Collios vinmarker i Friuli Venezia Giulia

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Friuli-Venezia Giulia Turismo

Det handler om god vin og lækker mad, men også om historie og kultur, som krydrer hele regionen i det nordøstlige Italien. Fra bjergene i nord til Adriaterhavet i syd er landet gavmildt for mad- og vin-entusiaster.

Landet med de store, hvide vine

Måske er Friuli mest kendt for de verdensberømte hvide vine fra Collio og de karakteristiske bløde grappaer, men man må ikke glemme den lufttørrede skinke og de fine oste, honningen og de mange andre lækre produkter som vi finder her. Friuli er blandt de største vinproducerende regioner i Italien, med mere end 20.000 ha. vingårde. Fra terrasserne, der klæber sig til skråningerne på regionens høje bjerge i nord over limstensplateauets bløde bakker og helt ned til lavlandet ved Adriaterhavet, står vinstokkene på rad og række og udgør rygraden i en produktion på mere end 100 mio. flasker vin p.a. Ni DOC og DOCC områder har betegnelsen "Vigneto Friuli". Vinproduktionen er rigt varieret med en bred vifte af forskellige druesorter, som er avlet efter latinske, germanske og slaviske traditioner. Her er betegnelsen "Landet med de store, hvide vine" ikke helt skudt ved siden af.

Cividale del Friuli

Vi er kørt til Cividale som ligger smukt, højt over floden Natisone, der slynger gennem et særdeles frodigt landskab. At landet er frugtbart vidste man allerede i romertiden, hvor Julius Cæsar i år 53 f.Kr. grundlagde byen, der skulle forsvare landet mod angribende hære, der kunne komme frem mellem de smalle bjergpas, som den dag i dag mod nord fører til Østrig og mod øst til Slovenien. Men det var lombarderne som i 600-tallet formede landet og gjorde byen til hovedstaden de kaldte for "Markedspladsen" - Forum Iulii - hvorfra navnet Friuli stammer. Byen skulle forsyne det voksende Venedig med fødevarer. Overalt i byen ses kunstneriske skatte og unikke arkitektoniske mesterværker der refererer til lombarderne, og langs bymuren findes bl.a. det ældste intakte middelalder stenhus som blev bygget i 1300-tallet.

Longobardernes Tempietto

Bag det tidligere kloster Di Santa Maria in Valle ligger den stille klostergård ind til Longobardernes Tempel, som er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det lille kapel - Tempietto - er fra 800-tallet og bygget med genbrug af bl.a. romerske søjler der støtter kapellets hvælvinger med smukke fresker. Lombarderne var kristne og betragtede i begyndelsen Jesus som en profet, og først i midten af 800-tallet ændrede troen sig, så de nu betragtede Jesus som Guds søn. Udover forskellige fresker fra 1400-tallet rummer kapellet en enestående stukbue over hovedindgangen. Over buen står seks kvindelige stukfigurer af helgener og martyrer. Det oprindelige tag styrtede sammen ved et jordskælv i 1222, men blev senere genopbygget i mursten, der ikke er pudset. Langs panelerne på det fliselagte gulv står to sæt prægtigt udskåret træbænke fra 1400-tallet, hvor man kunne sidde under prædiken.

Djævlebroen

En "Djævlebro" fører over floden Natisone og ind til Cividale. Det er ikke første gang vi skal passere en "Djævlebro", da mange middelalderbyer omkring Middelhavet har en sådan. Sagnet om "Djævlebroen" fortæller, at det var vanskeligt, næsten uladesiggørligt, at bygge sådan en stenbro og det endte med, at djævlen selv ville bygge broen på en enkelt nat, på betingelse af at han måtte få sjælen fra den første som passerede broen. Det indvilligede befolkningen i og da broen næste dag stod færdig, sendte de en kat over broen til djævlens raseri. Derfor betegnelsen "Djævlebroen".

