Vinruterne omkring Zagreb

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Kroatiens Nationale Turistbureau

Kroatien, en af de ældste og mindste lande i Europa, har en lang tradition inden for vindyrkning, der kan dateres tilbage til romertiden, og påvirkningen fra nabolandene har skabt et stort udbud af forskelligartede vine.

Det nordlige og centrale Kroatien

Det nordlige og centrale Kroatien er også det sidste oprindelige sted i Europa, hvor man har bevaret de oprindelige vinsorter som Zuti Plavec i Plesivica-vinområdet, Kraljevina i Zelina-vinområdet og Skrlet i Moslavina-vinområdet. Grasevina, Pinot Gris og Blanc, Riesling og Chardonnay samt Sauvignon dyrkes traditionelt i alle områderne.
Uagtet det faktum, at visse vindyrkningsområder ikke ligger langt fra hinanden, er variationen i jordbundsforholdene samt behandlingen af vinen så stor, at de samme druesorter smager og dufter helt forskelligt fra vingård til vingård.
Kroatien har meget strenge regler med hensyn til bestemmelse af vinkvaliteten og nogle vinkypere får ofte en høj placering ved internationale udstillinger, hvor prøverne bliver vurderet.

Plesivica-vinruten

Vi er taget med aktivitetsfirmaet Ibus på en rejse gennem vinruterne nær Zagreb i landets nordvestlige hjørne. Naturligvis kan man køre ruterne i egen bil, men må så være indstillet på i visse tilfælde at skulle ringe til vinbønderne man vil besøge i forvejen for at reservere plads til prøvesmagning og omvisning. Turistkontorerne udleverer udmærkede kort og kørevejledninger over vinruterne og hjælper gerne til med at tilrettelægge ruten. Men for os som er taget med Ibus, er det hele arrangeret i forvejen, så det er bare at sætte sig tilrette i bussen og følge med på vinturen. Vi kører til området ved det 700 meter høje Plesivica-bjerg omkring 30 km. vest for Zagreb. På de sydvendte skråninger under trægrænsen er landskabet dækket af mange små vingårde - ofte kun på et par hektar. Vingårdene har karakter af større villaer placeret på bakketoppene med vid udsigt til vinstokkene. Her på Plesivica-skråningerne har vinbønderne ved hårdt arbejde og kærlighed til vinen gennem århundrede skabt en mosaik af vinstokke af forskellige druesorter. I det 18. århundrede var vindyrkning den eneste afgrøde som blev solgt i større omfang herfra. Derfor blev vinen den vigtigste indtægtskilde for fok i området.
De specielle økologiske forhold samt godt klima og stor viden hos vinbønderne har gjort produktionen af specifikke og originale vine mulig.

Korak vingård

Det første besøg til dette antikke vindyrkningsområde starter ved Korak vingård, hvor vinavlere i Kroatien har skabt sine vine på Sauvignon, Pinot Noir, Chardonnay og Riesling m.fl. Disse druer er blot nogle af de vinsorter som Korak vingård producerer - dyrket på vinmarker i den ideelle højde på 300 til 400 moh.
Vi smager Riesling, 14,2%, en traditionel vin med god balance mellem tørhed og alkohol, der for det meste sælges ved Kroatiens kyst til Adriaterhavet, hvor den går godt til fisk. Der er i øvrigt ikke meget af Kroatisk vin der eksporteres, men langt det meste konsumeres på hjemmemarkedet.
Da næste vin skal prøvesmages i samme glas, bliver vi rådet til ikke at skylle glasset i vand, hvilket kan fortynde næste vin, men i stedet tørre det af med en serviet. En Sauvignon Blanc, 12,9%, kommes i glasset og smager frisk og frugtagtig. Absolut et godt bekendtskab.
Chardonnay går man som regel aldrig fejl af - heller ikke her - hvor den indeholder 14%. Den har en kraftig duft og lagres et år på både nye og gamle egetræsfade.
Vi smager den røde Pinot Noir, 14,3%, der snerper munden sammen af kraftig tannin (garvesyre). Tanninen findes i alle rødvine, men med forskellig styrke. Her er den for kraftig og sammen med det meget bundfald er det en vin, jeg lader stå. Sammen med den helt unge konsumvin Portugizac, der sælges som Nouveau, er det de eneste rødvine som Korak vingård producerer. Det er ikke uden grund at vingården har vundet førstepræmier for sine vine flere gange og gården er bestemt et besøg værd.

