Kajaktur i Stockholms skærgård

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Scandinavian Outdoor Group

Det er en helt vidunderlig septembermorgen med høj klar himmel og lidt kølighed i luften. Jeg har overnattet i en af de små hytter, som administreres af vandrehjemmet "Utsikten", der ligger på den lille ø Finnhamn ude i Stockholms skærgård.

Inddeling i grupper

Inden morgenmaden indtages på vandrehjemmet er vi flere, der går op på den store klippe foran huset, for derfra at skue ud over det blanke, dybblå vand og den stedsegrønne bevoksning på de omkringliggende øer. Vi er en større gruppe der i dag skal på kajaktur med aktivitetsselskabet Kajak & Uteliv og det er naturligt at vi deler os i flere hold. Et hold som er helt nybegyndere og som skal træne de elementære færdigheder i kajakken, et par hold som har nogen rutine samt et hold for de, som kan og ønsker at padle langt og hurtigt.
Medens vi spadserer gennem skoven over på den anden side af øen, hvor kajakkerne og instruktører og guider venter på os, bliver vi enige om, hvem der tager med hvilken gruppe.
En enkelt, der ikke har prøvet det før, har meldt sig til "ekspertgruppen". Han kommer som den første fint ned i kajakken og da han skal skubbe fra land vælter han og falder ud i vandet. Han finder nu ud af, at han hellere må deltage i vores gruppe - den for de lidt rutinerede. Som en næsten druknet mus kommer han over til os og hjælper med at fordele vand og mad i vores kajakker.
Vi skal være ude det meste af dagen, så det er vigtigt, at vi har rigeligt med vand med - dels til at drikke, dels til madlavning undervejs. Vi kan ikke regne med at finde drikkevand på de små øer og skær vi kommer til ude i skærgården - og selv om havvandet her faktisk er så rent, at det kan bruges i madlavningen, er det nok lidt for salt!

På stille vand

Vi er 12 personer i gruppen, de fleste får dobbeltkajakker, som er lidt mere stabile end enkeltkajakkerne, der tildeles dem af os, der har "flest kræfter". Vi instrueres i hvorledes redningen - hvis det skulle gå galt - skal ske og efter at jeg har fingeret "mand over bord" og kravlet rundt på jorden og entret kajakken ved hjælp af vores instruktør, er vi parate til at komme på havet. En visuel demonstration er trods alt langt bedre end en lang forklaring.
Medens kajakkerne står på sandstranden, sætter én sig overskrævs og støtter den, medens en anden sætter sig i cockpittet og får hjælp til at sætte spraydækket ordentligt på plads. Et lille skub og vi er flydende. Vi glider ud i en lille vig, hvor vandet er ganske stille. Ikke en vind rører sig. Solen er kommet højt på himmelen og det er behageligt varmt. Ude på vandet kan sanserne bruges. Duften af havvand står os i møde, da vi padler længere ud fra land. Vi følger kysten rundt om Finnhamn og kommer forbi "Utsikten" inden vi padler gennem et smalt sund mellem Store Jolpan og Jolpan.
Den Stockholmske Skærgård er dannet som en række langstrakte ø-rækker med en inderrække, en mellemrække og så de yderste ø-rækker, der ligger op mod 50 km. fra Stockholms centrum.

Trafik

Vi padler mod nordøst op langs øerne Söder Långholm og Särsö. Vi forsøger ikke at komme for langt fra hinanden og holder os tæt på klippekysten. Foran mig ser jeg en svanefamilie, som svømmer bort fra mig, da jeg nærmere mig og selv om jeg tager rask fat, svømmer svanerne så hurtigt, at jeg ikke når frem til dem, før de er gået på land for at nette sig. Da vi skal passere et større sund, er det som at komme til et større gadekryds. I skærgården kan der være trafik og vi må holde tilbage, da en af færgerne kommer på tværs. Jeg får vendt kajakken, så bølgerne fra færgen kommer vinkelret ind på kajakken - så har jeg mere kontrol over det og glider op over bølgerne.

