Skitur til Bråkdalsbelgen i Rondane Nationalpark

På denne vinterferie i Norge er vi taget til Høvringen - et af Norges allerbedste langrendsområder - og vil bestige et af fjeldene i Rondane Nationalpark.

Via Peer Gynt Hytten

Solen står allerede højt på himmelen, da vi begiver os afsted fra Høvringen og ud over Langmyr - på vej mod Peer Gynt Hytta. Da vi når den stejle bakke, som går ned fra Langmyr ved Skorutberget, vælger vi at forlade løjpen for at glide ned på siden af dette bjerg. Den stejle bakke er simpelt hen for iset og samtidig opnår vi et langt glid hen mod dagens første mål. Allerede fra Langmyr kan vi se dagens mål - toppen af Bråkdalsbelgen - i dag uden den lille sky, der så ofte ligger og dækker lige netop denne top.
Fra Peer Gynt Hytta fortsætter vi i eget spor direkte op mod indgangen til Tomasholet og kommer ind i slugten neden for Smiukampen. Vejret er perfekt, der er frost og risikoen for eventuelt sneskred er minimal. Vi holder god afstand til hinanden, men medens vi går opad, kan vi høre, at sneen sætter sig under os med tunge bump. Det er kun få steder her i Tomasholet, at stenene stikker frem, så her er godt med sne dette år. Vi nærmer os svinget og går på indersiden af Smiukampen, der rejser sig stejlt på vores højre side. Foran os går det opad mod det inderste af Tomasholet og vi følger en let stigning i en bue på den stejle fjeldside.

Helt oppe i toppen af Tomasholet er der en lille knold, der ligesom et udhæng skal passeres. Her er det meget stejlt, så vi går forsigtigt over en ad gangen og kommer op på et stykke af Bråkdalsbelgen, hvor det flader lidt ud. Vi fortsætter ca. 15 minutter endnu inden det bliver for stejlt. Visse steder ligger der kun et ganske tyndt lag sne over stenene. Vi kan sikkert godt komme op med skiene på, men kan vi komme sikkert ned igen? Vi stiller skiene - dvs. vi lægger dem med bindingerne ned i sneen, så de ligger fast og ikke glider væk fra os. 
Skistavene tager vi med os, da vi går det sidste stykke op til toppen af Bråkdalsbelgen, 1.913 moh.

Imponerende udsyn mod Rondane

Anstrengelserne har ikke været forgæves. Neden for os - ca. 600-700 meter lodret nede - har vi Verkilsdalen. Til venstre for os løber den lodrette fjeldside Indre Bråkdalshöi helt ud til Vassberget, som vi kan se ned på.

Rondanes mange fjeldtoppe

Foran os har vi en virkelig flot udsigt til de fleste af toppene i Rondane - Rondaslottet, Storsmeden, Veslesmeden, Steet og til højre Ljosåbelgen, der også falder brat ned i dalen. Bag os kan vi se ned på sporet, vi kom fra. Langt der nede ligger Formokampen og Skorutberget, der jo bare er en lille knold nu! Vi har svært ved at løsrive os, men det har været en lang tur herop. 
Klokken er 16 og vi har ca. 15 km. tilbage til Høvringen. Vi er klar over, at vi ikke kan nå hjem, før solen er gået ned bag Jetta, men vejret er fortsat perfekt og der er ikke en sky på himmelen. Og hvorfor ikke også få en skitur i måneskin - det bliver jo netop fuldmåne i aften. Vi tager det roligt tilbage ned gennem Tomasholet og laver store sving fra side til side, således at farten bremses, hver gang vi glider op på den anden side af slugten. Men det tager sin tid at få alle sikkert med ned.

Hjem i måneskin - og et par gode råd

Endelig er vi ude af slugten og styrer nu direkte mod Peer Gynt Hytta igen. Her er det passende at få lidt varm the og chokolade, der kan give lidt energi, inden vi igen skal op på Langmyr.
Her oppe indhenter nattehimmelen os, men det er stjerneklart og månen kaster lyset ned på os. Øjnene vænner sig hurtigt til at se i dette tusmørke. Vi følger sporet, hvor sneen glimter i det frostklare vejr. Desværre kommer vi lidt sent til middagen på fjeldhotellet, men værtsparret er forstående og serverer lidt senere for os. Heldigvis har de ikke været nervøse, for vi meldte jo fra inden vi drog ud i morges, så hotellet vidste, hvor vi var og at det ville blive en lang dag.
Turen kan ikke anbefales dig, der ikke er rutineret og ikke kender området. Derudover skal du være i god fysisk form og kende din egen formåen. Jeg har været på toppen tre gange tidligere, men også haft kammerater med, der er vendt om. Og det er ingen skam at vende om i tide - enten det er fordi det bliver for barskt eller fordi kræfterne ikke slår til. Husk at der også er en tur hjem!
Men det er en pragtfuld tur, når betingelserne for at bestige denne top er der. Vejret skal være helt perfekt. Sol og frost og ingen vind. I de over 30 år jeg er kommet på Høvringen, kan de dage, hvor denne top kan bestiges på ski, tælles på to hænder!
Gå aldrig turen alene og tag helst én med, der kender området. På toppen er der udhæng, så pas ekstra på.