Cykelferie langs Telemarkskanalen

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Innovasjon Norge

Jeg må af og trække mig op over næste bakke, der både er lang og ret stejl. Og det er ikke første gang. Men det er vel ingen skam? Jeg hører jo ikke til de racere, der cykler hele turen langs Telemarkskanalen som en træningstur i løbet af nogle få timer.

Ved det klassiske Hotel Dalen

Vi har sat os for at cykle en del af cykelturen langs Telemarkskanalen og vi tog Color Line’s natfærge fra Hirtshals til Larvik og næste morgen kørte vi til Dalen Hotel, hvorfra cykelturen skal starte. Dalen Hotel er et af de bedst bevarede hoteller i den såkaldte "Dragestil" - d.v.s med dragehoveder, spir og tårne - og blev taget i brug som luksushotel i 1894 for de rige, prominente og aristokratiet fra hele Europa. Indenfor i hotellets saloner og værelser råder der fortsat en herskabelig atmosfære med tunge chesterfield lædermøbler og gamle ting og sager. I de store saloner, hvor der om aftenen tændes op i den store pejs, samles gæsterne til læsning eller fælles snak, medens pianisten leverer evergreens. Fjernsyn (her betragtet som en tidsrøver) findes vist overhovedet ikke på hotellet.

Den Engelske Dame på Hotel Dalen

Dette hæderkronede hotel har haft mange gæster med blåt blod i årerne og en enkelt er der endnu. Den Engelske Lady er en legende på hotellet. Hun kom og fødte sin barn i skjul og døde på værelset, men forlod det aldrig helt. Værelset kan fortsat lejes, men der skal et særligt mod til at overnatte her. En gæst forsøgte sig, men blev forstyrret hen under natten, så han foretrak at flygte ud af værelset. For at sikre sig, at Den Engelske Lady fortsat skal føle sig velkommen på hotellet, er der i spisesalonen dækket op på et lille bord reserveret til damen - netop på det sted, hvor hun plejede at indtage sine måltider. Besøg hotellet og mød - eller hør mere om - den ulykkelige skæbne, som har så svært ved helt at forlade denne jord.

Dalen - Vrådal (46 km)

Efter den historie måtte vi afsted på vores cykler og desværre hang der tunge skyer ind over fjeldet, men vi fik pakket cykeltaskerne og kastede et sidste kik på kortet og fandt ruten op langs Bandak - den langstrakte sø, der danner inderste del af den samlede Telemarkskanal. Vi fulgte Lauvikvejen mod Brandaksli og fik undervejs nogle lange, tunge opstigninger - men også fine udsigter ud over vandet, der forsvinder som fjordene i Vestnorge i de fjernere liggende fjelde. 
Medens vi kørte, kom regnen som en forfriskende byge. Vi var allerede godt gennemsvedte, så lidt vand gjorde bestemt ingen skade. Vi er cyklet væk fra selve Telemarkskanalen - der er ikke etableret (cykel-)sti eller vej videre langs Bandak - og efter Brandaksli går det opad på serpentinevej og nu er det, at vi igen må af og trække cyklerne op - og op - og op. 
Et par km. bliver det til, så flader terrænet lidt ud og vi kan igen komme på cyklerne. På strækningen kommer vi forbi en del af den gamle sætervej med en bro der er renoveret og ligger smukt ved siden af den nye asfalterede vej. Udsigten fra stedet er betagende.