Afvekslende naturoplevelser

Vi lægger kræfterne i over et åbent havstykke og glider lidt efter ind mellem nogle skær, hvor der findes sivbevoksning. Naturen her er meget afvekslende. Vi har nøgne klippeskær, og større øer med masser af bevoksning. Her er smalle sund, hvor der er spændende at "gå på opdagelse". Hvad findes der på den anden side? Kan vi mon komme gennem her?
Nogle steder er havbunden lige under mig og andre steder er havet dybt. Vandet er så klart, at jeg kan se ned på bunden, hvor søgræs og tang trives.

Skarver - og en umiskendelig lugt

Lidt længere ude i Lillskärsfjärden kan jeg skimte et skær, hvis overflade er helt hvid. Her holder skarverne til. Jeg padler nærmere og er mere end 100 meter fra skæret, da skarverne pludseligt letter på én gang under en øredøvende larm og flyver lavt hen over havoverfladen for at søge sikkerhed på havet i god afstand fra mig.
Jeg padler forbi skæret og stanken fra skarvernes ekskrementer, der har farvet hele skæret hvidt, er umiskendelig. En stank af rådden fisk blander sig i duften af frisk saltvand.

Et vidunderligt skær

På et lille næs ved Särsö ligger vi til og går på land for at strække benene og hvile lidt. Det er ikke lige let for alle at komme op ad de glatte klipper, som vi glider hen til. Jeg finder et sted, hvor jeg kan få min kajak op mellem to klippeskær, så den står mere fast. En rigtig god lille naturhavn. Min pagaj sætter jeg bag mig, så den støtter på klippesiden med den ene side og på kajakken med den anden og så "hæver" jeg mig ud af kajakken, medens jeg holder balancen og forsigtigt træder ud på de glatte klipper.
Det er et helt vidunderligt sted. Ikke en vind rører sig i dag og havet er blikstille. Her kunne vi sagtens have haft teltet med og været et par dage. Vi spiser lidt og husker at drikke og da vi har hvilt os nok, går vi atter i kajakkerne og padler ud over mere åbent vand - på tværs af Lillskåarsfjärden mod Lillskär. Her kan jeg ikke se havbunden, for her er 36 meter dybt!

Frokost

Over på øen er en af de andre grupper allerede i gang med dagens picnic og de vinker os ind til sig. De har taget en anden rute omkring øerne herud og fortæller, at de undervejs har mødt en sæl, der lå og solede sig på et klippeskær.
Vi finder vores mad og kogegrej fra Primus frem og i løbet af få minutter har mine veninder kogt vand, hældt det frysetørrede mad i gryden - og den varme ret er færdig på under 10 minutter. Nogle slapper af efter frokosten, men jeg synes at vandet omkring os ser så indbydende ud, at en forfriskende dukkert ville kunne gøre godt. Og det er forfriskende - for ikke at sige koldt - ikke meget over 15 grader! Det bliver kun til en hurtig dukkert for mig - men pigerne svømmer gerne længere ud? Måske er de mere vant til det kolde gys?
I alle tilfælde luner det med en kop varm kaffe, inden vi skal hjemefter.

Oprørte vande

Igen padler vi på tværs af Lillskärsfjärden, men selv om vi ligger lidt i læ for vinden bag øerne, kan vi mærke at vinden er taget til. Vi kommer forbi Fåröjörna og ud i mere åbent hav - Husaröfjärden. Her kommer vinden fra Østersøen fejende ind fra nordøst og skaber krusninger på havoverfladen og stærk strøm. Det er virkeligt hårdt at padle, så retningen holdes. Ustandseligt bliver min kajak ført med strømmen og med bølgerne kommende ind fra siden, føler jeg det lidt usikkert, men forsøger ikke at spænde, men lade kajakken glide med bølgerne og slappe af i kroppen.
Alle er enige om at vi snarest skal søge at komme i læ mellem øerne og efter en lille times tid i oprørte vande lykkes det at komme "helskindet" om bag en lille ø nord for Särsö, hvor havvandet igen er stille og vi er i læ for vinden. Vi finder et lille sund og kommer frem til Söder Långholm og er ud på eftermiddagen tilbage ved Finnhamn.
Her er teltlejren opstillet og her skal vi spise aftensmaden og efter at have hygget os ved lejrbålet kan vi trætte og mætte - både af dagens oplevelser og den gode mad - gå til ro og tænke på morgendagens eventyr og de utallige muligheder Stockholms skærgård har at tilbyde sine gæster.