nord op til Østrig og mod øst til Slovenien og mod vest til en anden af Italiens selvstændige regioner - Veneto. Mod syd åbner Adriaterhavet sig. Regionens strategiske beliggenhed har været centrum for store begivenheder i historien, men også konflikter. Det var her, at fortidens romere byggede Aquileia, der blev næsten lige så betydningsfuld som selveste Rom. Lombarderne formede landet og byggede en hovedstad, de kaldte Forum Iulii - nu Cividale del Friuli - hvorfra navnet Friuli stammer.

Aquileia - engang en af romerrigets prægtige byer

Ca. 10 km. fra Adriaterhavets kyst ligger byen Aquileia - eller rettere resterne af den - der er optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdige kulturskatte. Byen blev grundlagt af Romerriget i år 181 f.Kr. og skulle beskytte riget mod nordøst ved sin strategiske placering. Byen voksede sig stor og betydningsfuld, så den blev en af verdensrigets prægtigste byer med mere end 100.000 indbyggere. Skibe kunne sejle helt frem til byen ad den dengang meget bredere flod og laste og losse handelsvarer ved kajen. Dengang lå havet meget tættere på byen, der også var hjemsted for en større flådebase, som bl.a. var med til at besætte Illyriens kyster - det nuværende Kroatien. I Aquileia fandtes skibsværfter, varelagre, palæer og pladser med templer, marmorvillaer, amfiteater etc. og naturligvis et forum, stedet hvor forretningsfolk mødtes og politik blev drøftet. Byen havde også en hær som hurtigt kunne flyttes rundt på de romerske hærveje, hvoraf to var meget store - en til Ljubljana (hovedstad i Slovenien) og en til Den Istriske Halvø i Kroatien.

Den romerske kejser Konstantin den Store (285-337) er kendt som den, der i år 313 ændrede kristendommens status fra forfulgt mindretalsreligion til fuldt anerkendt religion. Kort tid efter blev Basilikaen Sct. Maria Assunta i Aquileia bygget med et pragtfuldt mosaikgulv, med forskellige mønstre og tegninger, der symboliserer den tidlige kristendom. Men freden varede ikke ved. Hunnerne, der oprindeligt kom fra Mongoliet og havde bosat sig i Ungarn, havde underlagt sig det meste af Centraleuropa. Og i år 452 kæmpede de sig ned gennem Norditalien, og anført af hunnerkongen Attila lagde de Aquileia i ruiner. Befolkningen flygtede i skræk og rædsel til øerne i lagunen ved Adriaterhavets kyst og skabte sig der nye samfund bl.a. Venedig i Veneto og Grado i Friuli.

I Aquileia ses i dag ruinerne af den gamle romerske havn langs floden, der nu kun er en lille å. Bag havnen i byens centrum står en søjlerække, hvor det tidligere Forum lå. Her rekonstruerede man i 1936 dele af det 115 meter lange og 57 meter brede Forum. Landevejen - Aquileias hovedgade - løber lige forbi stedet.

Basilika med et enestående mosaikgulv

Basilikaen Sct. Maria Assunta blev genopbygget og udvidet flere gange, så det der ses i dag er fra 1031. Men det verdensberømte mosaikgulv fra 300-tallet blev først genopdaget i 1909 af nogle østrigske arkæologer, som under gulvet i Basilikaen opdagede disse prægtige mosaikker. I dag ses det tydeligt ved alle søjlerne, hvorledes det originale gulv ligger dybere end det senere gangniveau.

Hotel Laguna Palace i Grado

I havnebyen Grado bor vi på Hotel Laguna Palace, der ligger med en vidunderlig udsigt til den gamle bydel og Adriaterhavet. Fra den store altan kan vi nyde aftensolen. Grado er bygget på en ø i lagunen, hvortil man kommer via en tynd stribe land langs lagunen eller over en fem km. lang dæmning. Det meste af byen er omgivet af vand og her er skibe overalt - lystsejlere, fiskerbåde og færger. Fra lagunen fører en kanal ind til den maleriske havn lige i centrum. Det hele er meget maritimt med vuggende skibsmaster og mågeskrig. Fra hotellets øverste etage kan vi hoppe i svømmepølen, mens vi gennem panoramavinduerne skuer ud over Adriaterhavet, eller vi kan få en gang massage i hotellets wellness-afdeling. Nede omkring hjørnet finder vi fiskerestauranten "La Dinette", som ligger under tag med åben front direkte ud til havet. Her serveres typiske egnsretter fra Grado med udgangspunkt i lagunen.

Grados gamle bydel

Der er ikke længere til den veneziansk prægede gamle historiske bydel, end at vi kan spadsere derhen på 10-15 minutter. Forbi en af badestrandene, hvor feriegæsterne bader i det lavvandede - og derfor meget børnevenlige - Adriaterhav. Der findes en endnu større strand på den anden side af byen. Den gamle bydels smalle gyder og hyggelige små torve er et sted, det er sjovt at "fare vild" i. Her er altid en café som er åben, et galleri eller en butik, der bugner af kvalitetsfødevarer. Midt i byen ligger Domkirken di Sant Eufemia med et flot mosaikgulv fra 500-tallet. Det tilbyggede klokketårn er fra det 15. århundred og bærer på toppen af spiret byens skytshelgen "l’ Anzolo".

På udflugt i Grado Lagunen

Fra inderhavnen i centrum afgår taxi-både eller færger til øerne ude i lagunen. Vi springer på Dave Tours Taxi-båd Nuova Crisitna og sejler ud i lagunen som er under to meter dyb uden for sejlrenden, der er markeret med store rød-hvide stolper. Ude i lagunen ses masser af hvide hejre og andre vadefugle fouragere på de siv- og græsklædte sandbanker, som stikker op af vandet overalt. Men det mest interessante på denne tur er de små spredte øer, hvorpå fiskerne har bygget deres hytter. Vi sejler forbi den ene mere pittoreske ø end den næste. Fiskerhytterne bliver for de flestes vedkommende i dag benyttet som sommerhuse. 

Gastronomisk maritim frokost

Vi gør landgang på øen Ravaiarina, hvor der atter bydes på en overdådig maritim frokost.
Som det fremgår, er historie, kultur, mad og vin vigtige dele af Friuli Venezia Giulia, så derfor vil vi i morgen køre til egnen omkring Collios vinmarker.