Torre Grande og Cabras på Sardinien

På denne ferie i Italien er vi på rundrejse på Sardinien og benytter denne fridag til at vandre til badebyen Torre Grande og lagunen Stagno di Cabras.

På landevejen Viale della Republica

Der er ingen udflugter på rundrejsen denne dag og byen Oristano, som vi bor i, har vi allerede været igennem adskillige gange, så det er ikke her, vi skal bruge dagen. En cykeltur til den store sø Stagno di Santa Guista - syd for byen med mulighed for at se flamingoer er oplagt, men byens cykeludlejning er endnu ikke åbnet for sæsonen. Vi kan også tage til badebyen Torre Grande og Cabras ved lagunen Stagno di Cabras med bus eller på apostlenes heste. Vi vælger at bruge dagen på en ordentlig vandretur.

Fra Folkeparken - Parco Publico - følges landevejen mod Torre Grande og vi skal ikke ret langt, før vi er ude på landet med frodige marker, der gennemskæres af kanaler og overrislingsanlæg fra floden Tirso. På den frugtbare jord dyrkes både korn, ris og grøntsager som f.eks. artiskokker. Det er også her at bonden drive sine får ud på græsningsarealerne. Ad landevejen er der ca. syv km. frem til Torre Grande - Det Store Tårn - som kan ses på nogen afstand.

Torre Grande - en badeby

Det høje, runde - men ikke særligt smukke - tårn, er det højeste af en lang række kystnære tårne på Sardinien og var en vigtigt brik i forsvaret af landet. Herfra kan man se langt ud på havet - og til nabotårnene - og har kunnet tænde ild og derved signalere, at noget var på færde, f.eks. angribende pirater. I dag er her ganske fredeligt, men i højsæsonen bugner denne badeby af ferierende gæster som benytter den fine, brede sandstrand ud til Oristano-bugten. Strandpromenaden er prydet med palmer og herfra ses omridset af Sinis-halvøen med Tharros-ruinen og Det Spanske Tårn (som vi tidligere har besøgt). Her findes naturligvis alt hvad en turist måtte efterspørge af hoteller og restauranter og små butikker, og så har Torre Grande en af øens fineste marinaer.
I den nordlige ende af strandpromenaden drejer vi ind i skoven og kommer frem til et vådområdet mellem Torre Grande og lagunen Stagno di Cabras. Her ser vi flere forskellige fugle, som kohejre, gråhejre, skarv, bladhøne, stylteløber, måger m.fl.

Lagunen Stagno di Cabras

En fin gammel bro fører os over vandløbet og et spor fører ned til en natursti, som løber langs med Sardiniens største naturlige lagune ind mod byen Cabras, ca. tre km. borte. Vi spejder efter flere fugle - måske også flamingoer, da lagunen, som indeholder brakvand, er en vigtig plads på deres træk. Det viser sig imidlertid, at naturstien ikke er vedligeholdt, hvilket vi først opdager, da vi når frem til nogle af de broer som skal følges. De er spærrede pga. manglende vedligeholdelse, er rådne og mangler brædder! Vi må derfor ud af vildnisset og tilbage til landevejen mod Cabras.

Hovederhvervet var fiskeri

Menneskene har i umindelige tider fisket i lagunen fra sivbåde, konstrueret som de peruvianske sivbåde der benyttes på Titicacasøen. Specielt ål og multe som kunne levere den såkaldte fattigmandskaviar, fanges her. Det ser vi billeder af ved det arkæologiske museum Civico Museo Archeologico lidt uden for Cabras. Museet er især kendt for sine fund fra udgravninger ved Tharros.

Cabras - en stille by uden for sæsonen

Da vandalerne fra Nordafrika vedblev med at plyndre havnebyen Tharros ude på Sinis-halvøen, blev det i 1100-tallet for meget og folk flyttede bl.a. hertil og længere ind i landet ved Oristano.
Byens store kirke Santa Maria Assunta har vi kunnet se på lang afstand, men er denne dag lukket. Kirken har rødder tilbage til 1500-tallet, men den noget triste og grå facade blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Det er herfra at det årlige optog med figuren af helgenen San Salvatore bæres i optog ud til middelalderkirken på Sinis-halvøen, som vi besøgte forleden.

Efter en let frokost på byens torv fortsætter vi langs landevejen til vi igen er på Viale della Republica på vej tilbage mod Oristano og ser dagens flotteste fugl - en europæisk biæder.

I morgen kører bussen videre mod turistbyen Alghero.