Jagunic vingård

Vi er kørt længere ind i distriktet til en af de ældste familier inden for vinavl - Jagunic vingård - hvor traditionerne er mere end 130 år gammel. Da vi kommer ind på gårdspladsen er kvinderne i fuld gang med at riste kastanier til os, mens glassene fyldes med Portugizac Nouveau - en frisk ung vin som f.eks. Beaujolais Nouveau - dog uden sammenligning i øvrigt.
Drengene fra den nærliggende skole har taget opstilling med deres musikinstrumenter og spiller muntret, da skolens piger - alle klædt i hvidt - danser ind foran os på terrassen og giver opvisning i nogle af de traditionelle danse. Et fint og underholdende indslag.
Pinot Gris, Riesling og Portugizac er blot en del af de vine som bliver prøvesmagt, men smagen er - meget anderledes!
Efter prøvesmagningen spadserer vi ned mellem vinstokkene lidt neden for huset, mens nogle kalkuner kagler og løber rundt mellem os.

Ciban vingård

Huset ligger højt på en bakketop og her er det to vinavlere der byder velkommen. Vi smager tre hvide vine og tre røde samt en mousserende vin skabt på den lokale drue Plavec Zuti. Vi hører, at vinene her er forholdsvis dyre da de kun dyrkes i små mængder og skal kunne give vinavlerne en passende indtægt. Derfor er udenlandske vine også belagt med en særlig told, som er medvirkende til at beskytte hjemmemarkedet. Udenfor er kokken i gang med at forberede frokosten over åben ild, en ungarsk inspireret gullasch, hvortil der serveres polenta (majsgrød) med knödel (sammenpresset fugtigt brød) - og naturligvis mineralvand og vin ad libitum. 
Pas på hvis du kører selv. Den tilladte alkoholprocent i blodet er 0,5 og overstiger din kørsel mere end 10% af hastighedsbegrænsningen vanker der bøde! Det er derfor vigtigt at spytte smagsprøverne ud i de opstillede spande eller blot smage på lidt af vinen når der prøvesmages.

Bødkeren fortæller

Neden for huset viser bødkeren hvorledes han fremstiller en vintønde (et kar). Bødkeren har i forvejen savet alle brædderne og lagt dem i cirkel. Herefter samles brædderne i en jernring afpasset i korrekt størrelse. Da den sidder, bankes endnu en jernring fast lidt længere nede på tønden. Nu sættes tønden over åben ild, mens både inderside og yderside fugtes med vand for at gøre træet elastisk. Herefter fjernes ilden og den endnu åbne del af tøndens brædder spændes sammen med en stålwire, hvorefter tønden vendes og de sidste jernringe bankes på plads. Bødkeren høvler de sidste ujævnheder af indersiden og efter at tønden har stået med vand i et par timer har træet udvidet sig og er klar til at modtage vinen. Man hælder ikke vin på som det første, da der kan sive vin ud mellem brædderne og give tønden misfarve. Bødkeren forklarer, at han kan fremstille en tønde om dagen og at den koster omkring 5.000 danske kroner - men så holder den også i årtier. Mens alt dette er stået på, har andre af de besøgende været med hestedrosche på tur forbi vinmarkerne og rundt i den nærliggende landsby.

Samobor

Samobor er en pittoresk lille by med en fredet bymidte og har en lang historie med en rig kulturarv. Med det attraktive landskab omkring byen er området et helt specielt turiststed for mange kroatere. Byen har i mange år har været det mest populære udflugtsmål for indbyggerne i Zagreb. De kommer her for at nyde den uspolerede charme og naturlige skønhed, de populære restauranter, pubs samt udflugtsmålene.

Zelina-vinruten

Næste dag kører vi til et andet vindyrkningsområde - Zelina - omkring 20 km. nord for Zagreb i retningen mod Varazdin. Symbolet for denne region er den lette, hvide vin Kraljevina, som befolkningen i Zagreb har drukket i århundreder og som før i tiden plejede at blive blandet med mineralvand. Vine blev plantet på disse skråninger helt tilbage fra før romertiden og gennem tiderne er meget ændret sig i takt med befolkningen og deres skikke - men ikke vinmarkerne. 
Utallige kendte og ukendte personer, rig som fattig, har drukket vine fra Zelina- bakkernes druer. Konger, som f.eks. Bela IV, drak disse vine, såvel som de store kroatiske erobrere som Zrinski og Titus Brezovacki, samt den verdenskendte komponist Ludvig van Beethoven.

