Fjordsafari på Sognefjorden

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Innovasjon Norge

På denne rundrejse i Norge sejler vi fra den lille by Flåm og ud i Sognefjorden, hvor vi oplever den ægte norske sjæl gennem storslået natur og gammel norsk kultur.

Med speedbåd gennem Aurlandsfjorden

Skyerne hænger lavt her til morgen, hvor vi samles nede i den lille havn i byen Flåm. En større færge ligger ved kajen, mens vores gummibåd er surret til en lille anløbsbro. Skiltet med ordet "Fjordsafari" afslører lidt af, hvad vi kaster os ud i. Flåm ligger i bunden af Aurlandsfjorden og vi er kommet hertil via Bergen - Bergenbanen (der går mellem Olso og Bergen) og ned fra fjeldet ved Vatnahalsen med den berømte Flåmsbanen.
Mens vi klæder om til tykt, vindtæt overtrækstøj, fortæller bådføreren lidt om teknikken ved at sejle med en sådan speedbåd. Vi får oplyst hvor sikker gummibåden er og selv om alle syv luftkamre i båden skulle blive utætte, kan den alligevel flyde. Vi hopper i båden og langsomt øges farten ud gennem Aurlandsfjorden. Lidt ude i fjorden speedes der op og vi, der sidder med ryglæn, trykkes tilbage, medens de der sidder på kanten af gummibåden må holde sig godt fast i rebene. Håret på hovederne lægger sig helt tæt til issen, da vi når 37 knob! I en øredøvende larm suser vi tæt på og langs med de stejle klippesider, der næsten lodret fortsætter ned i dybet og båden nærmest danser hen over det blikstille vand. Så foretager bådføreren en skarp drejning og vi mærker suset - som sad vi i en rutsjebane. Motoren slås fra og lydløst glider vi gennem vandet, der langsomt bremser os.

Får på fjeldets skråninger

Inde på fjeldskråningen ser vi nogle geder og vi sejler tættere på. Her sættes gederne ud om foråret og må så mere eller mindre klare sig selv. Dog kommer bonden hver dag og giver dem lidt foder - ikke fordi der ikke er nok at æde af på skråningen, men for at holde fårene nede ved vandet. Hvis han ikke gjorde det, ville fårene forsvinde op i den barske natur og han ville have stort besvær med at få dem samlet til efteråret, når de skal hjem i stalden og stå vinteren igennem.

Vandfald

Et øjeblik efter suser vi igen hen over fjorden og ser flere fantastiske vandfald, hvor kaskader af vand konstant kastes ud over klipperne højt over os. 
– Så skulle I se dette fænomen om foråret, når sneen smelter, fortæller vores bådfører, her er så meget vand og trykket oppe fra toppen så stort, at vandet slet ikke rammer klippesiden, men vælter direkte ud i fjorden.

Kronhjortejagt

Og det er en barsk og storslået natur vi møder her på Vestlandet - helt anderledes end det Norge jeg ellers kender så godt. Bådføreren fortæller, at området vi kommer til er et yndet jagtområde og især kronhjorte er godt jagtbytte. Netop kronhjortene i disse tragter er særlige store. Men det er ikke noget let terræn at jage i. Stejle skråninger bevokset med gran og løvtræer, uden stier eller veje, gør det svært at gennemsøge området. Og sker det at jægeren er både heldig og dygtig, skal der mange kræfter til at bære det store dyr ned til vandet, som er eneste vej ud af området.

Undredal

Et lille bysamfund dukker frem bag klippevæggen. Undredal hedder byen - eller er det kun en bygd? Indtil for få år siden var eneste transportvej via fjorden og det kunne være vanskeligt at komme til og fra dette isolerede sted. Inde på den stejle fjeldside ses resterne af et desperat forsøg på at ophæve isolationen ved at etablere en vej til Flåm. En gruppe mænd fra byen forsøgte med håndkraft og dynamit at komme sig gennem fjeldet, men det endte tragisk med en ulykke, hvor en ung mand blev dræbt og projektet blev opgivet efter blot nogle få hundrede meter. Byen, der har bevaret sin unikke atmosfære, er et af udflugtsmålene for turisterne fra Flåm. Nu er der bygget bilvej, så tilværelsen i Undredal er blevet meget lettere.

Ude i fjorden

Vi er nu ude midt i fjorden - næsten ude i Sognefjorden. Den er en af verdens længste fjorde og strækker sig 204 km. ind i landet. Det dybeste sted er 1.309 meter og de højeste fjelde omkring fjorden når op over 1.700 meter! Landskabet er særligt dramatisk lige hvor vi befinder os, her hvor Aurlandsfjorden og Nærøyfjorden mødes - to af de berømte arme i Sognefjorden. Nærøyfjorden er verdens smalleste fjord med kun 250 meter mellem fjeldvæggene på det smalleste sted. Hele fjorden er nu medtaget på UNESCO’s verdensarvsliste, hvilket betyder at fjorden er kommet i selskab med f.eks. Victoria-vandfaldene i Zambia/Zimbabwe og Grand Canyon i USA. Fjordene på Vestlandet er skabt af mere end 40 istider gennem 2,5 mio. år og er formet af de enorme ismasser - op til tre km. tyk - der engang dækkede store dele af Nordeuropa. For hvert årtusinde sleb isen ca. 0,5 meter af grundfjeldet!
Lidt fra båden opdager jeg nogle specielle krusninger på vandet og ser at det er hval. Båden sætter fart på og et øjeblik efter er vi fremme, hvor vi så krusningerne, slår motoren fra og spejder. Der dukker så et par marsvin op - trækker luft - og forsvinder igen. De har sikkert hørt os og er blevet skræmt for de er allerede længere væk igen. 
Her ville chancen for nærkontakt have været meget større i kajak!

Højt til vejrs

På en klippeafsats højt oppe på en fjeldside ligger et lille hvidt hus – "Stigen". Det var på sådanne steder, at den hårdføre bonde slog sig ned og drev sit landbrug. Deroppe – isoleret fra det meste af verden – kunne han klare sig selv – og mange klarede sig vældigt godt. Køer og får kunne græsse på de frodige sætere, bonden kunne få mælk, smør og ost fra dyrene, der også leverede kød, skind etc. Brænde fik man lige "om hjørnet".
En pudsig historie om netop dette sted - "Stigen" - er, at for at komme det første stykke op fra fjorden, skal der benyttes en stige, og da skatteopkræveren kom en gang om året, havde bonden set skibet på lang afstand og løb ned og trak stigen væk, så ingen kunne komme op til ham. På den måde undgik han at betale skat! Stigen er der stadig og benyttes nu af gæster, der ønsker sig en luftig overnatning. Først op på land, så op ad stigen og derefter ad den snoede sti op ad fjeldsiden. For nogle år siden forelskede en amerikaner sig i stedet og købte gården, indrettede den til bolig og tilbyder nu overnatning med fuld pension - vel at mærke - håndbåret pension. Alt til gården sejles ud og bæres op ad den stejle serpentinesti på den "gode gammeldags måde".

Vi har fået en lille smagsprøve på hvad Aurlandsfjorden, Nærøyfjorden og Sognefjorden kan tilbyde af oplevelser - og vi har kun løftet et lille bitte slør af hvad dette kæmpeområde kan tilbyde sine gæster. Spændende er det med suset fra en hurtiggående gummibåd med masser af motorkraft - men turen kan sagtens gennemføres i kajak - om end det selvsagt kræver en god lang dag. Og så er der naturligvis mulighed for at vandre med udsigt til Aurlandsfjorden.