Vandfald, råbode og veteranskibet Fram

Vi fortsætter videre mod Vråliosen og passerer den store foss Veslerjukan der smider sine enorme vandmasser ned ad fjeldet lige ved siden af vejen. En elv fører vandet under vejen og ned til søen. Desværre er det ikke muligt at komme tæt på selve vandfaldet, der ligger godt 100 meter inde i skoven. Der findes ingen vandresti og terrænet er uvejsomt.
Vi har nu cyklet godt 23 km. og fortsætter videre langs sydsiden af Vråvatn mod Vrådal. På grusvejen går det fortsat op og ned. Nogle gange er vi højt oppe i fjeldet, andre gange er vi helt nede ved vandet, men de stejleste bakker er overstået. Flere steder ses små hyggelige private huse i den norske stil med vandret liggende tømmer og græs på taget. De mange små robåde, vi ser undervejs, vidner om at lystfiskere har gode vilkår på søen. Efterhånden som vi kommer frem forsvinder skyerne, vejret klarer op og vi mærker, at det er sommer. Lige før Vrådal ser vi en sidste regnbue og gråvejret er helt væk. Vi cykler over den gamle Vrådal sluse og kommer på nordsiden af søen Nisser - den højest beliggende indsø i landet. Ude på søen ser vi veteranbåden Fram, der sejler på cruise med gæster fra/til Vrådal.

Sommeraktiviteter i Vrådal

Så ankommer vi til Straand Hotel, hvor vi skal bo i nat. Her får vi veltillavet mad og en god seng at sove i - og få hvilet lemmerne. Dagens samlede etape blev på ca. 46 km.
Hotellet - og hele Vrådal-området - er godt kendt af danskerne for deres børnevenlige alpine skicenter, men om sommeren er her mindst lige så mange muligheder for en aktiv ferie. 
Vandreture, kanoture, fisketure og ikke mindst rideture med hotellets egne heste. Hertil kommer Straand Sommerland med badeaktiviteter og klatrevæg m.m. for blot at nævne andet end cykling. Vi tager os tid til både en kanotur på søen samt en vandretur på fjeldet ved det alpine skicenter.

Vrådal - Kilen (32km)

På cykelkortet som omfatter både Telemarkskanalen med Dalen, Vrådal, Lunde og Ulefoss (i alt 116 km.) samt Hardangervidda med Rjukan, Kalhovd og retur (i alt 86 km.) ser næste strækning mod Kviteseid ikke særligt krævende ud. Men højdekurverne er for få på kortet! Vi skal op over bakken før det atter går nedad. Så går det også meget nedad. Lige før vi igen rammer vandet i Telemarkskanalen ved Kviteseidvatn, skal vi ned over flere store serpentinesving, så det er med tungen lige i munden, at vi suser nedefter, samtidig med at vi betages af den smukke udsigt ud over søen.

Kviteseid Bygdetun

Nu kan vi vælge at forlænge turen med ca. 14 km. og cykle helt til Kviteseid (det er 7 km. ned ad bakke - og op igen!) eller dreje fra mod Fjågesund. Vi vælger det sidste og hopper af cyklerne ved Kviteseid Bygdetun og den gamle kirke - et hjemstavns museum med interessante gamle bygninger fra Telemarken. Det er nu helt rart at få strukket benene og medens vi bliver guidet rundt til de forskellige bygninger af en sød norsk jente, lærer jeg nyt om disse huse og de folk der boede i dem. Vidste du, at de rigeste bønder fik håndmalet flotte mønstre direkte på trævægge og loftsbjælker? Tapet er vist en moderne opfindelse! Viste du, at der er en svalegang i øverste etage på forrådshusene for at holde maden kølig? Vidste du, at gulvet rundt om huset på stensoklen lige over jorden er vandret, således at mus umuligt kan komme ind i huset? Jo, der er altid noget nyt at lære.
Senere ser vi den gamle kirke, hvor gravstenene står med den smukkeste udsigt til søen.

Kilen Feriesenter

Vi fortsætter herefter mod sydøst langs med Kviteseidvatn gennem skovterræn og over broen ved Fjågesund. Her ser vi første glimt af kanalbåden, som vi senere skal ud at sejle med. Så er vi på nordsiden af Flåvatn og har en vidunderlig udsigt ud over søen med klippesiderne faldende næsten lodret ned i vandet. Vi passerer Kilen og er efter yderligere et par km fremme ved Kilen Feriesenter, hvor vi skal tilbringe natten. Kilen Feriesenter er en campingplads med plads til både telte og campere, men har også en del små campinghytter til udlejning. På feriecentret bor en del fastliggere, hvilket er meget forståeligt, når man ser de gode badeforhold i søen, som findes her. En bred, 250 meter lang, fin sandstrand med plads til mange aktiviteter, bl.a. strandvolleyball. Fra bådebroen kan man fiske eller tage en robåd ud på søen eller man kan vandre op på fjeldet bag feriecentret.