Kos-Jurisic Vingård

Allerede midt på formiddagen er vi fremme i Nespes, hvor vinkyperen tager imod og serverer nogle af de samme druesorter som tidligere. Men her oplever vi at smagen af de samme tidligere smagte vinsorter adskiller sig helt anderledes på grund af et andet klima og andre jordbundsforhold.
Vi smager Kraljevina, 11%, som selv om den blandes med mineralvand ikke bliver meget bedre og må betragtes som en 5,- kroners hverdagsvin.
Pinot Gris, 12,9%, absolut en højkvalitetsvin.
Kernervinen, 13,5%, er en halvtør vin, som desværre er "gået over", dvs. ligget for længe på fad (2-3 år), hvilket der er en generel tendens til i Sydeuropa.
Bortset fra enkelte undtagelser er vinene her for det meste tørre, så man bør også smage f.eks. en Muskat.

Zlatne Gorice vingård

Musikken spiller fra terrassen, da vores bus når op på bakken højt over vinstokkene ved Zlatne Gorice, hvor en stor mand med et skæg lige så fyldigt som sin røst klædt i hvid kåbe med diverse symboler byder velkommen. Efter en velkomstdrik i en udmærket honningsnaps tager denne "gudefører" os med på vandring gennem vinmarkerne og den nedenfor liggende skov. Enkelte deltagere er udnævnt som hjælpere og er hver blevet forsynet med en kurv med mad og vin. Undervejs stopper vi ved forskellige vinguder og der fortælles om dennes betydning for vinen. I ritualet indgår, at man tømmer sit udleverede glas inden turen fortsætter til næste post. I alt findes 12 poster! Hvad kan det ikke blive til? Vi nøjes med syv, hvor vi prøvesmager alt lige fra kvalitetsvin til "eddike" - noget af en prøvelse! 
Hele ritualet afsluttes i skoven, hvor vi bliver bedt om at meditere op ad en træstamme - lytte til fuglene - hvorefter vores "gudefører" brænder en tot af vores hår som en sidste symbolsk handling. I den tilhørende restaurant bliver der serveret under en øredøvende larm fra musikerne, der gør det umuligt at føre en samtale med sidemanden.

Vitez Vingård

Vi afslutter dagens vinsmagninger hos vingården Vitez, hvor husets herre er i fuld gang med at tilberede - og spise - kastanjer. Fruen i huset har bagt dessertkage som kan indtages med brandy eller lidt af stedets noget anderledes vin!
Vi har smagt, drukket, spist, motioneret, drukket og spist… det meste af dagen, som nu er ved at være omme. Kan vi snart kende forskel på vin og vin?
Bussen sætter kurs mod byen Varazdin, hvor vi indkvarteres på Hotel Turist. Desværre er det blevet mørkt, da vi når frem, så en egentlig bytur må vente til i morgen. Men aftenen benyttes til at spadsere gennem byen til Restaurant Zlatne Ruke - Den Gyldne Hånd - hvor der under restaurantens kælderhvælvinger serveres et dejligt måltid - igen med højlydt, levende musikunderholdning.

Varazdin - en af Kroatiens smukkeste byer

Varazdin er en rolige by der ligger i udkanten af Pannonian-dalen i det nordvestlige Kroatien og tiltrækker mange besøgende. Den er altid blevet betragtet som en af de smukkeste byer i Kroatien. Varazdin har altid været en by som dens indbyggere har elsket og gæster beundret og lovprist fra den dag den blev bygget og gennem udbygningen i middelalderen og frem til i dag. Byen var tidligere et politisk center, hvor det Kroatiske parlament holdt til, men det var også et kirkeligt center.
I dag er Varazdin med ca. 50.000 indbyggere en af de bedst udbyggede byer i Kroatien. Økonomien og udviklingen af små og mellemstore virksomheder, kombineret med kulturtilbud og turisme, samt et højt uddannelsesniveau, vil sikre en fortsat succesfuld udvikling for Varazdin. En tur gennem byen bekræfter dens skønhed.

