Haugesund - Norges fødested

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Innovasjon Norge

På denne kør-selv ferie i Norge er vi kommet til området ved Haugesund på Vestlandet for at høre om hvorledes Norge fik sit navn.

Nordvejen

Hvorledes fik Norge sit navn? Vi vidste det ikke. Ved Avaldsnes på øen Karmyø syd for Haugesund - et af Norges vigtigste kulturhistoriske områder - finder vi svaret. Vi skal tilbage til vikingetiden i perioden 800-1050. I området ved Avaldsnes har der - også i flere tusinde år før vikingerne slog sig ned - været mennesker, der levede af jagt og fiskeri. I disse indre farvande var der læ for Atlanterhavet og fine, naturlige havne i skærgården til skibene. Når de handelsrejsende kom sydfra og skulle op langs Norges vestkyst til f.eks. Bergen for at købe saltede fisk, var det naturligt at sejle indenskærs - fri af det åben hav. Man valgte ruten gennem det smalle farvand Kramsundet - man valgte vejen nordover - Norovegr - Nordvejen, der senere blev til Norwegen - Norge - Noreg (Norge på nynorsk). Herfra stammer landets navn.
I det smalle Kramsundet kunne vikingerne kontrollere trafikken og opkræve told og blev på den måde velhavende. Hele historien om vikingerne på Avaldsnes får vi præsenteret på Nordvegen Historiesenter. Avaldsnes blev Norges første kongesæde. Det var vikingehøvdingen Harald Hårfager der, efter slaget ved Hafrsfjord omkring år 870, samlede Norge og det var her fra Avaldsnes, at han styrede riget til sin død omkring 930. Hans efterkommere havde deres kongsgård her i mere end 500 år.

Sagaer og fakta

Hvor ved vi det fra? Beviserne finder vi i arkæologien, men også i de gamle heltesagn og kongesagaer - ikke mindst takket være den islandske viking Snorri Sturluson (1178-1241) der besøgte Norges konge to gange - sidst i 1237-1239 og skrev kongesagaen Heimskringla. Oppe fra Olavskirken ses centret som en cirkel i landskabet med sundet liggende bagved. Cirklen symboliserer Mimes brønd. Mime var kundskabens kilde i nordisk mytologi. Nordvegens Historiesenter er bygget i to etager under jorden for at beskytte området, der er rigt på endnu uudgravede arkæologiske steder.

Olavskirken

Det var Kong Olav Tryggvarson, der i slutningen af 900-tallet indførte kristendommen i Norge - godt nok med svædret i den ene hånd og korset i den anden! Vil du døbes eller ...?
Også han kom til Avaldsnes og byggede den første kirke. Den nuværende Olavskirke, der er fra ca. 1250, blev bygget af Håkon Håkonsson oven på de tidligere kirker, som man mener, lå her. Olavskirken blev op gennem tiden en vigtig pilgrimskirke til mindet om Den Hellige Olav.
På kirkens nordside står en mere end syv meter høj bautasten "Jomfru Marias Synål" og næsten læner sig op ad kirkemuren. Sagnet fortæller, at når stenen rører muren - der mangler ca. ni cm. - er det dommedag!
På en høj bag Olavskirken har man fundet graven fra en af de tidligere krigsfyrster, som levede i det 2.århundrede e.Kr. og som blev gravlagt med romerske våben, hvilket tyder på venskab - og handel med Romerriget. At han var en storfyrste viser den 590 gram tunge guldhalsring han havde om halsen i sin grav. Graven ligger højt med fin udsigt ud over sundet - som der var tradition for dengang.

