Cykeltur på Djurgården, Stockholm

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Scandinavian Outdoor Group

Midt i storbyen findes et åndehul. Ikke alene en park, men en national naturpark med skov, mark, søer og kystlinie. Vi er på Djurgården midt i Sveriges hovedstad.

Aktiviteter på Djurgården

Når man kommer til Stockholm som turist, er der selvsagt en masse kulturtilbud; museer, slotte og andre bygninger, Gamla Stan etc. Men er vejret til det, bør man ikke snyde sig selv for lidt frisk luft på Djurgården og opleve naturen tæt på storbyen. Hele Djurgården er et stort rekreativt område med mange udflugtsmuligheder. Alene på Nordra Djurgården findes der tre løberuter som med lidt fantasi kan kombineres til en sammenhængende strækning på 10 km. Her findes næsten 20 km. ridespor og det er ikke usædvanligt at møde ryttere her. Mulighederne for vandreren, hvad enten han er fuglekikker eller svampeplukker, er utallige. Lystfiskeren kan fange fisk i de små søer og langs kysten. 
Og rundt på hele området er der cykelspor for enhver smag. Nogle ruter er mere udfordrende end andre og går op og ned ad de skovklædte bakker på smalle spor. Men har man mere lyst til en plan rute, kan man selvfølgelig tage en sådan. Vi skal prøve lidt af hvert i dag.
Vi starter på de lejede cykler i den vestlige del af Södra Djurgården og cykler forbi Det Nordiske Museum og frem til Vasamuseet ude ved vandet. Begge museer trækker, men det var naturen vi skulle opleve! Lidt længere fremme kommer vi ind i tæt bebyggelse - Djurgårdsstaden - hvor bl.a. Stockholms Tivoli - Gröna Lund - ligger.
Vi cykler gennem byens smalle stræder og op mod skoven. Bag skoven finderes Skansen, med mange fine gamle bygninger, men dem får vi ikke set i dag. Vi cykler i stedet mod øst ad forskellige cyklespor og forbi Manillaskolen, hvor vi igen gør holdt og kan skue ud over vandet til Stockholm by på den anden side.

Djurgårdsbrunnskanalen

Mod nord kommer vi længere ind i skoven, der mest består af løvskov, med bøg og eg. De gamle egetræer er et af Djurgårdens særlige kendetegn. Egen gror fint på Djurgårdens jord og da den kræver lys for at vokse sig stor og gammel, trives den bedst på åbne arealer, hvor menneskene gennem tid har drevet landbrug og holdt skoven nede. Egen og menneskerne har således eksisteret sammen gennem meget lang tid. I 1500-tallet blev egen statens ejendom og fik stor betydning for bl.a. skibsbygningen til ind i 1800-tallet. Da vi passerer Djurgårdsbrunnskanalen over en lille bro, kommer vi over på Laugårdsgärdet, hvor der findes endnu mere bakket skovterræn at cykle i. Men her er også store flade arealer, hvor kvæg kan græsse.

Også med bakker

Vi cykler forbi teknisk skole og ind på Norra Djurgården. Her er flere bakker, der kan udfordre enhver. Inde mellem bakkerne ligger søerne. Om vinteren er det muligt at løbe på skøjter her.
Vi cykler op på den nordlige del af halvøen, hvor bakkerne er størst og kæmper os op ad de smalle spor. Og så går det nedad, men med en vis forsigtighed for enkelte steder er underlaget eroderet væk af regnen og skabt en fuge i sporet. Hvis hjulet kommer derned, kan der opstå problemer. Men her går det godt.

Længere fremme er jeg kommet lidt foran og stiller cyklen for at vente på mine venner, når de kommer susende ned ad Lilla Lappkärrsberget. Det går godt for næsten alle, men én kommer for langt ud i siden, mister balancen og triller med sin mountainbike ned ad skråningen. Hun er dog hurtigt på benene igen og har heldigvis ikke slået sig.
Ved den lille sø Spegeldammen gør vi holdt. Et passende sted at indtage sin frokost efter cykelturen i naturparken - midt i Stockholm.