Naiv kunst i Hlebine

Vi er kørt ind på Durdevac-vinruten og kommet til det unikke sandområde, som er kendt for frugt- og vindyrkning omkring byen Durdevac. Første besøg er i den lille landsby Hlebine - den naive kunsts vugge i Kroatien. På galleriet for Naiv Kunst ses værker af bl.a. Ivan Generalic, der blev født i byen og regnes blandt de førende kunstnere til denne specielle kunstart. Motiverne er ofte fra dagliglivet i landsbyerne malet i strålende farver og en frisk, livfuld stil med skæve perspektiver.
Vi besøger familien Generalics ejendom, hvor Ivan Generalic blev født. Her findes også et galleri samt et atelier, ligesom man kan handle billeder og kopier i den tilhørende forretning.

Landsbyen Sveta Ana

Mellem høje bakker med træer iklædt efterårets smukke gyldne og røde farver ligger byen Sveta Ana i en frodig dal, hvor de vissengule majsstænger står til tørre efter årets høst. Her er tiden gået fuldstændig i stå. Det er som at komme 200 år tilbage i tiden, da vi gør holdt for at indtage frokosten i byen. Befolkningen uddør, de unge er flyttet til byerne. Kun de gamle - mest kvinder - er tilbage. Nu forsøger ihærdige folk at gøre noget ved byen. Der er taget initiativ til at åbne restauranten og få turister til egnen. Byens gamle vandmølle virker igen og her males majs - for turisternes skyld - så man kan se, hvorledes det har foregået. Overalt ses majskolber ligge til tørre på lofter og i de specielle majslader, som kun benyttes til majstørring. Majs skal tørre, før de kan males til majsmel.
I udkanten af byen har man planer om at skabe et skiområde på de bløde bakker, så det er kun tiden, der vil vise, om her engang kommer skilifte. I hvert fald har man ikke tabt modet på at prøve noget nyt i denne gamle og meget nedslidte landsby.

Durdevac - en middelalderborg

I Durdevac, som er næste stop, er der nu ikke meget at se udover et kunstgalleri for Naiv Kunst med værker af maleren Ivan Lackovic. Derimod er den gamle middelalderborg Starigrad nok et besøg værd. Denne 8-kantede borg med et vældigt tårn over indgangsportalen står helt alene i et åbent landskab. Borgen er rammen for forskellige kultur- og folkloreshows som arrangeres i klassiske kostumer til ære for turisterne. Da vi ankommer, bliver vi modtaget af den gamle kloge kone og borgens kommandør der fortæller Picoki-legenden, som i korthed går ud på, at Starigrads indbyggere under belejringen af de tyrkiske osmannere var ved at dø af sult og ikke anede deres levende råd. Den gamle, kloge kone havde en sidste hane tilbage, så var det slut. Så fik hun den idé, at skyde hanen ud til osmannerne, for at de skulle tro, at man havde overflod af mad i borgen. Og osmannerne hoppede på den. Når man fortsat havde så meget mad i borgen, at man havde overskud til skyde kanoner med det, så var videre belejring nyttesløs og osmannerne trak sig tilbage.
Inde i borgen er der gang i den: I smedjen smedes hestesko, karrusellen kører efter middelalderligt mønster, hvor man sidder i lædersæder ophængt i snore, riddere slås med metalklingende svær (ikke helt ufarligt) og tiggere samt andet godtfolk ses rundt omkring.

Matocec Vingård

Hen på eftermiddagen er vi fremme på det sandede område ved Matocec Vingård, hvor vinen gror på tre meter sand oven på klippegrund. Disse særlige jordbundsforhold har skabt nogle præmievine, som vi skal smage.
Pinot Gris 12,4%, har vundet guldmedalje og har en dejlig duft, men en speciel ukendt smag.
Sauvignon Blanc’en - den almindelige, er noget vandet og tynd og alt for parfumeret.
Grasevina samt guldvinderen Sauvignon Blanc fra 2008 er langt bedre bekendtskaber.
Nu er smag af vin jo meget subjektivt og hvad jeg måske ikke nyder, kan andre måske bedre lide - men sjovt er det i alle tilfælde, at prøve de forskellige vine.

