På tur til Banska Bystrica og minerne

Denne ferie i Slovakiet går til Banská Bystrica, der ligger nordøst for Bratislava i dalen ved Hron-floden omgivet af forskellige bjergkæder og er derfor også et vigtigt mål for vintersportsturister.

Rundt i Banská Bystrica

Mange af Banska Bystricas historiske huse er renoverede og det gamle torv har genfundet sin tidligere charme. Her har du mulighed for at gå på opdagelse og finde mange finurligheder på husene, tagene, gavlene etc. I byen findes flere forretninger med kunsthåndværk og et sted står en musiker, der trakterer med et stykke musik fremført på en fujara - et nationalt instrument på størrelse med en fagot, men med en blød fløjtes lyd. Her findes også kunsthåndværkerskole, hvor både børn og voksne kan få plejet og udviklet deres talenter. Naturligvis kan du købe kunstgenstandene til fornuftige priser. Både i og uden for byen findes rigtigt gode spisesteder. På restaurant Koliba, der nærmest må betegnes som en stor jagthytte med mange udstoppede dyr, kan du få serveret en af Slovakiets nationalretter Bryndzové Halusky (frit oversat til "droppede kartofler"). Retten består af kartofler i små stykker lagt i en mælkedej - a la risengrød - med stegte spækterninger på toppen.

I minegangene ved Braska Stiavnica

Området omkring Banská Bystrica er også kendt for sine mange miner, hvor der gennem tiderne er udvundet jernmalm, kobber samt sølv. Arbejderne her har slidt og slæbt, arbejdet i over 30 grader, fået ødelagt deres lunger og er ofte døde før de fyldte 40 år.

Du kan besøge en nedlagt mine i minebyen Braska Stiavnica og efter at du er blevet forsynet med hjelm, lygte og overtøj følger du det gamle skinnespor ind i minegangen. Der er lavt til loftet og klaustrofobi er ikke lykken her! Du kommer gennem smalle minegange og skal hele tiden passe på ikke at støde hovedet mod loftet. Skilte oplyser om hvorledes arbejdet med at bryde sølvet har foregået. Nu er det kun gangene ca. 40 meter under jordoverfladen du kan gå i. De gange der ligger under dig - ned til 400 meter - er oversvømmede. Flere steder drypper det kraftigt fra loftet og du får oplyst, at du nu står under en sø, der ligger lige over hovedet på dig. Man kan håbe at taget holder!
Nogle af de ældste minegange er afstivet med træbjælker både på siderne og i loftet. De ældste vogne blev ikke trukket på skinner, men havde træhjul og blev skubbet frem på planker. 
Heste, der efter års ophold i dybet - gik rundt og pumpe frisk luft ned i minesystemet - blev blinde af at gå i mørket.
Uden for minen er der en større samling af sten af alverdens slags - bestemt et sted for de der interesserer sig for sten og mineraler.