Pakkeliste til hyttetur på fjeldet
Log ind Log ind
Pakkeliste til hyttetur på fjeldet

Pakkeliste til hyttetur på fjeldet

Her får du et forslag til en pakkeliste til en hyttetur, der her er defineret som en flere dages vandretur i de nordiske lande med overnatning i hytter og med mulighed for at købe mad undervejs.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Rejseskribent

Tilføj favorit

Fællesudstyr

Kort og kompas. Går i sammen hele turen, er et sæt nok. Men skal gruppen skilles undervejs, skal hver gruppe have såvel kort som kompas.)

Vandtæt kortlomme. Der er ikke noget så drilsk som et vådt vandrekort!

Snor og klemmer. Snor benyttes dels til tørresnor og hvis noget skal bindes fast til rygsækken. Jeg har tidligere båret et rensdyrgevir på ryggen en hel dag. Klemmerne kan benyttes til at fastgøre f.eks. våde sokker/håndklæde på din rygsæk, medens du vandrer. 

Dolk/lommekniv.
Sygrej.
Vandpumpe. Langt de fleste steder i Norden, er filtrering ikke nødvendig, da vandet kan drikkes direkte fra elve og søer. Men vil du være helt sikker, så..

Kompas og kort til vandreturen fra hytte til hytte

Kompas og kort til vandreturen fra hytte til hytte

Personligt udstyr

Solid rygsæk. Gerne 50-60 liter med flere rum aht. orden. Dagtursrygsæk kan ikke anbefales.

Overtræk til rygsæk. Mindsker risikoen for at regn trænger ind i rygsæk/sovepose etc.

Sovepose eller lagenpose. I hytterne findes tæpper, så ønsker du ikke at slæbe rundt på din sovepose, kan en lagenpose bruges. Tager du alligevel soveposen med, kan det være en 1-sæsons sovepose. I øvrigt kan en sovepose hjælpe dig gennem en kold nat under åben himmel - hvis du ikke når frem til hytten.

Feltflaske/drikkeflaske. Ikke nødvendig i samme omfang som sydpå, hvor der ikke findes rent vand lige ved hånden. Men er praktisk, når der skal hentes vand til måltiderne.  Sodavandsflasker i plast kan med fordel anvendes. Det er en god ide at pakke din flaske ind i en plasticpose. Dels holder den på temperaturen - mere end man umiddelbart tror - dels undgår du væske over det hele, hvis flasken bliver utæt.

Myggenet og –balsam.
Lommelygte/pandelygte.
Kamera og film
Evt. pas
Evt. bog/krydsord/spillekort. Får du en overliggerdag, er der ofte bøger og spillekort på hytten - men tit mangler der f.eks. nogle kort i spillekortene.

Solbrille.
Solcreme.
Papir og blyant. Skal ligge tørt! Jeg bruger en lille bog (A6-format) til mine optegnelser og notater.

Myggenet er en rar ting at have med på vandreturen i nordiske fjelde

Myggenet er en rar ting at have med på vandreturen i nordiske fjelde

Personligt tøj

Vandrestøvle med stiv sål. Skal være gået til med vandresokker og indersokker inden turen. Vandrestøvle kan erstattes med gummistøvle med stiv sål, hvis vandringen foregår i vådområde.

Sandal eller kondisko. Skiftesko ved hytten. Selv benytter jeg sandaler, som også anvendes ved vadning af elv. Sandaler vejer som regel mindre end kondisko og fødderne har godt af luft.

2 par vandresokker.
2 par indersokker. De 2 sokker - indersok og vandresok - må ikke klemme træerne – heller ikke når vandreskoen er på!

1 par vandrebukser. Bukser med mulighed for at lyne nederste del af og derved få et par shorts, er blevet meget populære. Ét par vandrebukser er nok. Skulle de blive våde eller ubrugelige, benytter jeg langt undertøj under regnbukserne.