En festlig aften med vindåb

Musik og sang lyder fra kælderen under Restaurant Royal i Klostar Podravski, der er pyntet som "St. Martins Kapel", hvor biskoppen med sine alterdrenge hvert år velsigner årets vinhøst. Her skænkes vin i vores glas - i rigelige mængder - og stemningen bliver løssluppen. Ind ad døren træder de "gejstlige", mens røgelse sendes ud i lokalet. Alle deltagerne i denne ceremoni er klædt i flotte kostymer og er medlemmer af Klostars Kultur- og Kunstforening. Den muntre atmosfære med sang og musik ender med et bal, hvor alle danser rundt kun afbrudt af "biskoppens" velklingende røst, når han med høj stemme læser op af "biblen". Det hele ender med at både vi og vinen bliver døbt - i vin - inden vi hen på aftenen kan sætte os til middagsbordet. 
Det bliver sent før vi får tjekket ind på Hotel Picok i byen Durdevac.

Daruvar - med varme kilder

Næste formiddag besøger vi byen Daruvar, som i dag er centrum for den tjekkiske minoritet i Kroatien. Tjekkerne passer på deres sprog, skikke og folklore. Byen har en del historiske bygninger fra det 18. og 19. århundrede og en spændende park - Julijev Parken - der er kendt for at have mere end 60 forskellige træarter. Men det var de naturlige varme og helsebringende kilder med vand på op til 48 grader, der gjorde stedet berømt allerede i romertiden. Badefaciliteter blev fornyet i den anden halvdel af 18-hundredtallet, da grev Antun Jankovic byggede et palads med en park og badeanstalt. Disse gamle bygninger, som ikke længere benyttes, ses i parken, hvor vi besøger et par af de varme kilder, hvor fra det varme vand bl.a. sendes videre til byens badeland - Aquae Balissae.
Vi fortsætter gennem parken til det nye moderne termalbad i Spa Hotel Termal og derfra spadserer vi op på en høj i byen forbi den katolske Trinitatis Kirke. Bag kirken ligger Jankovic’s barokke slot i delvis skygge af nogle aldeles smukke træer. Et af træerne er en Ginko Biloba, der regnes for den ældste træsort på Jorden - mere end 200 mill. år gammel. Dette træ i Daruvar er det ældste og største i Kroatien og det næstældste i Europa. Slottet blev ødelagt under tyrkernes besættelse, men blev i 1771 genopført og benyttes i dag som byens koncerthus.

Badel vinkælder under Jankovic’s palads

Det mest interessante finder vi dog under paladset i Badels vinkælder, hvor der er vinsmagning. Under de originale gamle hvælvinger opbevares kvalitetsvine og allerede ved indtræden i kælderen rammer en duft af gær og vin min lugtesans. Synssansen bliver mættet med de store vintønder og de mange støvede flasker - og ikke mindst den flotte anretning af lokale fødevarer, som skal ledsage vinsmagningen. Og smagssansen kan ikke forkæles mere end ved at smage på disse prægtige kvalitetsvine. Ingen nævnt, ingen glemt. Fra hvide og mousserende til de røde.
Her findes nok de bedste vine på hele turen. Det viser sig da også, at vingården bag disse høj kvalitetsvine er blandt de større med 160 ha. vinmarker. En sand fornøjelse.

Kovacevic vingård

På den videre vinrute kommer vi frem til Kovacevic vingård, hvor vi efter velkomstdrik, brandy og honningsnaps, smager de lokale vine. Men efter det tidligere besøg, er det svært at leve op til samme høje kvalitet. Vi spiser frokost ledsaget af levende musik og ser de værelser som stedet udlejer til turister.

Moslavia vinene

Mellem Popovaca og Kutina ligger Moslavina-region med et utal af små villaer, hvor det er muligt at smage og købe vine i flasker eller direkte fra fadene. Udover at kunne nyde vinene tilbyder ejerne også hjemmelavede specialiteter. Det er tre forskellige vingårde repræsenteret af ganske unge og meget energiske mennesker, som hver præsenterer tre af deres vine på Kasners Vingård. De ni forskellige vine er generelt alle med høj alkoholprocent og bedst er de mousserende, hvorimod de øvrige vine får betegnelsen - anderledes!