Vikinggården i Avaldsnes

Efter besøget i Nordvegens Historiesenter går vi ned over halvøen Gloppe over en lille bro til Bukkøy, hvor vi finder en rekonstrueret kongsgård med langhuse og andre bygninger. 
En "rigtig" viking viser os omkring og beretter om vikingernes levevis, mens han tænder op i langhuset. Her kan du sommeren igennem se hvorledes vikingerne boede - et levende frilandsmuseum - og hvert år i juni måned er her vikingefestival.
Og glem så alt om at vikingerne havde horn på deres hjelme. Det havde de ikke. Det ville være alt for risikabelt, hvis et hug fra et sværd ramte hornet, for så ville hjelmen skubbe sig og skære en dyb flænge i halsen på bæreren. Uden horn vil hugget glide af og i bedste fald ikke ramme manden eller lande på skulderens brynje. Og så var vikingerne i øvrigt ikke helt så krigeriske som de ofte fremstår. Faktisk var de mere bønder, fiskere, håndværkere og handelsmænd end krigere - selv om det jo hændte at de tog på viking (udenlandsrejse) og røvede, stjal og plyndrede. Dygtige sømænd var de jo.

Skudeneshavn

Vi kører længst mod syd på Karmøy og finder her en charmerende sejlbådsby - Skudeneshavn - hvor vi får en guidet byrundvisning. Historien går tilbage til først i 1800-tallet, hvor sildefiskeriet skabte hektisk aktivitet og blev grundlaget for byen. 
I dag er her bevaret ca. 130 huse i "Gamlebyen", der domineres af hvide træhuse. Her finder vi idylliske haver og kunstbutikker med håndarbejde samt små hyggelige caféer heriblandt "Verdens mindste café" i den berømte Søragadå. Alle huse er fredede og må ikke ændres udvendigt.

Mælandsgården

I museet, indrettet i den gamle købmandsgård - Mælandsgården - finder vi ting og sager fra dengang til nu og kan se hvorledes købmandsgården var indrettet i midten af 1800-tallet med soveværelse, dagligstue, køkken og kammer til tjenestepigen. 
Bymuseet indeholder også en bygning med historien om saltning af sild samt andet maritimt udstyr som både og værktøj til fiskeriet.
Byen har haft op- og nedgangstider i takt med sildens forsvinden - eller rettere ændringer i sildens gydeområder. Silden flytter sig med års mellemrum mellem Norges kyster og Island.

Haugesund

Kulturbyen Haugesund er en livlig by og et vigtigt handelscentrum. Året igennem er der store og mindre kulturbegivenheder i gang. I august syder byen af liv, hvor den ene festival afløser den næste. Størst er nok Den Nordiske Filmfestival, men også den store jazz festival - Sildajazzen - tiltrækker mere ed 50.000 besøgende. Nord for centrum kan du se monumentet Haraldshaugen, som blev rejst i 1872 til minde om Harald Hårfagres samling af Norge i 872. 
Haugesund er en ung by som skød op i forbindelse med sildeeventyret i Snudeneshavn i 1800-tallet. Men mange af bygningerne langs havnen og i centrum fra dengang blev ødelagt af en brand. Fra genopbygningen kan man endnu se huse i den karakteristiske jugendstil. Men byen er også en industriby, hvor olieeventyret i Nordsøen skinner igennem. Byen har også et varieret tilbud af caféer, diskoteker og restauranter samt en række spændende museer og gallerier.
Gå en tur om morgenen og fang morgenstemningen eller vent til hen under aftenen, hvor lyset står lavt i vest og nyd livet i en af caféerne på havnekajen. Det tager under 10 minutter at spadserer hen over en af broerne til den anden side af sundet.
Vi bor på Clarion Collection Hotel Amanda, der ligger på havnefronten med let adgang til byens øvrige restauranter og caféer. Hotellet er inspireret af filmfestivalen, idet samtlige værelser har navne efter forskellige filmklassikere og er pyntet med flotte fotos fra de enkelte film.
På Rica Maritim Hotel, et helt moderne hotel, der også ligger ved havnefronten, spiser vi i den maritime restaurant indrettet i et af de gamle huse der ligger i tilknytning til hotellet. 
Et andet vældigt godt spisested er Lothes Mad & Vinhus som er med i det kulinariske netværk "Smag af Kysten", hvor man bliver certificeret og får et kvalitetsstempel for sin madkunst. Her har kokken gjort sit arbejde godt lige fra indkøbet af råvarerne til tilberedelse af den velsmagende mad. Alt er gennemført og maden præsenteres af tjeneren i forbindelse med serveringen. Gennemført lækkert.