1 træningsdragt. Jeg skifter til træningsdragt, når jeg når hytten - også af hensyn til mine medgæster! Imedens luftes og tørres vandretøjet. 

1 sæt svedtransporterende undertøj med lange ærmer og ben.
1-2 svedtransporterende undertrøje korte ærmer. Benyttes på varme dage som T-shirt. Det kan ikke anbefales, at vandre/svede i en T-shirt af bomuld, da den bliver våd og kold og ubehagelig at have på.

1 lærredsskjorte lange ærmer.
1 lun ulden skjorte lange ærmer.
1 fleece evt. med vindstop.
1 vandtæt/åndbar regnjakke. Det tager tid at finde den ideelle løsning på regntøj. I stedet for en vandrejakke, klarer jeg mig med min fleece og regnjakke. Alternativer er en vind- og vandtæt jakke uden fleecefor.
1 vandtæt regnbuks.
1 kasket med stor skygge.  En vandrehat med hel skygge kan ikke anbefales - selv om den er "smart" - da skyggen i nakken støder ind i rygsækken.

1 varm hue.
1 par varme handsker. Fingerhandsker plejer at være nok, men luffer er varmere.

1 tørklæde. Beskytter dels mod kulde, dels tager det sveden og spærrer for knotens/stikfluens angreb på halsen.

Vandrestøvler og gamacher

Vandrestøvler og gamacher

Toiletsager

Slæb nu ikke 400g sæbe med, men find et lille stykke - evt. del et stort stykke. Jeg tager personligt de små stykker sæbe, der altid ligger på hotelværelser og gemmer dem til fjeldturen. Der er heller ikke grund til at slæbe en hel tube tandpasta med. Sørg for at du har f.eks. en halv tube tilovers hjemmefra, inden du skal af sted. Glem alt om barbering og sprit. De fleste overlever en ferie uden barbering. Kan du ikke det, så begræns dig til engangsskrabere og sprit i en lille plastbeholder. Derimod skylder du dine rejsekammerater at medbringe lidt deodorant, som du efter vandringen og badet i elven bedes påføre dig.
Pigerne skal sikre sig, at de kommer af med eventuelle bind på en sober måde. Hvis ikke de graves ned/brændes, så pak dem i en plastpose og tag dem med til næste affaldssted.

Toiletpapir. Toiletpapir findes på de fleste hytter, men undervejs??? Husk at grave et hul eller lægge sten over dine efterladenskaber. Pas på med eventuel ild ved afbrænding!

Håndklæde. Hellere to små håndklæder end et stort badelagen! De nyeste letvægtshåndklæder har en fantastisk sugeevne og tørre lynhurtigt.

Medicin m.v. Udover eventuel personlig medicin er det en god ide at tage piller med mod hovedpine og tynd mave. Compeed mod vabler og sportstape eller elastikbind, hvis noget forstuves. Druesukker giver energi på kort sigt.

Plaster, tape og jod m.v.

Plaster, tape og jod m.v.

Mad og mundgodt

Mad På betjente hytter og i Norge på selvbetjente hytter findes mad. Desværre har jeg været ude for at seneste holdbarhedsdato er overskredet. Så se efter på pakken før du åbner den! Mad til frokost, som du måske selv tager med, bør pakkes i plastposer/beholdere. Ikke noget med at medtage glas, som vejer alt for meget. Plastbeholdere med skruelåg er en fordel.

Lidt mundgodt til turen. Kiks, Chokolade, Mandler/rosine

Udvalg af mad på selvbetjent hytte

Udvalg af mad på selvbetjent hytte

Hvad du ikke behøver at tage med

Musikinstrumenter. Lad os bevare roen på hytten!

God hyttetyr i fjeldet.

Den betjente turisthytte Sota Sæter i Breheimen

Den betjente turisthytte Sota Sæter i Breheimen

Skal du på telttur i fjeldet kan du se forslag til pakkeliste her.