Sommeraktiviteter på Andøya

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Innovasjon Norge

På denne kør-selv ferie i Norge er vi kommet til Andenes på øen Andøya for at tage på hvalsafari og havsafari efter søfugle.

På tur i Andenes

Mågeskrig, storslået natur, duften af fisk og frisk havvand kombineret med oplevelser på Nordatlantens bølger - hvad enten det er hvalsafari, havsafari med søfugle som mål eller fiskeri - præger den lille by Andenes, der ligger aller yderst mod nordvest på Andøya. Vi er taget med færgen fra Senja til Andenes og her indlogeres vi på Hotel Marena – byens nyeste hotel midt på hovedgaden. Hotellet og værelserne er dekoreret med fotokunstneren Espen Tollefsens fantastiske fotografier, som flytter naturen ind i hvert enkelt værelse.
Der hviler en ganske særlig fred over byen, når man spadserer gennem den og betragter de smukke gamle træbygninger, hvor mange er holdt i hvid farve. Et af byens kendetegn er det 40 meter høje fyrtårn, der blev rejst i 1859.
Det eneste som kan virke forstyrrende, er de mange måger, som har indtaget både gavle og tage på husene som deres nye fuglefjeld. Mågeskrig kan ikke undgås og døgnet rundt kan de høres. Vi er i midnatsolens land og måger går ikke til ro så længe det er lyst.

Fuglefjeldet Bleiksøya

Men vi vil gerne se flere fugle, så vi allierer os med aktivitetsfirmaet Sea Safari Andenes, hvor indehaveren og fotografen Marten Bril, der udover at tage os med på havsafari også underviser i fotografering. På Sea Safari Brygge kan flere af de flotte billeder ses. I RIB-båd skyder vi en god fart langs Andøyas takkede kystlinie, hvor fjeldene rejser sig op mod 1000 meter over havet og nærmere os Bleiksøya. Øen er et helt enestående, pyramideformet fuglefjeld, hvor forskellige søfugle i tusindvis har slået sig ned. Naturligvis er her måger, men også skarv og topskarv, ligesom her er en koloni af suler. Men her er nok flest lunder - omkring 80.000 par. Søpapegøjen, er ligesom humlebien ikke skabt til at flyve, men gør det alligevel! Her ses tejst, skalleslugere, svartbag, alke og lomvier og alle er der plads til på Bleikøya. Det ved også havørnene som kredser over øen på udkik efter bytte.

Det gode foto

Marten Bril ved hvorledes vi skal nærme os fuglene, som svømmer i havet omkring øen for at kunne få de bedste billeder, når de letter. Ikke alle gør det lige elegant. F.eks. skal både tejst og lunde have tilløb hen over vandet, før de får nok luft under vingerne til at kunne lette. Og herligt ser det ud.
En tur omkring fuglefjeldet giver os masser af "tæt på" naturoplevelser og størst er det måske at se tusinder af lunder i luften på én gang, når de flyver til og fra deres reder.

Hvalsafari fra Andenes

Aktivitetsfirmaet Wahlewatching kalder sig No. 1 og med god grund. Her har man siden 1989 givet garanti for at se hvaler og lykkedes det ikke, får man tilbudt en anden tur eller pengene (fratrukket et mindre administrationsgebyr) tilbage. Men før vi tager på hvalsafari besøger vi museet i hvalcentret for at blive lidt klogere på hvad det er for dyr vi kan komme til at se. Det er naturligvis guidede rundvisninger, hvor det forklares hvad de enkelte plancher og udstillede ting er. På denne årstid er der størst sandsynlighed for at vi ser kaskelotten, der er en tandhval som bliver lige så stor som 12 elefanter tilsammen. Men den største hval er blåhvalen, hvis hjerte alene vejer som to elefanter! Kaskelotten dykker ved kontinentalsokkelen og kan gå mere end 1.000 meter ned for at jage sit bytte - kæmpeblæksprutter. En opstilling i naturlig størrelse viser hvorledes blæksprutten forsøger at forsvare sig mod den angribende kaskelot, som kan får svære ar efter kampen. Kaskelotten kan naturligvis ikke se på så dybt vand, men benytter et sonarsystem med kliklyde for at finde frem til sit bytte. Når hvalen efter ca. 30 minutter atter kommer til overfladen for at trække vejret, blæser den og en kaskade af vand og varm luft står i en stråle op af vandet med en vinkel på 45 grader. Bardehvaler har typisk to stråler blåst.

Mødet med Glenn - den gamle kaskelot

På skibet M/S Reine informeres der om hvad som skal ske og hvorledes man fra styrehuset kan opfange hvalernes lyde og således komme tæt på dem. Ni km. fra land dukker en gammel kending op. Det er kaskelothannen Glenn, som kan kendes både på den hvide plet ved rygfinnen, men også på de karakteristiske hak som ses på halefinnen. Vi følger dette kæmpedyr på behørig afstand i fem - ti minutter, mens den fylder sine lunger med frisk luft. Da den krummer ryggen er det tegn på at den dykker, hvilket er et gigantisk syn, da den altid løfter halen ud af vandet for at gå næsten lodret ned i dybet. 
På hvalsafarien, der varer mellem tre og fire timer, når vi at se hvalen tre gange, og mens vi får serveret lidt suppe sættes kursen atter mod land. 
Husk varmt tøj, hue og handsker. Der er koldt på havet - også om sommeren.

Rundt på Andøya

Landskabet er specielt på Andøya, hvilket ses da vi kører langs øens østkyst på vej rundt om øen. Østsiden af øen er ganske flad og de runde bakker som kan ses, er morener eller fjelde som blev skuret og slebet runde af isen. Isen nåede aldrig helt ud til vestkysten, hvor de høje, takkede fjelde endnu står som fra perioden før seneste istid. 
På østsiden ligger Europas største sammenhængende moseområde, hvor der gennem årene er blevet samlet spagnum til havebrug.

Café Alveland i Dverberg

I den lille by Dverberg er det blevet tid til en kop formiddagskaffe og den får vi i den hyggelige Café Alveland. Her produceres og sælges også håndlavet natursæbe med organiske olier og ingredienser fra forskellige fjeldblomster.

Galleri Dick Mounshouwer

Den hollandske kunstmaler og sølvsmed Dick Monshouwer har slået sig ned i byen Risøyhamn, lige hvor Hurtigrutens skibe ligger til. Kunstneren, der har tabt sit hjerte til Nordnorge, formår at bringe den nordnorske natur og det specielle lys ind i sine værker, som sælges til pengestærke turister.

Same Inga Sami Siida på Hinnøya

En bro fører os over på Norges største ø Hinnøya, hvor vi besøger sameren Inga Samii Siida og hører om samernes kultur. Den lille, tætte og meget charmerende kvinde byder os velkommen med en joik og fortæller derefter om hvordan det er at leve som en minoritet i det norske samfund. Det er kun samerne som kan eje rener - og spørg aldrig om, hvor mange rener de har. Det er som at spørge til ens bankbog! 
Efter at have indtaget en dejlig rensdyrgryderet (prøv det) besøger vi renerne og kan få lov til at fodre dem med rensdyrlav. Året igennem arrangeres her forskellige aktiviteter, som alle handler om rener og samernes egenartede kultur.

Den nationale turistvej på Andøya

Tilbage mod Andenes kører vi langs de høje fjelde som rejser sig på vestsiden af Andøya og netop denne skønne strækning er udpeget som en af Norges nationale turistveje. Her finder vi kridt hvide strande afgrænset af klipper og en skøn vegetation op ad de smukke fjeldsider.