Oliven, vin og middelalderbyer i Umbrien

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Vitus Rejser

Dagens udflugt starter ved et ca. 1.700 år gammelt oliventræ lidt uden for Trevi - Olivio de S. Emiliano. Det var her, at prædikanten Emiliano - Trevis senere skytshelgen - blev stenet ihjel pga. sin kristne tro i år 303 e.Kr.

Et ældgammelt oliventræ - og mange ikke så gamle

Vi hører om oliventræerne, der her i omegnen af Trevi tæller omkring 300.000 træer, der alle producerer oliven beregnet til olivenolie - ikke de store til at spise. I vinteren 1985 blev området udsat for en del regn efterfulgt af 15 graders frost, hvilket betød, at ca. halvdelen af oliventræerne gik ud. Oliventræer tåler ikke stærk frost. Det gamle træ er da også omgivet af yngre træer, der allerede efter to-tre år bærer frugt. Oliventræerne skal klippes på en bestemt måde, så de er åbne i midten, hvorved frugten er let at høste, hvilket foregår med håndkraft. De afklippede grene får ofte lov til at ligge og rådne under træet, hvilket giver en naturlig gødning.

Oliemøllen Frantoio Gaudenzi

For at få et indblik i hvorledes processen med olivenoliefremstillingen foregår besøger vi oliemøllen Frantoio Gaudenzi lidt uden for Trevi. Glem alt om romantiske olivenkældere, hvor stenkværnen snurrer og kvaser olivenfrugten, så saften løber ned i et stenkar. I dag foregår fremstillingen af olivenolien i fuldt automatiserede maskiner, der skyller frugten og frasorterer eventuelle blade og stilke, inden oliven med skal og sten kvases til en masse, der opvarmes til maksimalt 28 grader. I en anden maskine slynges oliemassen, så vand samt den overskydende masse adskilles. Efter endnu en centrifugering er olivenolien - af bedste kvalitet - klar til at komme på flasker eller dåser eller opbevares i store ståltanke. Af ca. 20 kg. oliven kan der presses to liter olivenolie og da en italiensk gennemsnitsfamilie bruger 40 til 50 liter olivenolie pr. år forstår man, at der skal mange frugter til.

Bjerg- og vinbyen Montefalco

På toppen af endnu en bakke i Spoletodalen ligger en af Umbriens smukkeste middelalderbyer - vinbyen Montefalco (Falkebjerget) - omgivet af vinmarker, hvor sagrantino-druen dominerer. I klart vejr kan man faktisk se byen fra Trevi. Man kan ikke køre op i denne middelalderbys smalle og stejle gader, så vi står af bussen nedenfor og spadserer op mod byens centrale plads Piazza del Comune ad den lange gade Corso Goffredo Mameli. Her ligger et utal af fristende souvenirbutikker og vinforretninger. På byens smukke torv slapper vi af over en forfriskning, efter at vi har spadseret lidt rundt mellem byens gamle stenhuse, og i byens udkant nydt det storslåede vue ud over dalen. Montefalco er ikke større end man kan spadsere gennem byen på fem-ti minutter. 
Blandt byens seværdigheder er en tidligere franciskaner-kirke, hvori der er indrettet et museum - Museo Civico - med kunstværker af Benozzo Gozzoli, som fortæller om Den Hellige Frans' liv.

Vingården Romanelli i Montefalco

Neden for denne betagende bjergby ligger vingården Romanelli, hvor vi under frokosten får smagsprøver på Romanellis vine bl.a. den berømte, kraftige Sagrantino di Montefalco, der kun produceres her i området. Under vinsmagningen får vi prøvet både røde, hvide samt dessertvine. Efter frokosten besigtiger vi vinmarkerne og stedets olivenlund. I vingårdens butik kan vi handle, inden vi kører tilbage mod Trevi.

Spoleto - med reminiscenser fra Romerriget

Vi imponeres over, hvor mange vidunderlige middelalderbyer der ligger i Umbrien og Spoletodalen, der er målet for dagens udflugt. Og Spoleto er ingen undtagelse. Byen blev blev grundlagt af umbriske stammer og blev siden en af de vigtigste romerske kolonier i området. Senere i 600-årene kom byen under longobarderne og Spoleto blev en af de tre hertugbyer i Det Longobardiske Rige. Derefter havde Spoleto status som fri-kommune ind til 1354, hvor byen kom under Pavestaten. Spoleto er således en gammel by med en rig historie. 
Vi stopper uden for byen ved den prægtige akvædukt Ponte delle Tori fra 1300-tallet. Tårnebroen er et fantastisk bygningsværk og virkede som akvædukt, der ledte vand ind til byen. Vi spadserer over den 80 meter høje og 230 meter lange bro, der har ti buer flankeret af et tårn i hver ende. Herfra kan vi se byens middelalderborg Rocca Albornoziana, bygget mellem 1359 og 1364, som ligger højest i Spoleto.

Spoletos Duomo - byens stolthed

På vej ind mod centrum kan vi skue ud over Spoletodalen og da vi kommer forbi lidt af den gamle romerske bymur, drejer vi ned til Piazza del Duomo med Cattedrale di Santa Maria Assunta.
Denne vidunderlige barokkirke - oprindeligt fra 1100-tallet - har en facade med syv rosevinduer og indvendigt er den prydet med skønne fresker fra midten af 1400-årene og med mange fine detaljer

Utallige kirker og paladser

Vi fortsætter mod Piazza del Mercato og passerer den romerske bue Arco del Druso fra 1. årh. e.Kr. og ender foran rådhuset på Piazza della Liberta. Undervejs passeres flere kirker - nogle blandt de ældste i Italien - og paladser bygget gennem de seneste 1000 år.

Det romerske amfiteater

Fra pladsen kan man overskue Spoletos romerske amfiteater fra det 1. årh. e. Kr., men indgangen finder vi i tilknytning til det arkæologiske museum. Her blev mange kristne smidt for løverne og led martyrdøden pga. deres kristne tro - til underholdning for romerne, som betalte entré for at overvære nedslagtningen. Mange - omkring 10.000 - kristne skulle efter sigende ligge begravet nær kirken San Gregorio på Piazza Garibaldi. Efter at have været rundt i Spoleto på egne hånd, mødes vi ved Ristaurante Sabatini på Corso Mazzini, hvor der serveres en hyggelig, udendørs frokost, inden vi kører tilbage mod Trevi.

Afskedsmiddag i Trevi

Denne sidste aften i restaurant La Prepositura på Hotel Antica Dimora alla Rocca i Trevi serveres afskedsmiddagen, hvor køkkenchefen igen kræser for os - atter med vin ad libitum.
Næste morgen sættes kursen atter mod Danmark via fly fra Rom.