Imponerende slusetrapper - Dag 4 på Götakrydstogt

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Göta Kanal

På denne fantastiske rejse i Sverige sejler veteranskibet Diana gennem Götakanalen fra Göteborg til Stockholm på elve, søer og gennem sluser. I dag skal vi gennem de imponerende slusetrapper.

Friske aviser - hver dag

I Borenhult kommer vi ned gennem fem sluser og glider ud i søen Boren, 73 meter over havet. Der er ikke så meget at se i det fortsatte regnvejr, så vi kan læse de friske svenske aviser, der stilles til rådighed hver dag.

Göta Hotell i Borensberg

Her skal vi gennem endnu en manuelt betjent sluse og medens slusevagterne knokler i regnvejret med at få lukket og åbnet sluseportene, spadserer vi den korte strækning over til Göta Hotell. Dette charmerende hotel fra 1908 har 22 sengepladser og ligger helt ned til kanalen. Her får vi varme vafler med hjortron (multebær) og flødeskum samt kaffe at varme sig på.

Akvædukter

Et par stedet på Götakanalen er landevejene ført under kanalen for at øge den trafikale fremkommelighed. Vi har ellers allerede mange gange i løbet af krydstogtet set køer af ventende biler og cyklister holde tilbage for en opslået bro, en skydebro eller en drejebro.

Vreta Kirke og klosterruin ved Bergs Sluser

Da vi ankommer til Bergs store slusesystem med tilsammen 15 sluser, går vi fra borde og spadserer den lille kilometer til en af landets ældste kirker - Vreta Kirke. Inden vi træder ind i kirken, guides vi rundt i ruinerne af Vreta klostrets mure. Det var kong Inge den Ældre og hans dronning Helena, der i begyndelsen af 1100-tallet donerede et antal gårde, således at der kunne opføres et kloster i Vreta - det første i landet. I 1162 blev det taget i brug som cistercienser nonnekloster og var i flere århundrede Sveriges fornemmeste. Det overlevede reformationen og først i 1580’erne opløstes det, da den sidste nonne døde. Da var klostrets betydning blevet overstrålet af Den Hellige Birgittas kloster i Vadstena. Klostret forfaldt og i dag ses kun de flot renoverede ruiner. En model af klostret viser hvorledes klostret kan have set ud. Kirken, der er en af landets mest interessante middelalderkirker med mange smukke klenodier, blev opført i begyndelsen af 1100-tallet og er Sveriges ældste stenkirke. Den har altid fungeret som kirke for menigheden og gør det den dag i dag og har således haft en ubrudt funktion i mere end 900 år.

Kirkebesøg

I det enorme kirkerum hænger et af landets ældste kors med Jesus. Rundt omkring i kirken er der mange spændende og interessante detaljer, som vi fordyber os i. Bl.a. ligger tre konger begravet her - hver med en gylden kongekrone hængende over kisterne. Oppe ad en trappe finder vi et lille museum med meget gamle figurer af nonner samt en model der viser, hvorledes kirken og klostret har udviklet sig gennem tiderne.

Carl-Johan slusetrapper i Berg

Vi er tilbage på skibet og skal ned gennem kanalens længste sammenhængende slusetrappe med hele syv kamre. Nu har vi prøvet slusesystemet et utal af gange, men alligevel påkalder hver slusning sig nysgerrighed. Vi skal på dækket for at følge med. Se vandet forsvinde under os og lige forunderligt er det hver gang.

Gennem søerne Roxen og Asplången

Så glider Diana ud i søen Roxen, 33 moh. og vi bliver modtaget af kunstneren Kent Karlssons skulptur "Dubbelgångarer". Det er en ni meter høj menneskefigur med to tværgående skikkelser, der næsten spadserer hen over vandet, når vi sejler forbi. Efter endnu en gravet kanal samt slusen ved Norsholm passerer vi søen Asplången, 27 moh.

Slusen ved Klämmen

Så kommer Diana ind i endnu en smal kanal og vi kan fra dækket se, hvorledes suget fra skibet får sivene i kanalens sider til at svaje for os. Først bukker de sig mod os, når vi kommer, for senere, når skibets bølge rammer dem, at rejse sig og bukke, når vi forlader stedet. Jo, der er tænkt på det hele!
Det er blevet sent, da skibet når slusen ved Klämmen. Her er ingen by. Kun et enkelt hus og en vej der fører forbi et par huse nogle hundrede meter borte. Her er ganske stille og mørkt. Regnen er ophørt og medens lyset tændes på Diana, spadserer vi en lille tur og snuser naturens fugtige dufte til os fra skov og mark. I morgen passerer vi Söderköping og rammer vi Østersøen.