Gastronomi ved Castello Spessa i Collio

I Collios bølgende landskab ligger vinmarkerne på rækker og hele området ligger tæt på grænsen til Slovenien, hvor vinmarkerne fortsætter ind i landet. Her er utallige steder på vinruten, hvor det er muligt at besøge vingårde og smage nogle af verdens bedste hvidvine. På vinslottet Castello Spessa, som ligger højt i det frodige landskab, produceres både røde og hvide vine samt grappaer under varebetegnelsen Pali Wines. Her viser ejeren rundt i slottets mange klassiske indrettede værelser med bl.a. bibliotek, jagtstue, pejsestue etc. Siden 1200-tallet har en lang række grever og baroner sat deres præg på slottets udseende og indretning. Mange berømtheder - selv Casanova, kvindebedåreren over dem alle - boede på slottet i 1773 og skrev senere om de fantastiske vine som fandtes her.
Slottet er i dag indrettet som et ressort med udlejning af værelser og er ideelt for golfentusiaster, da området tæt ved slottet er udlagt til golfbane, med udsigt til de omkringliggende vinmarker. Stedet er naturligvis også velegnet for andre gæster, der vil opleve regionens mangfoldighed i mad, vin og kultur. Et besøg i de dybe, mørke og kølige vinkældre ca. 50 meter under slottet, der er de ældste originale dele fra 1200-tallet, mødes vi med en duft af vin og gær. Her ligger rødvinen og modner på fade i fire til fem år, mens hvidvinen drikkes med det samme. Grappaen derimod er op til 40 år gammel - og en formue værd! I besøgscentret følges op med en smagsprøve på en frisk mousserende vin - en spumante på chardonnay-druen.

Frokost på slottets taverne

En kort spadseretur fra slottet, ned over en øve-golfbane og vi er i Tavernetta al Castello - slottets lokale taverne. Her serveres små pikante tapas på brød - and, ost og skinkesalat til at starte med. Naturligvis ledsaget af slottets fremragende vine. En vidunderlig bresaola - tyndskåret oksefilet med olivenolie og rå æblekugler som forret, og en fyldt mørbrad som hovedret, alt mens vi under halvtagets skygge sidder og betragter de gamle stenhuse, som rager op mellem vinrækkerne på bakkerne omkring os.

Der findes naturligvis mange andre steder, hvor det er muligt at smage Friulis vine - både de kraftige røde og de liflige hvide - og som eksempler på vingårde i området kan nævnes Jerman di Silvio Jermann og Venica & Venica.

Gorizia - på grænsen mellem to lande

Mæt af excellent mad - uden at være tunge i maven - fortsættes mod byen Gorizia, hvor den nu helt åbne grænse til Slovenien ligger midt på torvet foran togstationen. Her kan man stå med et ben i hvert land. Gorizia er nævnt første gang i et dokument fra 1001 og byens geografiske beliggenhed mellem de italienske, slaviske og germanske riger, har naturligvis også påvirket byen gennem tiderne. Fra 1117 og i fire hundrede år dominerede Greven af Gorizia hele området fra Tyrol til Treviso og helt til den kroatiske grænse. Senere blev det en del af Det Habsburgske Kejserrige indtil slutningen af 1. verdenskrig, kun afbrudt af kortvarige besættelser fra Venedig og af Napoleon.

Flot udsigt fra borgen i Gorizia

På en klippe højt over byen ligger middelalderborgen fra det 13. århundrede, hvor vi fra borgens mur har en enestående udsigt over Collios bølgende bakker i det fjerne og det meste af byen for vores fødder. I borgens middelaldermuseum kan ses en udstilling af livet i middelalderen med våben, kanoner, sværd, beklædning etc. ligesom der findes en permanent udstilling af gamle musikinstrumenter. Neden for borgen ses kirker og klostre mellem de utallige teglstenstage fra middelalderbygninger, barokken og 1800-tallet, der tilsammen danner en farvestrålende mosaik. Borgen er et godt sted at begynde, inden vi går på opdagelse i byens gamle, smalle gader og smager på nogle af de specielle kager, som Gorizia også er kendt for - presnitz, putizza eller "Rosa di Gorizia".