Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Riis Rejser
Rasmus Schønning
Fotograf
Der er rigtig meget at opleve i Schweiz og i dette program besøger hun hovedsageligt den østlige og sydlige del af landet, hvor du udover de smukke byer kan opleve storslåede natur. Anne-Vibeke tager dig både med op i Pilatus-Kulm banen til Pilatusbjerget, en tur over det storslåede Gotthardpasset, ind i den uberørte Verzasca-dal og sidst men ikke mindst med toget over Bernina-passet, der er på UNESCOs verdensarvsliste, før rejsen afsluttes i den dramatiske Rheinschlucht, der går for at være Europas svar på Grand Canyon.
Rejsen foregår i bus, men du kan selvfølgelig også tage ruten i egen bil eller autocamper. Fordelen ved busrejse er, at der er dansk rejseleder med, der kender området og kan fortælle i detaljer om alt det, du oplever under vejs. I egen bil har du friheden, men skal også selv sørge for alt. Uanset hvad, så skuffer destinationerne ikke. Der er mere end rigeligt til en uges ferie.
Programmet blev sendt første gang d. 3.1.2022 kl. 20 på dk4.
I KLUB Anne-Vibeke Rejser holder vi en masse foredrag med rejsetips - her kan du se foredrag med rejsetips til rejser i Schweiz. Kun for KLUB Anne-Vibeke Rejser abonnenter.
Schweiz' officielle navn er Schweizerische Eidgenossenschaftlovenien og ligger i Centraleuropa. Det grænser op til Tyskland, Frankrig, Italien, Liechtenstein og Østrig. 208 bjerge er over 3.000 meter. Der tales fire officielle sprog - tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.
Hovedstad: Bern - største by er Zürich
Befolkningstal: Ca. 8 mio.
Afstand fra Danmark: Ca. 900 km fra den dansk-tyske grænse
Areal: 41.285 km²
Mest besøgte attraktioner/byer: Zürich, Geneve, Bern, Luzern, Matterhorn, Jungfraujoch Top of Europe, Interlaken, St. Gotthard, Chur og Bernina Express
Mest kendt for: Ure som Omega, Rolex og Tag Heuer. Ost - der findes over 450 slags. Chokolade - schweizerne spiser gns. 10 kg om året
Mere information:
Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.