Bæversafari

Vi skal dog prøve noget helt andet, da skumringen så småt sætter ind. Nogle få hundrede meter fra Kilen Feriesenter fører en skovvej ind til en lille sø - eller er det blot et vådområde, der nu er oversvømmet? Her holder bæverne nemlig til. På afstand kan vi se en masse grene der er filtret sammen og danner en dæmning. Langsomt nærmere vi os dæmningen i håb om at få bæverne at se. Men her er helt roligt. Ingen aktiviteter at se på vandoverfladen. Måske er vi alligevel kommet for tidligt. Det er længe lyst her nordpå. Jeg går længere frem mod dæmningen og pludselig er der noget som pusler inde i krattet mellem dæmningen og skoven bag mig. Så kommer en forvirret bæver pilende gennem det høje græs og ved ikke rigtigt hvad den skal gøre, da jeg står placeret midt på dens flugtvej. Men den tager en hurtig beslutning og løber lige hen foran mig for at kunne springe i vandet bag dæmningen. Det hele går så hurtigt, at jeg ikke når at få taget billede af den. Nogle få krusninger på vandoverfladen og der er atter ro.

Tidligt næste morgen tænker jeg, at der måske er større aktivitet hos bæverne, så jeg cykler over til bæverne før morgenmaden. Nu er jeg alene og kan ganske stille snige mig ind på boet. Jeg står stille et stykke tid og ser at der er aktiviteter længere inde i skoven og bevæger mig så lydløst som muligt rundt om søen. Der sidder en stor gråbrun bæver halvt oppe af søen, men da jeg nærmere mig for at fotografere, får den færden og den er væk. Bæveren er sprunget i sikkerhed i sin hule med indgangen under overfladen og sidder sikkert og sunder sig. Så er der noget der pusler længere væk i søen, men kan ikke rigtigt se noget pga. træerne.

Kilen - Kjeldal (ca.20 km)

Tilbage på feriecentret er der allerede gang i morgenmaden og snart efter er vi atter på farten. Nu er det virkeligt blevet sommer og landskabet ændrer karakter. Fra skovklædt fjeldterræn kommer vi nu ud på mere åbne marker, hvor sommerblomsterne malerisk farver landskabet. Flere steder kommer vi gennem mørke tunneller, men heldigvis kommer der ingen biler. Det er dog ikke helt betrykkende ikke at kunne se, om der skulle være et hul i vejen derinde. Men det går fint.

I Flåbygd stopper vi op ved kirken, der også ligger smukt med et farvet blomstertæppe foran - og søen bag sig. Så fortsætter vi videre langs den smukkeste stensatte kanalvej, der er en del af den originale gamle sætervej, frem til Hogga sluse med tre slusekamre. Denne sluse er den øverste af de i alt otte sluseanlæg som Telemarkskanalen har. Skiltet på sluseanlægget oplyser at højdeforskellen her er syv meter fra 72 til 65 meter over havets overflade. Herefter er der kun nogle få km. videre til Kjeldal sluse, hvor denne cykeltur stopper.
Men vore oplevelser med Telemarkskanalen er langtfra slut, for vi har besluttet at resten af turen til endemålet - Skien - skal ske på manér på en af rutebådene.

Med Victoria på kanalen

Det varer ikke længe, inden vi ser rutebåden fra nord komme lydløst glidende gennem kanalen. Et smukt syn er det at se, hvor elegant "Victoria", som hun hedder, svinger sig rundt i en stor bue og anløber Kjeldal. Dronningen af Telemarkskanalen "Victoria" blev bygget i 1882 og har sejlet på kanalen i mere end 100 år. Sin høje alder til trods er båden fint tilpasset dagens behov på sin tur gennem sluser og over åbent vand. Denne traditionsrige båd kan have op til 180 gæster med ombord der dels kan nyde udsigten fra soldækket eller opholde sig i salonerne nedenunder, hvor der serveres mad og drikke. Nogle passagerer skal dog af og vi skal på.

