En duft af fisk i Lofoten

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Hurtigruten

På dette krydstogt med ekspeditionsskibet Fram fra Hurtigruten er vi nu på vej mod Lofoten og den yderste bygd Å.

Trollfjordens magi

Det er endnu fuldstændigt mørkt, da vi tidligt denne morgen stiller os ude på dækket for at se MS Fram sejle ind gennem Raftsundet, der adskiller Vesterålen mod nord fra Lofoten mod syd. Fjeldene omkring os er mørke, men langsomt kommer lyset. Da vi når Trollfjorden drejer skibet og vi glider stille ind i denne meget smalle fjord, der ligger som et magisk øksehug i fjeldet. Fjorden er blot tre km lang og omkring 70 meter bred ved fjordens åbning, hvorefter den bliver smallere. På begge sider af MS Fram rejser klippevæggene sig flere hundrede meter lodret op over os. Og jo, vi føler os ganske små. Det er næsten som om vi kan røre ved de troldske klippevægge, mens vi lydløst glider forbi. Inderst i Trollfjorden åbner den sig, hvilket gør det muligt at vende skibet og sejle samme vej tilbage til Raftsundet, mens solens første stråler rammer toppen af de spidse fjelde.

Langs Lofotens kyst

Lofoten er en øgruppe i Nordland, der er kendt for en særegen natur med spidse fjeldtinder, og her har fiskeriet gennem tiderne været det vigtigste erhverv. Det kan ses på de mange rorbuer (små fiskerhytter) som findes i fiskeværene langs kysten. Rorbuene blev i fiskesæsonen brugt af tilrejsende fiskere, men da bådene blev mere effektive og større, så fiskerne kunne overnatte i dem, faldt behovet for fiskebuer. I dag er mange af disse fiskerhytter renoveret og lavet om til feriehuse for turister. Så nu er turismen på Lofoten lige så stor en industri som fiskeriet.

Svolvær - med lugt af tørfisk

Allerede ved indsejlingen til Svolvær, som er hovedbyen på Lofoten, rammer lugten af tørfisk os. Yderst på molen står en statue af en kystkvinde til minde om de mange fiskerkoner, som har mistet deres mænd og sønner på havet. MS Fram lægger sig ved kajen og de forskellige tilbudte aktiviteter i og omkring byen iværksættes. Nogle tager på fisketur, andre på cruise i polarcirkelbådene og andre igen deltager på en guidet byvandring. Vi har tidligere været her med et andet skib fra Hurtigruten, der også lagde til ved Svolvær, så vi spadserer på egen hånd gennem byen, der er let at finde rundt i. På vejen gennem byen ses flere interessante huse og bl.a. Svolvær Kirke fra 1934 bygget på en ås midt i byen.

Idyl på Svinøya

Det maritime fornægter sig ikke og på den lille ø Lamholmen midt i havnen er en helt række rorbuer totalt renoverede og indgår som en del af hotel Anker Brygge. Men vores mål er den større ø Svinøya som vi kommer til via en bro, hvorfra der er udsigt til det meste af havnen og mange af de gamle pittoreske fiskeindustribygninger. Ude på øen står flere træstativer, hvorpå man tørre torsken. Temperaturen, der pga. Golfstrømmen sjældent kommer under -2 grader og luftfugtigheden netop her, er helt ideel til tørfisk. 
Her er ren idyl med flere gamle huse, der stort set alle har direkte adgang til havnen.

Magic Ice i Svolvær

Ganske få meter fra MS Frams kajplads ligger attraktionen Magic Ice og her får vi en ekstra varm kåbe på, inden vi træder ind i den isnende kulde. Øjnene skal lige vænne sig til mørket og så kan vi se masser af forskellige figurer udskåret i is. Isgalleriet har naturligvis en model af Hurtigrutens skib, men her er også andre isskulpturer og forskellige dyr og fantasifulde fabeldyr. Nogle steder skifter lyset fra hvidt over rødt, blå og grønt. Her er rensdyrskind som vi kan sidde på og betragte farvespillet i de mange isskulpturer. Besøget afsluttes ved isbaren, hvor glasset vi drikker af, også er lavet af is.

Langs Lofotens østkyst

Sejlturen ned langs Lofotens østkyst er bare imponerende, ikke mindst fordi vejret er så fint, at vi kan sidde på soldækket og se landskabet glide forbi. Efter nogle timer lægger MS Fram sig ved kajen i Reine og vi bliver derfra transporteret i busser det sidste stykke af vej E10 - helt ud til "Verdens ende".

Å - yderst på Lofoten

Å i Lofoten er et af de bedst bevarede større fiskevær i Norge og bliver af mange betragtet som det smukkeste Lofoten har at byde på. Samtlige gamle træbygninger er fredet og flere af rorbuerne bruges i dag som ferieboliger, men her er fortsat aktive fiskere. På en guidet rundtur hører vi om sæsonfiskernes forhold og besøger et rorbuemuseum, hvor der engang boede 10 fiskere. De sov sammen, spiste sammen og fiskede sammen. Det var stedets høvedsmand som havde koncession på at handle fisken videre. Han lønnede fiskerne, stillede den simple bolig samt de åbne fiskebåde til rådighed. Men fisken skulle sælges til ham, så han kunne sælge den videre. Høvedsmanden var rig og der var dengang stor klasseforskel på folk. Det ser man, når man besøger høvedsmandens hus.

Torskelevertran, uhmmm

Her ligger også et tørfisk museum samt et levertransmuseum, der umiskendeligt lugter af levertran. Har man lyst til at smage på herlighederne, er man velkommen. Man kan undre sig over fiskeværets navn - Å. Måske er det fordi denne lille fiskerby ligger som det sidste udsted på øen Moskenesøy – og man således har benyttet det sidste bogstav i alfabetet! Eller er det fordi der løber en lille å gennem fiskeværet fra en store ferskvandssø oppe bag husene?

Konkurrence i åben sø

Mens MS Fram senere denne aften sætter kursen tværs over Vestfjorden mod fastlandet, har skibets ekspeditionsteam arrangeret en spørgekonkurrence i Panorama-salonen, som vi inddelt i hold forsøger at besvare. Vi har ikke hørt nok efter i timen! Igen er det vores venner fra Tyskland som vinder.
I morgen er der mere kultur på programmet med bl.a. Knut Hamsun og Kjerringøy Handelssted.