Vandreferie i Jotunheimen

Denne vandreferie i Norge går rundt i Jotunheimen med start- og slutpunkt ved Gjendesheim ved Gjende.

Fra Gjendesheim over Gjendebu til Olavsbu

Planen er at tage fra Gjendesheim med båd til Gjendebu og herfra til Olavsbu, Skogadalsbøen og op til Fannaråkhytten. Tilbage til Skogadslabøen og videre til Vettismorki med teltlejr i Fleskedalen. Så til Fondsbu, Gjendebu samt Memurubu og tilbage til Gjedesheim. Vi havde faktisk tænkt os, at overnatte første nat på Gjendebu, men da vi er tidligt fremme med båden vandrer vi i stedet den korte og lette vej til Olavsbu. Denne selvbetjente hytte er et naturligt stop på vejen rundt i Jotunheimen. I den fælles sovesal sover vi denne nat sammen med 12 andre fjeldvandrere.

Op over fjeldet mod Skogadalsbøen

Det er flot vejr næste morgen, hvor vi begiver os af sted mod Skodadalsbøen. Ved Raudalsvandet er der to vejvalg - enten videre gennem Raudalen eller til venstre op over fjeldet til en højde på 1.617 moh. Vi går op. Vi sveder - stønner og puster - men sikrer os, at vi hele tiden drikker. Og anstrengelserne er ikke forgæves.

Imponerende udsigt ind i Skogadalen

Oppe har vi en flot udsigt, inden vi går ned på den anden side af fjeldet på stien gennem Skogadalen. Det er en lang tur, hvor vi har solen bagende lige i ansigtet. Nede i skoven finder vi svampe, der kan supplere middagsmaden. Fremme ved den betjente turisthytte Skogadalsbøen slår vi teltet op på den anviste teltplads og benytter os af badefaciliteterne, inden vi foran teltet tilbereder vores aftensmad - suppleret med svampene.

En overfyldt hytte på Fannaråken

Vi lader det "tunge" udstyr stå tilbage i teltet, da vi næste morgen begiver os af sted op gennem Gjertvassdalen mod den højeste beliggende turisthytte, Fannaråken, 2.068 moh. Efterhånden som vi kommer op - også over sne - rejser fjeldmassivet Hurrungane sig bag os. Mod syd og øst er der udsigt til utallige toppe. Mod nord ligger Breheimen.

Hytten rummer (før den blev bygget om i 2000) 19 sovepladser og vi er 59, der skal overnatte. Så vi lærer at komme hinanden ved! Det kammer vi sover i, er beregnet til fire personer, men vi er ni! Flere sover i samme køje og gulvet i hele hytten er fyldt med sovende gæster. Det er ikke meget vi får sovet i nat, da der altid er nogen som pusler - og ørepropperne har vi glemt!
(Efter ombygningen i 2000 er her 34 sengepladser.)
Næste morgen, efter stående morgenmad - der er simpelthen ikke plads inden døre - er vi atter på farten. Et stykke nede i dalen slår vi et smut ind mod Gjertvassbreen og er sidst på eftermiddagen tilbage i teltet ved Skogadalsbøen.

Vettisfossen - Norges højeste vandfald

Det har regnet hele natten og skyerne hænger fortsat tungt, da vi begiver os videre gennem Ulladalen. Ved Vettismorki gør vi holdt og går lidt rundt i denne "sæterlandsby" og ser på de gamle huse.

Her stiller vi rygsækkene og går lidt længere frem for at se Vettisfossen, vandfaldet med Norges højeste frie fald på 280 meter. Det er et imponerende syn, at se vandet fosse ud af en ca. 5 meter bred åbning i klippen og styrte i afgrunden.

Overnatning i Fleskedalen

Ved Vettismorki går vi tilbage og videre gennem den døde fyrurskov og kommer ud i Fleskedalen. Her finder vi et dejligt sted at slå lejr på en lille halvø i elven. Vejret er i løbet af dagen bare blevet bedre og bedre, og nu kan vi nyde eftermiddagssolen og få tørret tøjet.

Mod Fondsbu

Vi følger elven opad og går over passet Smoget op til Urdalsvatnet. Her følger vi den markerede sti mod Koldedalsvatnet og opdager, at vi er gået et par hundrede meter forkert. Vi har ikke set, hvor sporet drejer fra. Så tilbage og mod Kvitevatnet. Frem kommer kompasset for at sikre, at vi igen er på rette vej. På ruten ligger masser af sne, som vi skal op over, hen over, uden om og nedover og efter godt otte timer er vi fremme ved Fondsbu.

Tilbage til Gjende

I flot vejr vandrer vi langs Bygdin og kravler op på fjeldet mod Gjendebu. Gad vide om det er et såkaldt lemmingeår i år, for de små hidsige lemminger springer omkring os, d.v.s. når vi møder dem, vender de sig mod os, rejser børster og hvæser. Jeg tror, de forsøger at "skræmme" os. Fra toppen af fjeldet, kan vi resten af vejen se søen Gjende, der ligger så smukt nede foran os.
Fremme ved Gjendebu slår vi lejr lidt væk fra turisthytten.

Spektakulær tur over Bukkelægret

Det er igen overskyet og der kommer spredte byger. Det meste af vores bagage sender vi med båden til Memurubu og går selv over Bukkelægret. Vi har det nødvendige mad og udstyr med i een rygsæk. Turen op er både stejl og glat og enkelte udsatte steder er der fastgjort tov, som vi kan holde i. Oppe ser vi ren og kommer forholdsvis tæt på dem. Mon ikke de er lige så nysgerrige som vi? Ved Sjugurdtind går det brat ned til Memurubu. Når vi står her oppe, er det ikke til at forstå, hvordan vi kommer helt derned. Men det går fint.

Vi misser igen Besseggen

Teltet rejses i regnvejret, men indenfor i hytten er der lunt og godt. Ikke mindst den hjemmelavede sødlige øl - der brygges på en gammel opskrift - er rigtig god. Så var det jo, at vi havde tænkt os at gå turen over Besseggen næste dag, men da det fortsat regner, tager vi sammen med de fleste andre vandregæster båden tilbage til Gjendesheim. 
Nu er det anden gang, vi misser turen over Besseggen.