Gennem sluser

"Victoria" lægger sig i slusekammeret og pludselig er der liv omkring sluseportene. Bag "Victoria" lukkes portene manuelt, akkurat som man gjorde for mere end 100 år siden med nogle store jernstænger, som sættes ned i nogle jernhægter og skubbes frem og tilbage som ved en pumpe og langsomt lukker portene sig. Så er der aktivitet på de lukkede porte foran skibet. Et stort jernhjul drejes ved at hele personens vægt lægges i. Der skal kræfter til. Og vandet foran porten strømmer ud i kanalen neden for. Langsomt sænker "Victoria" sig og rælingen er nu så langt nede, at vi kan springe ombord. Tre meter længere nede bliver de forreste sluseporte åbnet og vi glider ud i Telemarkskanalen mod Lunde.

Møde med søsterskib

Hele kanalen stod færdig i 1892 og strækker sig mere end 105 km. fra Skien (med adgang til Skagerrak) og ind til Dalen midt i fjeldet. Dengang blev anlægget betragtet som "Det Ottende Vidunder". Mere end 500 mand havde i fem år - både sommer og vinter - sprængt klipperne i fjeldet, muret slusekamre og kajer og anlagt kanalen med de i alt 18 slusekamre fordelt på otte sluseanlæg og med en samlet højdeforskel på 72 meter.
Lidt før Lunde møder vi "Henrik Ibsen", en af de andre veteranbåde der betjener Telemarkskanalen. Selv om der er god plads ind til bredden på denne strækning, lægger bådene sig tæt forbi hinanden, så folk rigtigt kan få hilst. Selv kaptajnerne når lige at råbe et og andet til hinanden, inden bådene i høj fart har passeret.

Vrangfoss sluse

Ikke længe efter kommer vi til slusen ved Lunde der også har en højdeforskel på tre meter og efter nogle sving i kanalsystemet, når vi frem til Telemarkskanalens højeste og største sluseanlæg ved Vrangfoss. Her skal vi gennem fem slusekamre med en samlet højdeforskel på 23 meter. Sikke et bygningsværk! Da vandet lukkes ud til det nedre kammer, sker det med en sådan kraft og mængde af vand, at siderne på anlægget bliver oversvømmet, så de besøgende ved anlægget må springe væk for ikke at få våde fødder. På "Victoria" er alt roligt. Nede fra salonen er det også sjovt at følge hele processen med at komme ned gennem anlægget. Vi ser kajen forsvinde op over hovederne på os og håber at sluseportene kan holde vandet tilbage - selv om de virker noget "utætte". Fra sprækker og huller i væggene og i sluseporten står vandet ud i stråler.

Ved Ulefoss

Så glider vi atter ud i mere åbent vand og kan i ro og mag sidde på soldækket og betragte landskabet glide forbi os. Ved Ulefoss slusanlæg skal vi gennem tre kamre og 11 meter ned. Lige ved siden af sluseanlægget strømmer den vilde elv ind i kraftværket vi har udsigt til. Senere glider vi forbi en af Europas ældste jernindustrivirksomheder – Ulefoss Jernværk.
Sidste del af rejsen går over åbent vand til byen Skien, hvor vi kommer gennem havnen og lægger til kaj. Dagens rejse er omme.

Skien - Henrik Ibsens by

Skien er bl.a. kendt som den store norske forfatter Henrik Ibsens by. Henrik Ibsen skrev bl.a. skuespillene Peer Gynt - musik af Edvard Grieg - og Et Dukkehjem. Lidt uden for byen ligger hans barndomshjem og inde i byen bliver der tid til en tur i den gamle bydel med toppede brosten og maleriske gamle huse. På et et af husene sidder et skilt, hvor Henrik Ibsen også boede - omend i en kort periode.