Skarpe knive og stor gastronomi i Santu Lussurgiu på Sardinien

Oppe i bjergene bag Oristano ligger den lille landsby Santu Lussurgiu på skråningerne af en uddød vulkan - Montiferrus - Sardiniens største vulkan. Selve byen ligner mange andre søvnige landsbyer på Sardinien, så på denne dag er her ikke så meget at se. Men her venter os en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige.

Santu Lussurgiu

På en kort spadseretur rundt i byen ses gamle bygninger og enkelte som er renoveret med omhu og akkuratesse. Men det er slet ikke arkitekturen, byen er berømt for.

Hestevæddeløb

Det ses ved et af byens vægmalerier, som viser ryttere til hest galopere gennem gaden. Ved det årlige karneval i februar afholdes det historiske og spændende hestevæddeløb Sa Carrela ’e Nanti. I fuld fart galoperer rytterne ned gennem den skrånende gade Via Roma der er forvandlet til en væddeløbsbane. På de glatte toppede brosten i de snørklede gader, gælder det om at holde balancen og ikke nok med det - det er tilladt at rive sine modstandere af hesten, mens man rider med risiko for selv at dratte af. Dette er byens absolut største begivenhed.

Skarpe og dyre knive

I udkanten af landsbyen ligger sliberiet Vittorio Mura & Figli, der udover at slibe knive og sakse fremstiller mange forskellige ting i metal. Fabrikken har været i samme familie gennem generationer og drives nu af fire brødre. Her demonstreres forskelligt værktøj, herunder en saks til at klippe får med. Man undres over, at det ikke foregår med elektrisk maskine, men langt oppe i bjergene er elektriciteten endnu ikke ført frem. Mest populært er de mange forskellige knive, hvoraf en del er til praktisk brug, men også mange som købes af samlere. Toppen af knivkunsten bliver også demonstreret - en dyr kniv med skaft af muflonhorn, pyntet med kobber og et blad med mønstre og et vildsvin i guld. Pris ca. 1.200 Euro. Absolut et mesterværk for pengestærke samlere.

Gastronomi på Alberge Diffuso Sas Benas

Sprød barokmusik fra et cembalo møder gæsterne når de træder ind i dette hotel indrettet i en renoveret gammel bygning. Musik skal der til - både hørbart og synligt. For i receptionen hænger skønne malerier af musikere og dansende fra 1700-tallets overklasse. Maden er værd at vente på og alt er naturligvis fremstillet fra grunden med brug af lokale råvarer og den ene lækre ret afløser den næste. I alt serveres der ni forskellige retter med friske salater og dertil en særdeles god rødvin. 
Min anbefaling er, at man denne morgen ikke spiser ret meget morgenmad og springer formiddagskaffen over, så der er plads til både carpaccio, tærte, pattegris, lam etc.

Mere lokal vin

De fleste slumrer lidt i bussen, da vi kører tilbage mod Oristano med fyldte maver. Men lidt uden for byen holder bussen ved et vinkooperativ for vi skal høre lidt mere om den lokale vinproduktion. Men stemningen er lidt mat, da de fleste er mætte og trætte, men et par smagsprøver af den lokale vin fuldender dagen inden vi i morgen skal se på Torre Grande m.v.