Dybe kløfter og sorte søer ved landsbyen Zabljak

Fra grænseovergangen Metaljka mellem Bosnien-Hercegovina og Montenegro kører bussen frem til et græsklædt højlandsplateau med spredt bevoksning af enebær og en helt enestående udsigt til "De Sorte Bjerge" - der har givet landets dets navn.

Landsbyen Zabljak

Hen på eftermiddagen er vi fremme i landsbyen Zabljak, der ligger 1.450 moh. og omgivet af mere end 20 bjergtinder på over 2.200 meters højde. Dette er udgangspunkt for vandreture i Durmitor Nationalpark om sommeren og et populært skisportssted om vinteren. Et egentligt bymiljø er her ikke, men spredte enkeltstående landsbyhuse og en række store vintersportshoteller og ressorts. Byens centrum består af postkontoret, der også sælger lidt souvenir, en god bager samt et supermarked og en række caféer. I landsbyens periferi er her boder som sælger alt fra læskedrikke til grøntsager. På en lille høj centralt i byen står en diamantlignende skulptur som mindesmærke for de faldne under 2. verdenskrig. Fra bakketoppen er her fin udsigt mod landsbyens kirke samt gravpladserne og de omkringliggende bakker.
Vi bor på MB Hotel, der er et traditionelt lille montenegrinsk hotel med blot 12 værelser fordelt på flere etager og benytter eftermiddagen til at få rørt os lidt og vandrer de tre km. ud til Crno Jezero - Den Sorte Sø - som ligger smukt omkranset af skov under Dumitor-massivets høje bjerge.

Vandring med udsigt til Tara Canyon

Dagens vandretur starter med et brag af en udsigt, da vi vandrer på kanten af den store Tara Canyon, hvor vi fra 1.625 meters højde kan se Tara-floden mere end en kilometer nede under os.
Tarafloden, der er 144 km. lang, bruser gennem mange strømfald og benyttes flittigt af folk som riverrafter. Udsigten ned langs de lodrette klippesider foregår ved at kravle hen til kanten på maven.

Fra det højeste punkt vandrer vi ind over Zabljak-plateauet over frodige enge og gennem skov. I det kuperede terræn passerer vi flere landbrugsejendomme og finder frem til den lille idylliske sø Crno Barno, der er omkranset af bl.a. kæruld, orkidéen gøgeurt samt smørgule engblommer - og mange andre vækster. 
Efter at have spist de medbragte madpakker fortsætter vi frem gennem skoven til et lille vandløb med frisk drikkevand og følger vandløbet ned til Crno Jezero - Den Sorte Sø.

Rundt om Cro Jerzero - Den Sorte Sø

De fleste af os benytter lejligheden til at få afkølet de trætte vandrefødder, og enkelte har været forudseende og taget badetøjet med. Herefter vandrer vi rundt om søen, hvor vi på den fjerneste side kan se en plade på en skrånende klippeside. Stedet kaldes Titos Grotte og det var her, at Josip Broz Tito med sin partisanhær gemte sig i nogle få dage for Aksemagterne (alliancen mellem Tyskland, Italien og Japan) under 2. verdenskrig. Senere flygtede han over bjergene og efter bl.a. britisk støtte vandt slaget ved Sutjeska-bjergene og samlede de forskellige befolkningsgrupper og de enkelte lande i et samlet kommunistisk Jugoslavien.
Landet holdt indtil Titos død i 1980, hvorefter forskellige etniske og religiøse grupper ønskede selvstændighed, hvilket fremkaldte borgerkrigen i 1992, hvor Montenegro var på serbernes side.
Senere blev Serbien og Montenegro udsat for Nato’s bombeangreb i forbindelse med Kosovo-krigen i 1989-99. Først i 2006 stemte folket ja til at Montenegro kunne blive en selvstændig stat.

I morgen fortsætter vi vandringerne inde i Durmitor National Park.