Røvær - øgruppen ved Haugesund

Fra havnekajen i centrum af Haugesund går der hurtigfærge til Røvær ni gange dagligt. Det tager ca. 25 minutter at komme fra storbyen til ø-gruppen, der ingen biler har. Dvs. Røvær Kulturhotell har fået dispensation til at fragte varer mellem færgehavnen og hotellet i bil. Og så er der lige undtagelsen med el-bilen, der kan benyttes til de gangbesværede. For det går lidt op og ned, når vi skal rundt på øen. Det får vi et glimrende indtryk af, da vi sejler mod øerne ind mellem holme og små skær og et smalt sund for til sidst at ligge til ved den lille havn. Klipperne omkring os rager højt til vejrs og man kan blive i tvivl om det er muligt at komme rundt her. Her bor ca. 100 faste indbyggere og her er egen moderne skole, købmand, kirke og hoteller

Krabbefangst

Røvær, der er 1,6 km2 stor, er et meget gammelt fiskersamfund med 5.000 år gamle spor efter mennesker. For 1.500 år siden slog de første bønder sig ned på øerne og i 1800-taller bragte sildeeventyret tusindvis af mennesker i arbejde. Vi kan fortsat se århundrede gamle mærker efter bøjer og bolte på klipperne, som har holdt skibene fortøjet.
Vi går fra havnen op over den høje bro, der forbinder de to største øer Røvær og Urd, og kommer frem til Røvær Kulturhotell, hvor tre kvinder har taget udfordringen op med at drive hotelturisme på øen. Og det med succes. For blot få år siden var her ca. 18.000 gæster om året - i dag mere end 50.000 gæster. 
På den lille kaj ved siden af hotellets terrasse, der ligger lige ud til et lille sund, er krabbefiskerne i fuld gang med at sortere krabber.
– Vi har her til morgen fanget de sidste 100 kg og med dem vi har haft gående i ruserne her på bunden af havnen, er vi oppe på 800 kg, som vi skal aflevere i dag, fortæller en af fiskerne beredvilligt. Og hvad vejer så sådan en krabat? Måske 300 gram - så her er altså omkring 2.700 krabber. Ikke noget til sige til, at der er mange kasser krabber i den lille båd.

Fra en enkelt dag til en hel uge

Mens de gør klar til at sejle, går vi inden for i det kunstsmykkede hotel for at spise frokost. Mens vi piller rejer, er der gang i køkkenet til mange af de medrejsende, der også er på en endagsudflugt. Men flere og flere tager en weekend eller en hel uges ferie på øerne i den helt friske luft og bruger tiden bl.a. på lystfiskeri, vandreture eller blot til at slappe af med en bog i et "bilfrit" miljø langt fra hverdagens stress.

Dramatisk fortid

Vi vandrer en tur lidt rundt på øen og ser kirken og hører om den dramatiske Røværsulykke fra den 13.oktober 1899, hvor 30 fiskere omkom og efterlod 12 enker med 36 småbørn på øen.
En fisker var død og skulle efterfølgende fragtes med skib til begravelse ved Haugesund. På tilbagevejen blæste det op til storm, der udviklede sig til orkan. Man mener, at masten måske knækkede og skibet ikke var til at styre og satte krus mod de farlige klippeskær. Båden splintredes. Nogle sprang overbord og har givetvis forsøgt at klamre sig til skæret, men har måttet kæmpe forgæves for livet. Man fandt senere otte lig ved skæret. 
Hør hele den dramatiske historie på en guidet rundtur på øerne og hør hvorledes denne begivenhed har medvirket til at skabe et enestående sammenhold mellem familierne på ø-gruppen.
På den videre tur kommer vi til øens højeste punkt Bråvarden, 43 moh. Herfra har vi en fin udsigt ud over øen, havet og fastlandet med Haugesund i horisonten. Herfra går vi tilbage til færgen, der skal bringe os retur til Haugesund. På havet ser vi bl.a. marsvin (små hvaler) springe væk fra båden.