Kongebyen Cetinje - Montenegros formelle hovedstad

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Gislev Rejser

Montenegros formelle hovedstad er Cetinje, men landets regeringsby hedder Podgoricha, der også er langt den største. Men Cetinje er interessant af flere grunde. Bl.a. fordi det var her, at dynastiet Petrovic regerede landet og hvor den sidste konge Nikolas I boede på sit kongeslot.

Adriaterhavskysten

Bussen kører langs den højtliggende landevej med smukke udsigter ud over Adriaterhavets kyststrækning. Men turen bliver ikke uden dramatik, for en modkørende lastbil, kommer så tæt på vores bus, at sidespejlet bliver slået af og vi må holde ind til siden. Det mindre uheld sker på et sted med en fin udsigt tilbage mod Budvas gamle by. Lastbilen fortsatte som om intet var hændt, og der går kun et øjeblik, så er politiet ved vores bus og optager rapport. Med gaffatape bliver resterne af sidespejlet fastgjort, så vi kan køre videre op i bjergene. Jo, synderen blev fundet og anholdt.

Kongeslottet i Cetinje

Snart er vi oppe i de høje bjerge - det kan faktisk ikke undgås at komme til at køre i bjerge, da 60% af Montenegro er dækket af bjerge over 1.000 meter høje. Fra bjergene har vi udsigt mod Balkans største sø Skardar-søen, hvoraf 2/3 tilhører Montenegro, mens resten hører under Albanien. På et plateau mellem bjergtoppene ligger den gamle kongelige hovedstad Cetinje, 700 moh. og her stopper vi for først at besøge kongeslottet.
Montenegros sidste konge var Kong Nikola (1841-1921), der regerede landet fra 1910 til 1918. I dag er kongeslottet indrettet som Kong Nikolas Museum. På en guidet rundvisning kommer vi gennem nogle af slottets 40 forskellige værelser, hvoraf mange er med de originale møbler. Her findes også flere kunstværker og malerier af adelige som har haft tilknytning til stedet samt fremmede magters herskere.

Rundt i Cetinje

Cetinjes historie begynder i 1482, hvor regenten Ivan Cronojevic bosatte sig og byggede det første kloster. Men med en beliggenhed i grænseområdet til Det Osmanniske Rige blev byen igen og igen angrebet af tyrkerne og brændt ned. Men altid genopbygget og det vi i dag kan se, stammer i høj grad efter Petrovic-dynastiets aktiviteter i 1800-årene. Det var i 1878 at Berliner Kongressen vedtog at Montenegro blev det 27. selvstændige land i Europa, så frem til det 20. århundrede blev der bygget mange flotte huse herunder ambassader i forskellige stilarter her i hovedstaden.
I gågaden ligger de forskellige bygninger bl.a. kulturministeriet, nogle tidligere ambassader og den forhenværende guvernør- og parlamentsbygning, der i dag rummer nationalmuseet.

Cetinje kloster

En af de helt særlige bygninger er klostret i Cetinje, der stammer fra 1600-årene og bygget på fundamentet af Cronojevic's gamle palads. Klosterkirken Guds Moders Fødsel har efter sigende flere relikvier bl.a. en af Johannes Døberens hænder samt et stykke af trækorset hvorpå Kristus blev korsfæstet. På bakken bag klostret er der en glimrende udsigt ud over Cetinje.
Vi slutter i den ortodokse slotskirke Cipur med gravmælerne for kong Nikola I og hans dronning Milena, der er placeret foran en fin ikonostas (billedvæg).

Spektakulær køretur i bjergene

Atter kører bussen ud på små bjergveje med masser af hårnålesving, hvor chaufføren må bakke midt i svinget for at få drejet bussen så meget, at den kan fortsætte. Ofte er der udsigt til dalbunden mange meter nede langs bussens side. Autoværn er næsten ikke eksisterende, så nogle rejsefæller med højdeskræk holder sig for øjnene! Vi kommer op langs Lovcen National Park med et afvekslende landskab og har på en strækning udsigt til til nogle bølgende sandstensformationer, der betegnes som "Stenhavet". I Lovcen National Park findes vilde dyr som vildsvin, bjørne og ulve m.fl. ligesom her er et rigt planteliv med flere endemiske arter.

Lidt uden for bjergbyen Njegus holder bussen ved taverna Kod Pera na Bukovicu, hvor ejeren serverer lokale specialiteter bestående af røget skinke og ost. I røgstuen hænger skinkerne oppe under det tilsodede loft og her kan man skænke sig et glas slivovitz. Det er måske netop en snaps der skal til for at berolige eventuelle nerver, for nu skal vi ned gennem et utal af hårnålesving, som findes på vejen mellem Njegus og Kotor.

Undervejs er udsigten udover Kotor-bugten, der er Europas sydligste fjord, ualmindelig flot. Men Kotor skal vi ikke besøge før i morgen.